Nyheder 2014

Nyheder 2014

Knapt i mål under strygning
17. januar 2015
Vi har kæmpet en del under dette års indfangst af moderfisk og siden strygningen af disse. En del af hunnerne var ganske enkelt ikke modne til strygning, da vi gik i krig den 6. december.
Derfor kunne vi ”kun” samle ca. 11 liter rogn fra Elverdamsåen og Tuse Å til Fyns Laksefisk, og mangler derfor nogle få liter for at opfylde vores kvote på 15-16 liter.
Helt så mange liter rogn plejer vi dog ikke at have brug for, men summa summarum er, at vi har brug for lidt supplering fra Linda’s genbank til Isefjordsudsætningen i 2016.
Det går også fint, for vi fik jo rigeligt til dækning af den naturlige bestandsophjælpende udsætning i de sydlige ørredvandløb i Isefjorden.
Supplementet fra Fyn bliver derfor sat ud i Lammefjordskanalerne og Sidinge kanal. Udsætningen i disse to kanaler er en ren fiskeri-udsætning og er derfor ikke så genetisk problematisk.
Alle havørrederne blev naturligvis genudsat til åen, også de ikke modne hunner således at de kan forfølge deres instinkt og videreføre næste generation af ørreder. En del hanner, svømmede opstrøms umiddelbart efter genudsætningen!!!! Drifterne er stærke og instinktet klart defineret, -de skal op på gyde-strækningerne uanset hvad. Fantastisk.

Elverdamsåen giver bekymringer
10. december 2014
Årets første tur den 8. november med elektroderne i Elverdamsåen, -blev en lettere frustreret oplevelse. Nok var vandføringen ikke specielt stor, men alligevel burde åen være fyldt med gydevandrende ørreder. Det var ikke tilfældet.
Kun 35 stk. havørreder blev det til på denne første tur.
Der var dog et par bemærkelsesværdige detaljer omkring elektrofiskeriet.
Vi fangede 35 stk. men kunne blot hjemtage 31 stk. idet 4 stk. havde store åbne og betændte sår på kroppen. Rigtig grimt så det ud. Vi kontaktede allerede mandag morgen DTU Aqua, for at høre om de kendte noget til fænoménet. Finn Sivebæk mener, ”Det kunne ligne furunkler, som forårsages af en bakterie og symptomerne er ofte bylder og sår. Opgangsfiskene bliver mere og mere presset når de tager ophold i ferskvand og selv gydningen sætter skub i denne proces, idet de får skader og sår som de kæmper med indtil de igen kommer i saltvand og i bedre kondition. Derfor kan frekvensen af syge fisk stige, jo længere vi kommer frem i kalenderen”, fortæller han.
Vi er naturligvis glade for, der ikke var flere fisk med sår, og ikke mindst, at det foreløbig er begrænset til Elverdamsåen, idet vi ikke fangede nogle fisk i Tuse Å med sår.
Desuden fangede vi to fedtfinneklippede små hanner, som jo er ”Lindas afkom” fra dette forår…….! De var blot 30-32 cm lange, men meget virile og vil naturligvis også indgå i vores avlsprogram (se linket her)
Gudskelov fangede vi også et par rigtig gode fisk, og den største af dem alle, var en flot og meget tung dame på 84 cm. Hun vejede på den gode side af 7 kg.
Sidst, men ikke mindst, havde vi besøg af TV2 Lorry, Søndagsmagasinet, som var med hele dagen. Det var helt fint at have en kamera-mand med på en kigger, og vi er naturligvis meget spændte på at se, hvad han har fået ud af dagens elektrofiskeri. Det var Close-Up og vand på linsen, ved flere lejligheder, da han blandt andet var helt nede i åen i waders for at følge ”spændingen” på tæt hold i strømmen (se indslaget her)
Vi havde desuden Thomas Bachmann, ét af vores medlemmer, til at tage billeder fra dagens elektrofiskeri. Han fik en del gode ”skud” i kassen og det er hans fortjeneste, der er gode billeder til denne historie.
I det hele taget havde vi stor støtte under dagens fiskeri. Også fra lodsejerne, der havde henlagt lørdags-spadsere-turen til åen for at følge vores indsats. En stor tak til både dem, og ikke mindst til de medlemmer af TØS, der hjalp til med at få logistikken til at flaske sig. Uden denne hjælp, kunne det ikke lade sig gøre. Tak for denne frivillige indsats!

74 havørreder og 4 laks!!!!!
5. december 2014
Lørdag den 1. november tog TØS hul på dette års opfiskning af moderfisk til avlsarbejdet for at opfylde udsætnings-planerne for Isefjorden. Første tur med elektrofiske-grejet gik til Tuse Å nedstrøms for den nye omfartsvej ved Tuse Kirke.
Der var stor interesse for elektrofiskeriet blandt de fremmødte, og de fik da også lejlighed til at juble mange gange over de mange flotte fisk, der blev tiltrukket af strømmen.
På den blot 900 meter lange strækning opstrøms ”Pumpestationen” fangede vi 74 havørreder med de største på over 80-85 cm. Der var en stor del af havørrederne, der havde krøllede finner, og det vidner om, at mundingsudsætningerne i åen, er en stor succés. Der var tillige to små ”snigerhanner”, der var fedtfinne-klippede, hvilket dermed er fisk fra dette års udsætning den 12. april.
Holdet bag dette års første tur med elektrofiskeri i Tuse Å og de mange tilskuere fik sig yderligere en overraskelse, idet der blev fanget 4 laks. Det er ikke unormalt at fange laks i Tuse Å, men antallet er en kende over ”normalen”.

Der er naturligvis tale om strejfende laks, og vi har ingen forventning om, at det kan udvikle sig til en egentlig bestand. Limnoconsult udfører jo hvert år bestandsanalyser for Holbæk Kommune i åen, og Peter W. Henriksen har endnu ikke set lakse-yngel. Men det er da en sjov historie…..!!!!!!

Tilfredshed med vandrådets ”afkom”
2. december 2014
TØS var repræsenteret i Vandrådet omkring Isefjorden og Roskilde Fjord gennem Danmarks Sportsfiskerforbunds repræsentant. Selv samme repræsentant er tilfældigvis også formand for TØS, og havde derfor et indgående kendskab til indsatsområderne i Holbæk Kommune.
Selve det faglige indhold i forbindelse med virkemidlerne og de udpegede strækninger foregik i tæt samarbejde med de kommunale forvaltninger. Denne komplimenterende dialog mellem de kommunale forvaltninger og Vandrådet (ikke mindst repræsentanten fra DSF/TØS) var ualmindelig frugtbar, og er jo netop pointen med nedsættelsen af Vandrådet og dets arbejde.
Der skal fra vores side lyde en stor tak til de kommunale forvaltninger for de fantastisk entusiastiske og gennemarbejdede forslag til indsatser, vi er blevet præsenteret for i Vandrådet.
Forvaltningerne har jo været mindst lige så tidspressede, som vi i Vandrådet.
Selve indholdet og de tiltag, -virkemidler, der er fremlagt for de forskellige vandløbsstrækninger lever til fulde op til de forventninger og ønsker, vi har for at hæve den økologiske tilstand i en lang række vandløb i vandoplandet for Vandrådet Isefjorden/Roskilde Fjord indenfor de økonomiske rammer, der var givet.
Vi kan derfor til fulde tilslutte os det indsatsprogram, de kommunale forvaltninger i fællesskab har fundet frem til. Både, hvad angår virkemidlerne for at opfylde målene, og de vandløbsstrækninger, tiltagene er tiltænkt at skulle virke på.
TØS anbefalede derfor, at politikerne i de respektive kommuner for vandopland Isefjorden/Roskilde Fjord tilsluttede sig det indsatsprogram, de kommunale forvaltninger og Vandrådet i fællesskab havde udpeget.
Holbæk Kommune tilsluttede sig indsatsprogrammet og virkemidlerne med ganske små justringer i forhold til TØS’ ønsker.
TØS vil i nærmeste fremtid fremlægge det endelige indsatsprogram, da det rummer nogle endog særdeles spændende tiltag, -også i Tuse Å, og endda i hovedløbet.

