Nyheder 2013

Nyheder 2013

Store strygedag
14. december 2013
Store strygedag blev i sandhed store strygedag. ”Jeg mindes ikke, at vi nogensinde har håndteret så mange fisk før. Men der var gode folk og logistikken klappede mht. fødekæden fra netbur over bedøvelsen til strygerne og retur til opvågning og kørsel retur til åerne”, fortæller Peter W. Henriksen fra Limno Consult, der er vores ”fiskementor”.

”En rigtig god dag, omend den kraftige blæst var inerverende”.
En del små og store hunfisk var ikke modne, mens der var gevinst i alle hanner.
Resultatet af anstrengelserne blev mere end 16 liter æg i alt.
Der var ingen skader efter opholdet i netburet, undtagen 2 fisk med grå øjne, som de kan have fået andre steder (den ene var fra Elverdamsåen og var skadet allerede ved fangst).
Som kuriosum bør nævnes, at nogle af ”sniger-hannerne”, gylpede helt friske rejer op -altså fisk helt friske fra fjorden.
Kl. 14.00, sharp ankom Elsesminde og så skulle der bare ryddes op.
”Jeg får at vide i den kommende tid, hvor mange liter, det præcis blev til. Men udsætningen med lokale fisk i 2015 er i hus (syv-ni-tretten)”, fortæller Peter afslutningsvis.
TØS takker for en god indsats til alle.

National Geografic i Tadre Møllebæk
10. december 2013
I sidste weekend var der igen faldet lidt nedbør, og jeg måtte simpelthen af sted igen til gydestrækningerne i Elverdamsåen.
Det er jo National Geografic på tæt hold og helt uden filter lige udenfor døren.
Igen tog jeg ned til Tadre Møllebæk, og havde denne gang taget min store knægt med. Han skulle også have lov til at se dette fantastiske skue.
Vi kunne høre det første gydende par, allerede da vi steg ud af bilen!!!!
Nede i Elverdamsåens hovedløb blev der gydt på de samme banker, og knægten min var fuldstændig betaget af de gydende havørreder, der stod på gydebankerne blot en fod fra os.
I Tadre Møllebæk var der flere par i gang med gydningen, og lige ovenfor ét af de mange stryg, stod en 3½-4 kg havørred.
Den var træt, det var tydeligt, -for den stod og hvilede sig inde ved bredden.
Vi satte os ved bredden, blot få centimeter fra havørreden, der ikke lod til at ænse os det mindste.
Med det meste af kroppen oven vande, stod den blot ubevægelig, alt imens det iltrige vand strømmede gennem gællerne. Det var en rogntung hun, som tilsyneladende stod og ventede på en han-fisk.
Min store knægt var ikke til at rive væk fra dette åsyn, og alskens elektronisk mekanik hjemme i den varme stue, blev på et splitsekund uden betydning, sammenlignet med dette nærmest magiske øjeblik.

Bred interesse for elektrofiskeriet
3. december 2013
TØS er nu færdige med årets elektrofiskeri efter moderfisk.
Fire ture i alt, med en fangst af ca. 200 havørreder fra henholdsvis Elverdamsåen (ca. 90 stk.) og Tuse Å (105 stk.).
Det var naturligvis ikke alle fisk, der blev hjemtaget, idet vi kun sigter mod at få rognmængden opfyldt, og samtidig sørget for den genetiske variation.
Derfor blev mange af de fisk, med krøllede finner (opdrætsfisk fra Elsesminde) genudsat.
Genetisk er fiskene såmænd fine nok, men det er ikke en fisk, der er opvokset i åen, men derimod i opdrætsanlægget på Fyn.
Vi kan derfor med glæde konstatere, at vi har 15-16 liter rogn, hvilket skulle være rigeligt til at dække Isefjorden, da der ca. er 10.000 æg pr. liter. Det skulle give en fin margen, da vi skal sætte ca. 105.000 stk. smolt ud i foråret 2015.
Arbejdsgruppen takker naturligvis de frivillige medlemmer for hjælpen under elektrofiskeriet, -det gælder også de frivillige fra Hornsherred Sportsfiskerforening og Odsherred Sportsfiskerforening, som gav en hånd med.
Ligeledes har det været en stor glæde for os, at ikke mindst lodsejerne i Elverdamsåen har vist stor interesse og begge dage var meget aktive tilskuere sammen med Fiskerikontrollen, som også var med begge dage i Elverdamsåen.