Ny rapport om ørredbestanden i danske vandløb, herunder også Tuse Å
21. november 2014
Nye rapporter viser, hvordan ørredbestandene har det i en række danske vandløb, og hvad der kan gøres for at forbedre ørredernes forhold.
I efteråret 2013 undersøgte DTU Aqua fiskebestandene i udvalgte vandløb. Resultaterne fra disse undersøgelser er samlet i seks ”Planer for fiskepleje”.
Vandløbene til Isefjorden blev blandt andet undersøgt sidste år i august-september. TØS var naturligvis med og gav DTU-medarbejder, Michael Holm en hjælpende hånd, da rækken af vandløb til Isefjorden, blev undersøgt. DTU Aqua undersøger alle vandløb med års mellemrum for at vurdere den naturlige forekomst af ørredyngel.
Undersøgelserne fortæller om ørreden gyder med succes i det pågældende vandløb, eller om der er behov for at forbedre ørredernes levesteder.
Planerne beskriver også, hvor der kan være behov for at udsætte ørreder, indtil bestandene igen kan klare sig selv, når deres gydeområder er genskabt.
”Planer for fiskepleje” udsendes til de berørte kommuner og de sportsfiskerforeninger, som varetager fiskeplejen i de enkelte vandløb. I rapporterne er der konkrete anvisninger til, hvordan man kan genskabe ørredbestanden. Det gør planerne til et værdifuldt redskab til at gøre vandløbene til et endnu bedre levested for fisk.
Tidligere hed rapporterne ”Udsætningsplaner”, men de er nu omdøbt til ”Planer for fiskepleje” for at understrege, at man får større og stærkere bestande og en bedre natur ved at genskabe mulighederne for, at ørreden kan gyde og have fri adgang til egnede opvækstområder. TØS følger op på selve resultaterne i et senere nummer af Medlemsnyt.
Du kan smug-kigge ved at klikke ind på www.fiskepleje.dk, hvor undersøgelsen for Isefjordens vandløb kan downloades.

TØS var der også!
20. november 2014
Da Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede til åben konference om lystfiskeri og fritidsfiskeri den 6. september 2014 i Vejle, ville Ministeren høre, hvordan man kan udvikle det danske lyst- og fritidsfiskeri, så både flere danskere og flere udenlandske turister kan få glæde af det. Udviklingen skal være bæredygtig og skabe livskvalitet og vækst. TØS var naturligvis også til stede sammen med knapt 200 andre sports- og fritidsfiskere. En spændende konference, der blandt andet gav Fødevareministeren mulighed for at fortælle om den store socioøkonomiske værdi, det danske sportsfiskeri bidrager med til samfundsøkonomien. Han fortalte også at han godt er klar over, at vi ikke fisker for at bidrage til lokal- og nationaløkonomien, men fordi vi vil ud og nyde naturen, og ikke mindst holde fokus på naturpleje og miljø. Anders Koed fra DTU Aqua fortalte om, hvordan biologisk data danner grundlag for beslutninger, og kunne bl.a. vise en graf fra Esrum Sø, der tydelig viste, hvor meget mere lystfiskere fanger, når der ikke drives erhvervsfiskeri på søen. Det bæredygtige tema fortsatte, da Sportsfiskerforbundets visioner blev præsenteret af forbunds-formand, Verner W. Hansen. Visionerne inkluderer bl.a. et total stop for erhvervsfiskeri i søerne samt et omsætningsforbud på vores vigtigste rekreative arter. Alt i alt en fantastisk dag hvor rigtig mange emner blev berørt og et tydeligt tegn på, at vi går en meget spændende fremtid i møde. Hvis ministerens intentioner er oprigtige, og han virkelig har tænkt sig at handle hurtigt, som han gav udtryk for, så er der meget godt i vente for det bæredygtige lystfiskeri i Danmark!

Ny rapport om sjællandske havørreder
19. november 2014
Hvor mange ørreder findes der i de sjællandske vandløb, hvor findes de, hvor mange gyder og hvor meget yngel er der? Svarene findes i ny rapport fra Fishing Zealand, skrevet af Peter Henriksen. Rapporten følges op af del 2 i 2015, hvor der bliver fokus på årsagerne til de store forskelle, der blev set i bestandenes størrelse. Og ikke mindst vil her blive givet forslag til indsatser for at genskabe tidligere tiders havørredbestande.
Der er grund til at kippe med flaget og sige til lykke til de sjællandske ørredfiskere! Med Fishing Zealands nye rapport ”havørredebestandene på Sjælland og Lolland-Falster, del 1” får både myndigheder og de frivillige ildsjæle blandt sportsfiskerne et unikt værktøj til at forbedre forholdene for landsdelens sårbare ørredbestande. Baggrunden for rapporten er, at både Danmarks
Sportsfiskerforbund og de sjællandske sportsfiskerrepræsentanter, som er udpeget til at yde en praktisk indsats i Fishing Zealand, har efterlyst et samlet overblik over, hvordan ørredbestandene på Sjælland og Lolland-Falster har det. Hvis fiskeriet langs øernes kyster skal blive bedre, skal der nemlig også fokuseres på landsdelens egne vandløb. Derfor blev der i regi af bl.a. Fishing Zealand i 2012 og 13 iværksat gydebanketællinger, og sammen med tidligere optællinger fandtes en stor mængde data i form af andre rapporter og resultater fra DTU Aquas elektrofiskeri. En sammenskrivning af alle disse fakta ville kunne gøre alle meget klogere. Ideen blev hurtigt solgt til projektgruppen i Fishing Zealand, der lægger kursen og administrerer budgettet.
Rapporten behandler data for hver af de 6 fiskeplejeregioner, som samtidig er oplande i Fishing Zealand. Det kommer nok ikke som en overraskelse for lystfiskere i Tuse Å og Isefjorden, at det er den region, hvor der indtil nu har været de bedste resultater for havørred-bestandene. Gydebestandene er meget store i Tuse Å, Elverdams Å, Ejby Å samt i andre små og hidtil lidt oversete vandløb. Også yngeltæthederne er gode og det betyder, at der (suppleret med mundingsudsætningerne) idag er et særdeles fint havørredfiskeri i Isefjorden. Dette er frugten af det store arbejde med miljø, udsætninger og fredningszoner, som har stået på i mere end 30 år. Der er grundlag for forbedringer og det vil der blive set nærmere på i del 2.
Læs selv: http://fishingzealand.dk/wp-content/uploads/Havørredbestandene-på-Sjælland-del-1.pdf

Miljøminister roser ny grødeskæringsmetode
19. november 2014
Miljøminister Kirsten Brosbøl var mandag den 1. september på besøg ved og på Lindenborg Å for med egne øjne at opleve den nye måde at slå grøde på i Aalborg Kommune (”Aalborgmetoden”).
Metoden går ud på, at der i stedet for en bred skæring i vandløbet skæres en smal dyb rende ned til bunden af vandløbet. Det sikrer hurtigere afstrømning, færre oversvømmelser, mere grus til blandt andet ørrederne og et bedre dyre- og planteliv.
Det betyder tilsammen, at der er stor tilfredshed med ”Aalborgmetoden” – både for landmænd og sportsfiskere.
Besøget startede hos lodsejer og landmand Kenneth Uhrenholt, hvor de forskellige aktører ved åen gav udtryk for deres oplevelser med den nye metode.
Miljøtekniker ved Aalborg Kommune, Peter Munk forklarede baggrundene for den ændrede grødeskæring. Lars Sloth, som er den udførende entreprenør for skæringen, kom i sine bemærkninger ind på, at metoden kræver en kommune, der tør gå forrest og væk fra de traditionelle metoder.
Miljøministeren havde efter de forskellige indlæg og en efterfølgende sejltur på åen i en grødeskæringsbåd kun rosende ord til ”Aalborgmetoden”, og hun opfordrede til, at metoden blev bredt ud over hele landet.

Udsatte ørreder vandrer, -måske!
19. november 2014
En væsentlig del af den statslige fiskeplejes ressourcer anvendes til mundingsudsætninger af ørredsmolt. Siden 2006 er der udelukkende brugt opdrættet afkom af vildfisk til disse udsætninger, men i de senere år er der i nogle tilfælde rejst tvivl om effekten på fiskeriet.
En primær forudsætning for en vellykket mundingsudsætning er, at de udsatte smolt faktisk udvandrer fra vandløbene til havet.
Denne undersøgelse har belyst udvandringsforløbet hos mundings-udsatte smolt fra i alt fire forskellige opdrætsanlæg, Lundby, Vork, Hvilested og Elsesminde, i relation til udsætningstidspunkt og år.
Undersøgelsen fandt sted i Geels Å på Fyn i 2012 og 2013. Opdrætsanlæggene Lundby, Hvilested og Elsesminde er undersøgt i begge årene, hvorimod Vork kun er undersøgt i 2013.
Undersøgelsen er sket ved anvendelse af Passive Integrated Transponder teknologi (PITteknologi).
I 2012 blev vandløbets naturlige smoltudtræk og de mærkede fisk samtidig
registreret i en konventionel rusebaseret smoltfælde.
Undersøgelsen viste meget store forskelle i udvandringen (18 – 78 %), dels mellem smoltene fra de forskellige opdrætsanlæg og dels i relation til udsætningstidspunktet og årene imellem. I 2013 var forløbet af udvandringen fra de forskellige opdrætsanlæg langt mere ensartet end hvad der var tilfældet i 2012.
Den opstillede PIT-antenne registrerede 94,1 % af de passerende fisk, og metoden er derfor velegnet til denne type undersøgelser, idet den dels er forholdsvis præcis og samtidig, i modsætning til en smoltfælde, ikke er særligt arbejdskrævende i undersøgelsesperioden. Effektiviteten af den opstillede smoltfælde varierede over
perioden (13,2 – 37,4 %) med et gennemsnit på 26,7 %.
Baseret på fælderegistreringen kan det samlede vilde smoltudtræk beregnes til i alt 2.770 stk. hvilket er godt 50 % mere end beregnet i de af DTU Aqua udarbejdede ”Planer for fiskepleje” (Mikkelsen og Christensen 2009).
På baggrund af undersøgelsens resultater anbefales det fremover at fokusere mere på kvalitet og egenskaber hos de smolt der opdrættes til udsætningsformål.
Undersøgelsen er lavet af Peter Gertz, Anders Koed og Kim Årestrup, og du kan via følgende link læse hele det 37 sider lange notat.

Kystørreder, -hvor stammer de fra?
18. november 2014
Lystfiskere fanger mange havørreder ved de danske kyster, og ofte bliver der spekuleret på, hvor disse havørreder mon kommer fra.
Forskerne ved DTU Aqua vil gerne besvare dette spørgsmål og er derfor gået i gang med at indsamle prøver fra havørreder fanget rundt om Sjælland, Møn og Bornholm.
Der bliver indsamlet skælprøver, og indsamlingen foregår i samarbejde med lystfiskere.
I arbejdet med at afsløre, hvor de kystfangede ørreder stammer fra, er det en forudsætning, at man kender genetikken hos de fangede fisk, og det er netop det, forskerne er ved at analysere nu.
Genetikken er nøglen til at afsløre, hvor fiskene kommer fra.
I de danske vandløb er der ørredstammer, som har en helt unik
genetisk profil, og det er netop den profil forskerne sammenligner med de kystfangede havørreder.
Igennem en årrække har DTU Aqua opbygget en genetisk database over mange af de danske ørredbestande, og dette genetiske ’landkort’ anvender man nu til at kortlægge, hvorfra de fangede havørreder kommer.
Det er endnu langt fra alle danske og europæiske stammer, der ligger i databasen, så indtil videre er det i flere tilfælde kun muligt at bestemme hvilket regionalt område (f.eks. Limfjorden) en fisk kommer fra.
Det vil altså på længere sigt være muligt at vurdere, hvor kystfangede havørreder kommer fra.
Det spændende spørgsmål er derfor, hvor den enkelte havørred kommer fra, om det er fra et dansk vandløb, og i så fald hvilket vandløb.

Af Peter Geertz-Hansen og Finn Sivebæk, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

Du kan læse mere om forsøget og forudsætningerne for den genetiske baggrund via linket til Fiskepleje.dk: http://www.fiskepleje.dk/Nyheder/2014/05/Havoerreder_hvor_stammer_de_fra

Positivt Vandråd
11. august 2014
Èn af forårets helt store opgaver for TØS var engagementet i de lokale Vandråd (beskrevet i Medlemsnyt nr. 8).
TØS-formanden var udpeget af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) til at varetage DSF’ interesser i Vandrådet for oplandgrupperne for Isefjorden/Roskilde Fjord og Kalundborg. Møderækken med de øvrige lokalt forankrede interesseorganisationer, heriblandt repræsentanter for landbruget og forsyningen blev afholdt sideløbende med en tilsvarende møderække mellem kommunernes forvaltninger.
En yderst fornuftig konstruktion, der gjorde, at både Vandrådene og kommunerne kunne komme med indspark til hinanden og komplimentere den arbejdsopgave (den proces), der drejede sig om at skulle udpege virkemidler og geografiske indsatser.

Vi spillede aktivt med.
I Holbæk Kommune havde TØS i samarbejde med DSF foreslået at lægge vægt på Tuse Å-systemet, da en begrænset indsats i dette vandløbssystem ville give den største effekt i forhold til indsatsen. Ligeledes gør det sig gældende for Svinninge Å i Holbæk Kommune, hvilket vi naturligvis også støtter.
I Tuse Å-systemet drejer det sig om indsatser i Kobbel Å, Regstrup Å og i Kalvemose Å, der kan sikres en god økologisk tilstand for små midler ved blandt andet at udskifte bundsubstratet med gydegrus, og udlægge større sten til skjul for fisk, og levested for insekter.
Der er også udpeget en længere strækning af hovedløbet, hvilket vi naturligvis også er meget glade for, da variation i hovedløbet er essentielt for at få opfyldt en god økologisk tilstand.