Garnbuster-ture!
1. december 2013
TØS har i løbet af efteråret, gennemført flere garnbuster-ture i mundingerne af Tuse Å og Elverdamsåen. Vi har heldigvis ikke fundet ulovlige garn eller ruser.
Ligeledes har vi haft enkelte ture til åerne og tilløbene ligeså. Her har vi heller ikke fundet noget mistænkeligt med undtagelse af Kalvemose Å, hvor der tidligere har været fisket med en ulovlig ruse.
TØS ærgrer sig naturligvis over, vi er nødt til at foretage disse ture, og i særlig grad, når der er ”gevinst”.
Lad os håbe, -det hjælper.

Lukkede kasser ved Slusen
29. november 2013
Det var bestemt med bekymrede miner, vi besigtigede de nedsænkede kasser ved Slusen. De skal forsinke vandet fra Tuse Å således, at engene opstrøms bliver oversvømmet.
Det viser sig nu, at der ikke er passage ud af kassen, når sluseportene er lukkede. Sluseportene vil være lukkede, så snart vandet er faldet til under niveau på kassen, eller der er højvande i fjorden. Det betyder i praksis, at når kasserne oversvømmes ved høje vandføringer, vil havørrederne svømme ind i kassen gennem sluseportene, men vil (hvis de ikke kommer ud af kassen, imens der er høje vandføringer) blive fanget i kassen, medmindre de springer over rammen. Gudskelov er det kun i situationer, hvor der er stor vandføring eller højvande i fjorden, at ørrederne ”strander” i kasserne. I langt hovedparten af tiden, vil der ikke være nogle problemer.
TØS vil naturligvis følge opgangen af havørreder med opmærksomhed, og skulle det blive et problem, er Holbæk Kommune allerede orienteret, idet forvaltningen også var med, da vi besigtigede Slusen.
Det var dog glædeligt, at de to tophængslede ”kattelemme”, der for lang tid siden blev placeret i sluseportene, nu er blevet placeret i de to midterste sluseporte, og netop sidehængslede, som TØS havde foreslået under høringen af projektet. Sidehængslingen vil bestemt gøre passagen bedre for de optrækkende havørreder, og det er gudskelov i hovedparten af tiden.

Hepatitis E i vandmiljøet
12. november 2013
Næsten alle grise i Danmark er smittet med hepatitis E. Derfor har Jesper Schak Krog under et ph.d.-projekt ved DTU Veterinærinstituttet undersøgt smittevejene for hepatitis E virus i Danmark. I projektet blev der bl.a. fundet hepatitis E i drænvand fra marker, der var gødet med svinegylle. For at undersøge dette nærmere, blev der spredt svinegylle med kendt indhold af virus på en forsøgsmark, og efterfølgende genfandt man både PCV2, hepatitis E og det meget udbredte svinevirus rotavirus A i drænvandet fra marken. Rotavirus A blev sågar påvist i det øverste af grundvandsspejlet.
”At virus kan findes i vandmiljøet forklarer måske, hvorfor det er så svært for landmænd at slippe af med disse virusser i svinestierne, hvis virus konstant kommer ind med vandet. Projektets resultater har givet mere viden, som i fremtiden kan anvendes til at teste og kontrollere for virussygdomme hos grise, således at smitte fra dyr til mennesker kan minimeres,” siger Jesper Schak Krog. Indtil nu har leverbetændelse forårsaget af hepatitis E, været opfattet som en sygdom, der kun er forekommende i Afrika og Asien, og som overføres på grund af dårlig hygiejne. Resultatet af dette projekt har påvist, at nogle typer af hepatitis E også cirkulerer i Danmark, og at svin måske spiller en rolle for smitte til mennesker.