TØS er meget tilfredse med indsatsen.
I Vandrådene blev møderækken afholdt i en venskabelig og sober tone.
Naturligvis kunne repræsentanterne fra landbruget ikke bidrage nævneværdigt med de rent faglige dele af indsatsen, men det gode var, at landbruget indgik i en positiv dialog for at finde frem til de bedste løsninger. Således kan DSF/TØS glæde sig over, at vi fik lavet en fælles indstilling til politikerne. Dette er tilfældet i både Vandrådet for Isefjorden/Roskilde Fjord og i Vandrådet for Kalundborg.
Den fælles indstilling for Isefjorden/Roskilde Fjord er vedhæftet, og indeholder gode muligheder for vedtagelse i de forskellige kommunalbestyrelser. Ikke mindst i Holbæk Kommune, som virkelig får noget for pengene.

Får 3 millioner foræret.
Indsatsen i Tuse Å-systemet alene beløber sig til omkring 3 millioner kroner, som Holbæk kommune får foræret ganske kvit og frit!!!!!
I TØS er vi ikke i tvivl om, at det vil være noget af et fejlskud, hvis Holbæk Kommune ikke tager imod den seriøse sum penge, og får hævet Tuse Å-systemets miljøtilstand ganske gratis.
Vi krydser derfor fingre for, at Holbæk Kommunes politikere vedtager det udspil, deres egen forvaltning har foreslået og har kæmpet for, -i samarbejde med Vandrådet for Isefjorden/Roskilde Fjord, heriblandt Holbæk Ålaug og TØS.

Gaven til din kone
6. august 2014
Hvis du vil give din kone eller kæreste en ganske unik gave, er denne flotte taske måske løsningen.
Den er skabt af modedesigner Sarah Forsyth fra London, og er lavet af skind fra den atlantiske laks. Derfor donerer Sarah også 10 % af købsprisen til North Atlantic Salmon Fund for at støtte op om laksen. Tasken koster den nette sum af £ 895.-, hvilket ifølge dagens kurs er små 8600.- dkr.
Du kan se mere på http://www.sarah-forsyth.com/evening.php

Handlingsplan for Fiskepleje 2014
1. august 2014
Handlingsplan for Fiskepleje indeholder flerårige programmer inden for hele Fiskeplejens aktivitetsområde og fortæller, hvilke projekter der konkret arbejdes med.
Fiskeplejen skal fremme den naturlige reproduktion af fisk. Indsatsen omfatter udsætning af fisk og forbedring af fiskebestandenes leveforhold samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for den naturlige reproduktion, vækst mv. af fiskebestandene. Desuden bliver der forsket målrettet i at forbedre fiskebestandene, og resultaterne bliver formidlet via direkte rådgivning til mange interessenter.
Fiskeplejeordningen er selvfinansieret via indtægterne fra lystfisker- og fritidsfiskertegnene.
DTU Aqua udarbejder Handlingsplanen for Fiskepleje for NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet.
Bag handlingsplanen står også Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfiskeri-foreningen for Danmark, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritids-fiskerforbund, Danmarks Fiskeriforening og Dansk Kystfiskerforening. Desuden har Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akva-kultur, Kommunernes Landsforening og Naturstyrelsen bidraget til planen med rådgivning.

NaturErhvervstyrelsen skriver i en pressemeddelelse om Handlingsplan for Fiskeplejen 2014:
”Ny handlingsplan for fiskepleje til over 40 mio. kr. skal gøre livet sjovere for de danske lyst- og fritidsfiskere samt give flere fisk og bedre vandmiljø langs de danske kyster og i vores søer
Udsætning af fisk og større brug af lyst- og fritidsfiskernes viden. Det er nogle af elementerne i fødevareministerens nye Handlingsplan for Fiskepleje for 2014, der skal være med til at forbedre situationen for fiskebestandene og dermed for lyst- og fritidsfiskeriet.
Blandt andet skal en ny app og webside gøre det muligt for lystfiskere at indberette deres fangster i søer, i vandløb, på kysten og i havet. Det skal give mere viden om fiskene i vores farvande og dermed forbedre grundlaget for den fremtidige fiskepleje i Danmark.
”Lystfiskeri er mere end en hobby, det er en stor forretning for Danmark, som skal vokse. Jeg er derfor utrolig glad for, at vi nu i højere grad gør brug af den viden, som vores danske lystfiskere ligger inde med. Til glæde for både fisk, fiskere og de mange turister der ligger mange millioner kroner i Vandkantsdanmark”, siger fødevareminister Dan Jørgensen.
Med godt 40 mio. kr. i kassen i indtægter fra lystfisker- og fritidsfiskertegn er fundamentet lagt til en solid indsats, der skal give bedre fiskepleje og bedre forhold for det rekreative fiskeri i Danmark.
Meget af arbejdet med fiskeplejen foregår via et imponerende netværk af frivillige fra organisationer, som tager ansvar og deltager i arbejdet.
”Det store frivillige arbejde, som de danske lyst- og fritidsfiskere laver, er grundlaget for, at der også i mange år fremover vil være masser af fisk i Danmark til gavn for både fiskerne, turisterne og økonomien. Det vil jeg gerne sige dem tak for”, siger Dan Jørgensen.
Der er i planen også fokus på undersøgelser af den truede ål. Undersøgelserne skal være med til at afdække, hvordan vi får flere ål i de danske farvande samt hvor mange af de udsatte ål, der overlever til voksenstadiet.”

Den skyldige gydebanke
24. juli 2014
Gydebanken, der i sin tid erstattede stemmeværket ved Løvenborg og blev etableret i samarbejde med Regstrup Kommune, Godsejeren på Løvenborg og TØS, har siden været genstand for Holbæk Ålaugs vrede.
Ålauget mener, den stuver vandet, så en enkelt landmands græsmark bliver oversvømmet ved lave sommer-vandføringer!!!!!
Derfor har Holbæk Kommune forsøgt at få genetableret stemmeværket, hvilket Miljø- og Naturklagenævnet ikke synes var en god idé (Medlemsnyt nr. 9). Gudskelov, for igennem mange år har gydebanken fungeret meget tilfredsstillende for indløbet til voldgraven omkring Løvenborg Slot, og for de mange ørreder, der i tidens løb har gydt deres æg på gydebanken.
Fiskerikontrolant, Jonas Krøjer fra Naturerhvervsstyrelsen, har været en tur omkring gydebanken.
Han optog en film af gydebanken, hvor flere havørreder er i gang med at gyde. Den kan ses ved at klikke på billedet.
TØS har fået lov til at bringe linket i dette medlemsnyt.
Filmen viser med al tydelighed, hvorfor TØS’ arbejde ikke er spildt, og viser, hvor vigtigt det er at holde fast i de rigtige løsninger.

Sandfang i Egemoseløbet
15. juli 2014
Holbæk Kommune vil etablere et sandfang i et af tilløbene til et tilløb til Tuse Å. Det er i Egemoseløbet, der løber til kobbel Å. Vandløbet har et udmærket fald, men er meget påvirket af sandvandring fra opstrøms landbrugsarealer, hvor vandløbet er rørlagt. Kommunen vil derfor etablere sandfanget umiddelbart nedstrøms det sted, hvor Egemoseløbet løber ud af rørlægningen. Bundkoten sænkes med en meter, og selve sandfanget bliver 3-4 meter bredt og 10 meter langt. Herved gøres vandløbets volumen større og dermed nedsættes vandhastigheden, som medfører at sand og større partikler bundfældes. Vi er meget tilfredse med projektet, da vandløbet derfor undgår at skulle oprenses med jævne mellemrum. Yderligere formoder vi, at når sandet ”fanges”, vil ørrederne i fremtiden kunne benytte sig af Egemoseløbets gyde-egnede bundsubstrat. Etableringen af sandfanget vil beløbe sig til små 6000.- kr. og vil derfor hurtigt være tjent ind, da vedligeholdelsen af Egemoseløbet med meget stor sandsynlighed bliver minimal.

Ingen opstemning af Regstrup Å
8. maj 2014
Helt som forventet fik TØS i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund medhold i den klage, vi sendte til Miljø- og Naturklagenævnet for snart mange år siden.
Klagen gik på, at vi ikke mener Regstrup Å kan leve op til hverken B1-målsætningen eller ”god økologisk tilstand”, som det hedder i Vandramme-direktiverne, hvis Holbæk Kommune fik mulighed for at dispensere for Naturbeskyttelsesloven og etablere et stemmeværk ved indtaget til voldgraven ved Løvenborg mod at sænke bundkoten. Vi kunne bestemt acceptere en fornuftig løsning for Løvenborg Gods, men vi kunne ikke imødekomme de opstrøms lodsejere, der ønskede at sænke bundkoten.
TØS og DSF udarbejdede i fællesskab en klage tilbage i 2010. DSF var nødt til at køre sagen, da vi blev afvist som klageberettigede. I øvrigt lidt underligt, da vi jo var blandt de høringsberettigede!!!!
Miljø- og Naturklagenævnet har nu sendt projektet retur til Holbæk Kommune med besked om, at finde en ny og for miljøet, bedre løsning.
TØS vil dermed endnu engang opfordre Holbæk Kommune til, at overveje om det ikke var mest hensigtsmæssigt for alle parter, at opkøbe den halve fodboldbane, som er vandlidende i stedet for at begynde at ændre på en fornuftig løsning, der allerede har eksisteret i mange år i form af en gydebanke. Alternativt kunne man jo udlægge marken til randzone, således som det nye forlig mellem Regeringen og de borgerlige partier åbner mulighed for.

Gydegrus opgravet fra Kobbel Å
21. april 2014
Under årets registrering af gydeaktiviteten i Tuse Å-systemet, stødte vi på noget af en ubehagelig opdagelse i Kobbel Å ved Toftholm. Her lå én af de meget store gydebanker, som TØS i samarbejde med den tidligere lodsejer og Tornved Kommune, havde etableret i forbindelse med et restaureringsprojekt for år tilbage. Nu havde den nye lodsejer opgravet ca. 10 kubikmeter gydegrus og dermed forhindret gydeaktivitet på én af de mest produktive gydebanker i hele Kobbel Å.
TØS rettede naturligvis øjeblikkeligt henvendelse til lodsejeren, der beklagede meget og faktisk virkede meget brødebetynget.
Lodsejeren ønskede at ordne sagen i mindelighed og uden inddragelse af politi og presse, hvilket TØS naturligvis efterkom, idet lodsejeren øjeblikkeligt ønsker at udbedre skadenJ.
Vi aftalte med den pågældende lodsejer, at TØS rettede henvendelse til Holbæk Kommune, således at gydebanken kunne genetableres hurtigst muligt og naturligvis betalt og udført af lodsejeren selv.
TØS kontaktede naturligvis Holbæk Kommune, der i skrivende stund er i gang med at skrive et pålæg til lodsejeren om at bringe vandløbet tilbage til samme tilstand som før opgravningen.
TØS stiller gerne op til en arbejdsdag, når gydebanken skal genetableres, idet både TØS og lodsejer har samme interesse.

Selv Guderne kæmper forgæves
3. april 2014
Se Villum-indslagene i TV2east, om den ulykkelige situation, Slagelsefolkene i Udsætningsforeningen Vestsjælland af 95, der blandt andet tæller Korsør Lystfiskerforening er havnet i via linkene: Villum i Nyhederne og endnu engang UFV95 i Nyhederne.

Ny næstformand
2. april 2014
TØS har valgt at skifte næstformand.
Men bare rolig, -det bliver i familien. Ole Bjerre Jensen, der også tidligere har været formand for TØS, træder tilbage som næstformand og overlader pladsen i bestyrelsen til sin søn, Mads Bjerre Jensen.
I TØS er vi meget glade for at kunne byde Mads velkommen i bestyrelsen og vi er sikre på, det vil være til stor glæde for alle TØS’ aktiviteter, at Mads træder ind i bestyrelsen.
Mads har igennem mange år været en fast støtte i Arbejdsgruppen.

Igen spærring i Truelsbækken
29. marts 2014
Sidste år reagerede TØS på den gigantiske spærring, en stige og en træstamme forårsagede i Truelsbækken, der løber ud i bunden af Tempelkrogen.
I år var der endnu en spærring, dog knapt så omfattende som sidste år.
Vi håber, det er orkanen Bodil, der er årsag til ”årets spærring” i Truelsbækken. Opdagelsen skete i forbindelse med årets registrering af gydegravninger i Truelsbækken.
Det var Poul Johansen, der var ude for at tælle. Han fandt 94 gravninger, hvilket er en fordobling i forhold til sidste år (hvor ”sidste års spærring” meget effektivt satte en stopper for opgangen).
”Årets spærring” kunne fjernes øjeblikkeligt, men vi har dog bedt Holbæk Kommune om at gøre åmændene opmærksomme på andre spærringer i det lille, men meget produktive vandløb.

 

 

Fire foreninger samles om Fishing Zealand
27. marts 2014
Den 10. marts mødtes de fire foreninger omkring Isefjorden for at hilse på hinanden og tale om, hvor vi kan supplere hinanden i forhold til de initiativer, der allerede foregår i Odsherred Kommune. De fire foreninger er Odsherreds Sportsfiskerforening, Holbæk og Omegns Lystfiskerforening, Hornsherred Sportsfiskerforening og Tuse Å’s Ørredsammenslutning.
Derudover deltog Gordon Henriksen, projektleder i Fishing Zealand.
Mødet foregik i en yderst konstruktiv tone, og mange gode idéer blev drøftet. Det var første gang foreningerne mødtes i oplandsgruppen Isefjorden, og der var bred enighed om, at Fishing Zealand på sigt kan komme turismen, børn og unge og lystfiskeriet til gode i isefjorden. Foreningerne mødes igen inden sommerferien for at tale videre om tiltag for lystfiskere, kommunerne omkring Isefjorden, samt turismen. En spændende og yderst perspektiv-rig proces er påbegyndt i Isefjorden.

Laksens dag i Vejle
23. marts 2014
Vi vil naturligvis lave lidt reklame for Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Laksefond’s arrangement for laksen i Danmark. Det sker den 26. og 27. april, hvor der både vil være fundrasing, middag med VIP’er og fiskeri i Skjern Å.
Følg linket, og tilmeld dig til denne helt specielle weekend.