Fisk i strømmen
11. november 2013
I ugen op til årets første togt efter moderfisk i Elverdamsåen og Tuse Å, havde det regnet en del, og da orkanen tillige passerede henover Danmark sidste mandag, var weekendens elektrofiskeri efter gydevandrende havørreder imødeset med stor spænding.
Vi blev bestemt ikke skuffede.
Det første togt efter moderfisk gik til Elverdamsåen i lørdags, hvor en god håndfuld frivillige lystfiskere og medlemmer af Arbejdsgruppen, satte strøm til fiskene i silende regn på de nederste strækninger af det lille, men produktive vandløb med udmunding i bunden af Tempelkrogen.
Vi havde inviteret lodsejerne til at komme og kigge på, og dermed har vi bestemt en forventning om, at vi kan få udbygget et fint samarbejde omkring vandløbene i Isefjorden.
Det var i hvert fald tydeligt, at forundringen stod malet i ansigtet på flere af lodsejerne, da de store havørreder pludselig dukkede frem fra skjulene, når de blev ”ramt” af strømmen fra elektroden.
Holdet bestod af meget rutinerede folk, som har elektrofisket i mange år. Jeg selv var elektrodefører, og med et par unge knægte som frivillige medhjælpere, forløb både elektrofiskeriet og logistikken meget tilfredsstillende, til stor glæde for Fiskeri-inspektoratets kontrollant, Jonas Krøjer, der fulgte med ”på sidelinjen” hele dagen.
På en strækning på blot 1000 meter fangede vi 64 moderfisk. De største hanner blev ikke hjemtaget, da de erfaringsmæssigt ikke er så robuste, som de mindre fisk. De blev nænsomt sat tilbage i åen for at deltage i gydningen på helt naturlig vis.
Vi hjembragte i alt 60 moderfisk fordelt på 36 hunner og 24 hanner. Rigeligt til at dække Elverdamsåen med genetisk variabelt materiale. Nu mangler vi blot at fange lidt flere hunner for at kunne opfylde udsætningsplanerne for Isefjorden.
Vi skal med andre ord ud på et togt mere for at få indsamlet tilstrækkelig rogn.
De største moderfisk var 75-80 cm lange, og blev behørigt beundret af både fiskerikontrol, frivillige TØS-folk og lodsejerne, der fik et lille indblik i, hvorfor vi på strækninger med mange skjul i form af grøde, sten og udhængende bredvegetation, fangede flere fisk, end på strækninger, hvor der ikke var nogen variation.
Søndag gik turen til Tuse Å, hvor et ligeså rutineret hold startede lige nedstrøms for omfartsvejen omkring Tuse. Tuse Å er ligeledes selvreproducerende, hvilket i høj grad skyldes det store frivillige arbejde fra TØS’ side, og ligeledes den udvidede fredningszone i Holbæk Fjord, der sikrer gydefiskene mod at blive fanget af nedgarn i fjorden.
Allerede efter få meter dukkede de første store ørreder op af det dunkle vand i åen, og siden lagt i baljen. Derefter gik det slag i slag til stor glæde for både os fra TØS, såvel som tilskuerne, der fulgte med på bredden. I alt blev der fisket blot 400 meter. Der blev fanget 54 moderfisk, hvoraf flere var i en anseelig størrelse. De største moderfisk var mellem 85-90 cm lange og vejede i nærheden af 8-9 kg.
Det er fantastisk flotte fisk, der virkelig kan få begejstringen til at stige, da de indeholder mere end en liter rogn for hunnernes vedkommende. Dermed er ”kvoten” i stor stil opfyldt for Tuse Å, hvad angår mængden af rogn, men vi er også i Tuse Å, nødt til at tage en tur mere. Den genetiske variation er ikke opfyldt, idet vores målsætning er at stryge 25 par for at sikre bestanden mod indavl.
Målsætningen for årets opfiskning af moderfisk er 16 liter rogn, der skal lægges i klækkebakkerne på Fyns Laksefisk i Odense.
Alt i alt blev weekendens elektrofiskeri en ualmindelig positiv oplevelse for alle, idet vi næsten er i mål for at kunne opfylde udsætningsplanen for Isefjorden med afkom efter lokalt tilpassede moderfisk.
Om alt går vel (7-9-13!!!!), kan vi i samarbejde med Odsherreds og Hornsherred Sportsfiskerforening, sætte over 100.000 stk. små ørreder ud i mundingerne af Isefjordens vandløb i 2015, når de små ørreder er knapt et år gamle.