Skandaløs fejlslutning af udvalgsformand
17. marts 2014
Villum Christensen (MF) fra Liberal Aliance og udvalgsformand i Slagelse Kommune, har i sidste weekend valgt at komme med sit indspark til spildevandsrensning i det åbne land, der skal implementeres i forbindelse med vandplanerne. TØS er af den klare opfattelse, at enten er Villum Christensen inkompetent som udvalgsformand, eller også er han dybt manipulerende.
Vi deler vores venner i Tude Å (UFV 95’s) bekymring for miljøet.
Se nedenstående udpluk bragt i Søndagsavisen den 7.-9. marts i år:

”Politikeren fra Sørbymagle er rasende over, at man, blot for at kunne kalde sig grøn og en redningsmand for jordens overlevelse til vore børnebørn, bruger milliardbeløb uden nødvendig omtanke.
Villum Christensen har nu i Slagelse Kommune formået at få »et enigt udvalg omkring det, at spildevandsplanen er alt for ambitiøs og i mange sammenhænge virkningsløs for miljøet. Og igangsætter nu en revision af dette store værk.
Ligesom det er besluttet ikke længere at give påbud, indtil der ligger en ny plan. Forvaltningen har fået til opgave at finde ud af, hvorledes man kan finde løsninger for alle dem, der ikke kan finde pengene til rensning i henhold til gamle påbud,« fortæller Villum til Søndagsavisen.
»Vi har også stoppet sagen i Kirkerup og bedt om et billigere forslag og alternative løsninger. Den kom igen frem til udvalget med en pris på 11,4 mill. Og samtidig har åerne i området aldrig været renere,« oplyser Villum.
Den lokalkendte udvalgsformand har i denne uge netop besøgt Bøstruprenden med landmand Bent Søgaard. »Her i Bøstrup, hvor SK Forsyning også vil kloakere, er der så rent, at man kan
skovle en halv meter ørreder op. Bent har fanget 195 ørreder de seneste uger.
Så nu hvor vandløbene aldrig har været renere, skal vi altså proppe millioner af
kroner i en kloakering, som skal redde åerne? Det er da helt vanvittigt,« mener Villum”.

MF’eren og udvalgsformanden gik selv i marken – med høsten af en frisk ørred, som netop er fanget i Bøstruprenden. »Og det er ørred nummer 195 siden jul – fanget af lokale Bent Søgaard Jensen, der har gået op og nedad åerne i næsten to menneskealdre. Så man kan næppe påstå, at der er store forureningsproblemer som følge af manglende kloakering. Ligesom Kirkerup, skal Bøstrup også kloakeres og alt spildevand ledes ned i denne å, som jo altså er klokke rent!
Det er disse tåbeligheder, vi vil stoppe, når der skal postes millioner i rør, pumper, bassiner og udgravninger,« siger Villum.

Læs hele artiklen via dette link:
http://www.vdonline.dk/Slagelse/Villum-Nej-tak-til-vanvittige-kloakeringer/artikel/2323

TØS undrer sig:
1)Sagen er den, at de 195 ørreder, alle er undslupne regnbueørreder fra Musholm Lax.
De kan naturligvis ikke bruges som indikator-fisk for vandløbskvaliteten, da de i sig selv er yderst tolerante overfor et dårligt miljø (-det er blandt andet derfor, man netop bruger regnbueørreder i opdræt) og så er de prop-fodret med antibiotika, vitaminer etc. for netop at kunne klare sig i havbruget, hvor de går i bure á 50.000 stk.

2)Den tragiske udmelding fra Villum Christensen, -at man ikke vil sørge for en spildevandsplan i Slagelse, undrer i den grad TØS, da netop spildevandsrensning i det åbne land er implementeret i vandplanerne og vedtaget af Folketinget. I Slagelse Kommune har man jo allerede én gang prøvet at sætte sig udenfor loven, hvilket jo ikke faldt specielt heldigt ud.

3)Igennem mange år har by-boere skulle betale for dyre kloakeringer i byen. Derudover har by-boere tillige betalt vandafledningsafgift, alt imens beboere i landzonen har ”kørt på frihjul”. Naturligvis udleder beboere i landzonen præcis den samme mængde spildevand til miljøet som beboere i byen.
Derfor er der naturligvis politisk rimelighed i, at alle bidrager til et renere miljø. –Også beboere fra spredt bebyggelse.

Regnbue-tragedie
16. marts 2014
ADVARSEL, ADVARSEL, ADVARSEL….!!!!
Denne beretning fra Stig er ikke for sarte sjæle!
”Jeg var ude og efterse vores gydebanker i mit område i Kobbel Å ved Askov. Puha, jeg startede ved den gamle skovvej og neden for broen var der 9 nygravede dybe huller i gydebankerne. Ovenfor broen var der 8 nye gravninger i bankerne, -så næsten alle havørred-gydegravningerne deroppe var ødelagt af nye regnbueørred-gravninger! Hullerne var så dybe, at lerbunden var kommet frem og i nogle ret så store sten.
Næste tur gik fra mejeriet ved Askov og opstrøms. Ved mejeriet var der 6 nye huller i gydebankerne, og oppe bag skoven, var der 9 nye huller i bankerne, øv, øv, øv.

 

På én af gydebankerne i Kobbel Å, var der en regnbueørred, som blev forskrækket og begyndte at svømme ned over. Den strandede på lavt vand, og da jeg løftede den op væltede rognen ud af den. Billedet af fisken viser et stort åbent sår, som den havde på begge sider. Man kunne se ribbenene, så maven var næsten åben.
Jeg så en fisk mere, men den forsvandt op i sandfanget, så den kunne jeg ikke nå.
En solstråle midt denne tragiske faunaforurening var, at Møllerenden er gået fri, -alle bankerne var pæne “sorte”, altså uberørte siden havørrederne har været oppe for at gyde.” slutter Stig Larsen sin beretning fra Kobbel Å.

Video om ørredens gydeområder
9. marts 2014
Tag med DTU Aquas fiskeplejekonsulenter ud til vandløbene og se, hvad ørreden kræver for at kunne gyde, og hvor ynglen finder skjul, så den ikke bliver ædt. Uden yngel, ingen store ørreder.
Ørreden er afhængig af at gyde i vandløb, og en god ørredbestand viser, at naturen har det godt, med rent vand og et varieret plante- og dyreliv. Derfor er ørreden en rigtig god ”miljøindikator”.
Mange danske vandløb havde engang en stor naturlig ørredbestand, og en del har det stadig.
Men mange gydeområder er blevet ødelagt eller forringet ved reguleringer og vedligeholdelse, og derfor skal de restaureres i de kommende år.
Der er størst chance for at hjælpe ørreden, hvis man efterligner forholdene i de naturlige vandløb, for i sådanne vandløb kan ørreden klare sig selv uden udsætninger. DTU Aqua har stor viden og erfaring om dette efter mere end 100 års forskning, og nu har fiskeplejekonsulent Jan Nielsen lavet en film om, hvad ørreden kræver af sine gydeområder.
Han viser sammen med sin kollega Finn Sivebæk eksempler fra både upåvirkede vandløb (naturlige) med gode ørredbestande og fra restaurerede vandløb, hvor ørreden igen kan klare sig selv. En af bækkene blev genslynget med udlægning af gydegrus for 21 år siden, og der har lige siden været en stor naturlig ørredbestand.
”Jeg håber, at filmen vil blive set af alle dem, der holder af god dansk natur, og at den kan inspirere alle dem, der vil yde en indsats for naturen, til så vidt muligt at genskabe de naturlige forhold i vandløbene frem for fx at anlægge unaturligt stejle stenstryg, der mest af alt ligner norske elve,” siger Jan Nielsen.
”Ved at genskabe naturlignende stryg med naturlige vanddybder, vandhastigheder, bundmateriale o.lign. er der størst sikkerhed for, at man får de smådyr, vandplanter og fisk tilbage, der engang har været i vandløbet”.
Klik på billedet for at se hele filmen.
Af Jan Nielsen, Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua

Skarver og hejrer spiser da ørreder!!!!
4. marts 2014
En undersøgelse lavet af DTU Aqua (www.fiskepleje.dk) i Hald Sø har vist, at der er en sammenhæng mellem tilbagegangen i ørredbestanden og en nærliggende og støt voksende skarvkoloni, som er etableret gennem de senere år, samt til en fiskehejrekoloni et stykke derfra.
I Hald Sø er der i de senere år frem til 2012, observeret en markant tilbagegang i fangsterne af søørred, samt en nedgang i fisk, som gyder i søens tilløb. Forskere og lokalbefolkning har haft en mistanke om, at tilbagegangen i bestanden hænger sammen med en nærliggende og støt voksende skarvkoloni og en fiskehejrekoloni et stykke fra søen.
For at undersøge det nærmere har DTU Aqua, i samarbejde med Hald Sø’s bådelaug, undersøgt, hvor mange fisk skarv og hejre spiser i Hald Sø.
I undersøgelsen, som strakte sig fra 2008-2011, blev der mærket ca. 3500 ørreder over 12 cm fra søens tilløb mærket med såkaldte PIT-mærker, de første tre år.
Det viste sig, at skarv og fiskehejre i løbet af et år åd mindst 37 % af søens ørreder. Andelen kan i realiteten være noget højere, idet de 37 % er dokumenteret ved fund af PIT-mærker i nærheden af kolonierne.
Men da det ikke er alle spiste ørreder, som blev registreret, er der altså tale om et minimumstal for, hvad fuglene har ædt årligt, beregnet som et gennemsnit over 4 år.
I 2009 blev 20 ørredsmolt fra søens tilløb desuden mærket med radiosendere, og deres bevægelser fulgt i 3-4 uger i den periode, hvor smoltene vandrer ud fra søens tilløb.
Radiotelemetrien viste, at 41 % af ørrederne, som vandrede ud i søen, endte i skarvkolonien, og at 35 % endte i fiskehejrekolonien.
Undersøgelsen peger således på, at skarv og fiskehejre gjorde et betydeligt indhug i ørredbestanden ved Hald Sø, og at det er sandsynligt, at en fremgang i skarvbestanden ved søen har været stærkt medvirkende til nedgangen i søørrederne.
Antallet af gydebanker fra ørred i tilløbene til Hald Sø steg kraftigt i den første halvdel af 1990’erne, efter at man havde udført restaureringer i bækkene, reduceret næringstilførslen til søen og iltning af søen.
Stigningen i antal gydende søørreder skyldtes, at søen blev klarere, og gydeforholdene blev forbedret.
Fra kun at have været et besøgsmål for skarver, etablerede skarvkolonien sig ved søens bred sidst i 1990’erne.
Samtidig med, at skarvkolonien voksede, faldt antallet af gydebanker i bækkene.
I samme tidsrum voksede fiskehejrekolonien også, dog ikke så markant.
Efter den hårde vinter i 2010 er antallet af skarv og hejrereder reduceret, hvilket ser ud til at have medført en stigning i ørredgydebanker.
Seneste optælling i 2013 viste en fortsat stigning til 261 gydebanker, -men dette nåede ikke at komme med i dataanalyserne.

Figur 1. Ved Hald Sø har der siden 1998, hvor skarvkolonien etablerede sig, været en signifikant lineær sammenhæng mellem antallet af skarvreder om foråret og antal gydebanker i bækkene den efterfølgende vinter

Af Mikkel Boel og Anders Koed, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi.

Modhageløse kroge!!!!
4. marts 2014
TØS har endnu engang taget initiativ til at forbedre det bæredygtige fiskeri i Tuse Å.
Vi har dermed fra starten af denne sæson indført fiskeri med modhageløse kroge. Det betyder i praksis, at alle skal fiske med modhageløse kroge eller som mindste indsats, -at klemme modhagen ned med en tang.
Det vil betyde en langt hurtigere og langt mere skånsom håndtering af fisken, når den skal genudsættes, hvilket sker for 95-100 % af ørrederne i Tuse Å.
I den forbindelse vil vi ikke undlade at takke jer, medlemmer mange gange for den sublime fiske-moral, I hvert eneste år udviser i Tuse Å.
Det er vores helt klare overbevisning, at genudsætning af vores ørreder er med til at fastholde det gode fiskeri og sikre en livskraftig bestand af ørreder i åen. Det gælder ikke mindst for de store bækørreder (+45-50 cm), der hvert år fanges en håndfuld af, og som skal genudsættes.

EU-Kommissionen trækker Danmark i rettten for nøl!!!!!
3. marts 2014
Danmarks nøl med at lave en vandmiljøplan får nu EU-Kommissionen til at sende sagen til EU-Domstolen.
Det meddeler Kommissionen i en pressemeddelelse torsdag den 20. februar 2014.
»EU-Kommissionen tager Danmark i retten for ikke at lave planer for håndteringen af sine vandløb.
Disse planer er afgørende for at sikre tiltag, der skal give danske vandløb betegnelsen ‘god status’ i 2015, –og som skulle have været vedtaget inden december 2009«.
»Forsinkede planer kan betyde, at man ikke opnår den nødvendige vandkvalitet.
Kommissionen sender nu på anbefaling af miljøkommissær Janez Potocnik sagen til EU-Domstolen«, hedder det i pressemeddelelsen.
Sagen om Danmarks manglende efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv har ulmet i EU-systemet i flere år.
I april forrige år (2012) jublede daværende miljøminister Ida Auken (SF) ellers over, at EU-Domstolen meddelte, at den droppede en tidligere sag mod Danmark, da planerne var undervejs.
Men siden blev de danske vandplaner i december 2012, –herunder de omdiskuterede randzoner, –underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet, fordi der havde været for korte høringsfrister.
I maj 2013 oplyste daværende, fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF), at en ny høringsrunde var sat i sving med en frist på seks måneder.
I oktober sidste år rykkede kommissionen så igen i Danmark for at se planerne, der er en udmøntning af EU’s vandrammedirektiv, som skal sikre, at der er god økologisk tilstand i såvel grundvand som i åer, søer og kystnære farvande i 2015.
»Da der af denne grund ikke er nogle planer på plads i Danmark i øjeblikket, genindleder kommissionen proceduren«, skrev kommissionen dengang.

Stadig ingen afklaring
2. marts 2014
Tilbage i det 18. århundrede klagede TØS, i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund over Holbæk Kommunes tilladelse til at regulere Regstrup Å ved Løvenborg for at imødekomme en enkelt lodsejers problemer med lidt vand på en mark, som kun bruges til høslet. Åen skulle graves dybere, og der skulle etableres et stemmeværk, som skulle tilses ”efter behov”.
Vi klagede over dette, og nu skulle der endelig være en afgørelse på vej (efter 4-5 år).
Vi kan forvente svar i 2. kvartal 2014……!!!!!!!

De fedeste ørredsmolt vandrer længst
27. februar 2014
En undersøgelse i Hald Sø har haft til formål at afklare, hvorfor nogle ørreder vandrer ud i søen og bliver der, mens andre vandrer ud af søen mod Randers Fjord via søens afløb.
Hald Sø er kendt for en god bestand af søørreder, som gyder i de bække, der løber ud i søen. Mange af de unge ørreder vandrer ud i søen om foråret som såkaldte ”smolt”, når de er 1-2 år gamle, og nogle af dem vandrer videre ud af søen mod Randers Fjord.
Man regner normalt med, at udvandrende smolt senere vender tilbage for at gyde i det vandløb, de kom fra. Men Hald Sø er et lukket system, hvor smolt, der forlader systemet, ikke kan vende tilbage på grund af en ca. 2 meter høj opstemning ved søens udløb.
I undersøgelsen i Hald Sø blev der taget blod- og gælleprøver fra små ørreder i bækken, hvorefter de blev mærket med såkaldte PIT mærker og derefter sluppet fri. Prøverne blev brugt til at vise forskelle i ørredernes fysiologiske status og PIT-lyttestationer i søens til- og udløb gjorde det muligt at følge ørredernes individuelle bevægelser i systemet. Således kunne fysiologiske status og vandringsmønster kobles sammen.
Undersøgelsen viste, at de smolt, der vandrede ud af vandløbene, var tyndere end de ørreder, der blev i vandløbene som bækørreder. Det gjaldt uanset, om smoltene blev i Hald Sø eller vandrede ud af søen og videre mod havet.
De smolt der blev i søen, havde et lavere fedtindhold, og dermed mindre energireserver, end dem der fortsatte deres vandring ud af søen. Da en lang vandring mod havet kræver en større energireserve, giver denne undersøgelse et bud på en fysiologisk forklaring på, hvorfor nogle ørreder stopper vandringen tidligt og bliver til søørreder.
Du kan se mere via dette link.