 

 

 

 

Tuse Å i kasser
20. oktober 2013
Den sidste del af Naturerhvervsstyrelsens projekt ”Våde Tuse-Mårsø Enge”, der blandt andet genslyngede Tuse Å til sit oprindelige leje, er nu færdiggjort. Sidste del af projektet var en indsnævring af udløbet ved Slusen i bunden af Holbæk Fjord. Kasserne ved Slusen skal sørge for en længere opholdstid ved høje vandføringer, og dermed mindske kvælstofbelastningen i Isefjorden. Vi er naturligvis glade for denne miljøforbedring, men vi undrer os dog over, at indsnævringen er lavet så unaturlig, -ja direkte grim som tilfældet er. Det kunne godt være lavet pænere, men vi er dog glade for, at havørrederne kan passere selv ved lave vandføringer.

Sten til åen
16. oktober 2013
Nogle har undret sig over den store mængde sten, der er placeret ved Pumpestationen umiddelbart opstrøms den nye strækning. Det er sten til forbedring af Tuse Å, når den nye strækning ”har sat sig” om et års tid eller to.
Stenene er skaffet fra de store vejbyggerier i området, og det er sket på foranledning af TØS, idet vi var bekymrede over variationen i det første udkast af den nye genslyngede del af åen.
Holbæk Kommune har været en aktiv og velvillig samarbejdspartner i processen.
Hvornår stenene skal udlægges er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt.

 

 

Milliarder i irsk sportsfiskeri
16. oktober 2013
En netop offentliggjort undersøgelse fra det irske fiskeridirektorat dokumenterer en årlig omsætning i forbindelse med sportsfiskeri i Irland til godt 4,2 milliarder kroner – heraf stammer de 2,1 milliard kroner fra turister. Sportsfiskeriet genererer alene mere end 10.000 jobs.

Undersøgelsen viser også, at mere end 400.000 er ude at fiske i Irland om året, og at der heraf kommer 150.000 turister fra udlandet. Havfiskeri, laksefiskeri og ørredfiskeri er de mest populære fiskegenrer. Fergus O’Dowd, Minister for Natur Ressourcer (som vore fødevareminister) siger, at undersøgelsen gør det klart, hvor vigtigt det er, at passe på de vitale ressourcer omkring sportsfiskeriet over hele landet og specielt i de ydre områder, hvis man skal bevare og udvikle sportsfiskeriet til fordel for erhvervsliv og irsk økonomi.

Uforløst Bøde
11. juni 2013
Da Tuse Å, mellem Tuse-broerne sidste forår blev oprenset ulovligt af Holbæk Kommune, meldte vi kommunen til politiet.
Oprensningen var en klar overtrædelse af vandløbsloven og Naturbeskyttelses-loven.
Holbæk Politi har afhørt flere af de berørte politikere og embedsmænd, og sagen ligger nu (stadig) i afdelingen for særlove under Midt- og vestsjællands Politi i Roskilde.
TØS vil naturligvis gerne have sagen afsluttet så hurtigt som muligt, så de ansvarlige kan blive draget til ansvar.
Ligeledes har TØS en fornemmelse af, at de to ansvarlige kommunale chefer, Udvalgsformand, John Harpøth og direktør, Anders Asmind, også gerne vil have sagen overstået.
Der er en maksimal behandlingstid i politiet på to år, og i den forbindelse må ikke mindst John Harpøth være interesseret i at få sagen afsluttet inden det kommende kommunalvalg til november.