Af Mikkel Boel og Anders Koed, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi.

Fakta om vandrende laksefisk.
Fisk skifter levesteder i forskellige perioder af deres liv for at søge optimale forhold i forhold til fødesøgning og formering samt at for at undgå at blive spist. Overordnet set har disse skift til formål at sikre en stor fiskebestand, der bedst muligt kan klare sig selv.
Hos laksefisk kan man finde en del af forklaringen på, hvorfor nogle individer vandrer og andre forbliver i opvækstvandløbet.
Fødeudbuddet skal fx passe til fiskenes fødebehov. Når behovet for føde ikke bliver opfyldt, er der en øget sandsynlighed for, at fisk vil vandre væk for at finde føde andetsteds.
De unge laksefisk mærker sulten forskelligt, hvilket er med til at styre, hvem der er tilbøjelige til at forlade bækkene. Vandrende laksefisk er kendetegnet ved at være dominante og har hurtigere vækst, et højt stofskifte og et større fødebehov end fisk, der bliver stående som standfisk i vandløbet. Vandrefiskenes egenskaber er en fordel, når der er rigeligt med føde i vandløbet – men hvis føden er begrænset, er det netop disse fisk, som mærker sulten først.
Vandløb har ofte en relativt begrænset fødemængde i forhold til søen og havet, der er at betragte som et relativt stort spisekammere. Fisk med et forholdsvis højt stofskifte kan med fordel vandre, idet de ikke kan opretholde tilstrækkelig vækst i vandløb med en begrænset mængde føde.
Beslutningen om at vandre træffes allerede flere måneder i forvejen og er afhængig af, at individet har opnået tilstrækkelig vækst i de foregående vækstsæsoner. Efter at ”beslutningen” er truffet, styres vandringen og de relaterede fysiologiske tilpasninger (smoltifikation) af faktorer som tiltagende dagslængde om foråret, temperaturstigning og vandføring.

Skarven æder også de store fisk
26. februar 2014
Skarven gæster ofte de danske søer, hvor man kan se den jage både enkeltvis og i flokke. Dens tilstedeværelse giver ofte anledning til spørgsmål om, hvilke arter og størrelser af fisk, skarven mon æder.
DTU Aqua har med udgangspunkt i sine undersøgelser i danske søer skrevet to artikler til bladet ”Sportsfiskeren”.
Artiklerne omhandler, hvilke fiskearter og -størrelser, der står øverst på skarvens menukort, samt hvad det betyder for søerne og muligheden for et godt lystfiskeri, at skarverne æder fisk fra søer.
Læs begge artikler her:

Letforståelige spildevandsplaner
24. februar 2014
Ti kommuner på Sjælland vil give borgere i det åbne land, mulighed for i højere grad at vælge hvilken løsning til rensning af deres spildevand, der passer bedst til netop deres behov. Derfor har de ti kommuner lavet en film om hver af mulighederne for rensning af spildevandet til borgerne.
Faxe, Holbæk, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Sorø, Slagelse og Stevns kommuner er gået sammen om at gøre spildevandsplaner til noget, som alle kan forstå.
De nye spildevandsplaner stiller høje krav til borgerne om at rense deres spildevand, og det kan være uoverskueligt at finde den rette renseløsning. Derfor er der nu lavet en række små film, hvor forskellige husejere fortæller om deres valg og erfaringer.
– Vi er glade for at kunne præsentere dette materiale, som forhåbentlig gør det nemmere og mere overskueligt for borgerne at vælge den rigtige løsning til rensning af spildevandet i det åbne land, siger naturgeograf Birgit Brødsgaard fra Center for Natur, Miljø og Trafik i Odsherred Kommune i en pressemeddelelse.
Filmene er opdelt i forskellige kategorier. Fem af filmene handler om renseløsninger for spildevand, mens to handler om håndtering af regnvand. Der er også lavet en film om en bundfældningstank.
Ifølge pressemeddelelsen er Odsherred Kommune i gang med at gennemføre de indsatser, der er udpeget i de statslige vandplaner. I Odsherred Kommune er der cirka 4.500 ejendomme i det åbne land. Det er dog ikke alle disse ejendomme, der ligger indenfor et udpeget vandløbsopland. Du kan klikke på billedet, så kan du se filmene.

Søer i vandløb er skidt for ørreder
22. februar 2014
Ifølge en ny rapport fra DTU, Aqua dokumenteres den negative effekt af den nyetablerede Egå Engsø. Søen blev anlagt i 2009 i Egåens nedre del. Stort set alle smolt skal vandre igennem søen på deres træk mod havet. Det anslås at 83 % af smoltene forsvinder på vejen gennem Ega Engsø ud mod Århusbugten.
Det store tab af ørredsmolt i søen betyder, at der ikke længere er grundlag for at opretholde en selvreproducerende havørredbestand i Egå. Undersøgelserne i Egå-systemet og flere andre steder har vist, at det kan skabe store problemer for vandsystemernes naturlige ørred-bestande, hvis man etablerer søer direkte i vandløbene. Danmarks Sports-fiskerforbund har hele tiden forholdt sig meget kritisk til projektet. Vi er imod at der etableres nye søer i vandløb, hvis primære formål er at reducere udvaskningen af næringssalte fra landbrugsarealer.
Forureningen bør i stedet stoppes ved kilden. DTU’s undersøgelser viser, at søen har ødelagt muligheden for at opretteholde å-systemets vilde bestand af havørred. Konsekvensen må derfor blive, at projektet revurderes, og der efterfølgende gennemføres de nødvendige ændringer, der sikrer en lav smoltdødelighed, siger biolog Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund. Se hele pressemeddelelsen fra DTU Aqua i linket.

Stop slagteri af delfiner
22. februar 2014
Ud for Peru’s kyst fanger erhvervsfiskere hvert år op imod 15.000 delfiner, som de bruger til madding for at fange truede hajer til konsum. Du kan hjælpe med din underskrift for at stoppe dette slagteri. Der er mere end 1,2 millioner før dig, og mon ikke, hvis vi er mange nok, det kan skabe debat, -også i Peru? Følg linket til venstre ved at trykke på billedet.

 

 

 

 

 

 

TØS på Facebook
12. februar 2014
Tuse Å’s Ørredsammenslutning er gået på Facebook. Det blev besluttet på det seneste møde i Arbejdsgruppen. Vi har derfor oprettet en gruppe, der slet og ret hedder Tuse Å’s Ørredsammenslutning. Der er allerede livlig aktivitet i gruppen, og den er åben for alle. Du skal blot tilmelde dig gruppen, via link på siden, så sørger Lars Juel Hansen for, du kan gå online…..!
Link: TØS’ gruppe.