Stor ros fra Fødevareministeren
22. maj 2013
Tuse Å’s Ørredsammenslutning rettede i april måned henvendelse til Fødevareminister, Mette Gjerskov (S), for at dele TØS’ bekymring vedrørende lockouten på Elsesminde Produktionshøjskole med hende. Heldigvis for ørrederne, vandløbene og fiskeriet i Isefjorden blev alle 104.000 stk. smolt sat ud i tide, til stor glæde for alle de parter, der havde lagt ekstra kræfter i dette arbejde.
TØS har nu fået svar fra Fødevareministeren, og i den forbindelse er der ros, -ikke blot til TØS, men i høj grad også til de lokale lystfiskere på Fyn, der via et stort engagement har bidraget til ”Havørred Fyn”. Samtidig støtter Mette Gjerskov op om ”Fishing Sealand”, og bestræbelserne for et bæredygtigt fiskeri.
Du kan læse Fødevareministerens svar via dette link: Ministersvar

Film om genudsætning
20. maj 2013
I Tuse Å har medlemmerne i årevis genudsat stort set alle ørreder. Bækørrederne er jo fredet og skal genudsættes, og i de senere år, er blot få procent af havørrederne hjemtaget.
Det stiller krav til håndtering af ørrederne, når de skal genudsættes.
Vi har en lille manual på vores hjemmeside hvor vi giver et par tips til en skånsom og bæredygtig genudsætning af ørrederne.
Link:http://www.tuseaa.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=13&Itemid=17
Du kan også kigge på følgende link, hvor Atlantic Salmon Federation har produceret en lille film om genudsætning af laks. Filmen viser, hvor nemt det kan gøres, og giver nogle ideer til håndtering og fotografering.
Filmen er værd at se for alle og varer 7 minutter.
Link: http://www.asf.ca/live-releae.html

C&R-ørreder har naturlig adfærd
18. maj 2013
Undersøgelser af radiomærkede ørreder i elven Hemsila i Norge viser, at fisk ikke ændrer adfærd på grund af catch and release. I 2010 fangede og mærkede NINA, 29 ørreder i den norske elv Hemsila i Buskerud. Alle fiskene fik et Carlin-mærke, et plastik-tag med en individuel talkode, og 26 ørreder fik også indopereret en radiosender.
I tre sæsoner fulgte forskerne disse fisk, for at blandt andet at finde ud af, hvordan fiskene påvirkes af catch and release.
– Af de 29 ørreder, vi mærkede i juni 2010, blev 18 (eller 62 % af dem), genfanget i alt 40 gange i løbet af tre fiskesæsoner, siger projektleder Morten Kraabøl fra det Norske Institut for Natur Forskning, NINA, og fortsætter:
– Resultaterne viser, at genudsatte ørreder i stor grad indgår i fangsterne i de efterfølgende år, og at C&R-ørreder beholder sin naturlige adfærd. Til trods for, at et relativt beskedent antal ørreder blev radiomærket, giver studierne en klar indikation af, hvordan ørreden reagerer på C&R.

Sidste sjat fisk udsat i Isefjorden
12. maj 2013
Så blev de sidste 21.000 stk smolt omsider sat ud. Det skete i forrige weekend, da TØS satte fisk ud fra Ole Bjørn fra Hvilested Dambrug i blandt andet Ejby Å. Der var ikke meget vand i åen, men de mange smolt trak dog fint nedstrøms mod Fjorden. Som I kan se på billedet, så var fiskene fine blanke, men med lige så deformerede finner som Elsesmindes fisk, – interessant!
Dermed er alle 104.000 stk. smolt sat ud i vandløb med tilløb til Isefjorden, og vi kan nu blot vente på, de kommer tilbage til gydebankerne i de kommende år.

Tangeværket spærrer for millioner
10. maj 2013
En ny rapport skrevet af konsulentfirmaet Cowi konkluderer, at lokalsamfundet ved Gudenåen går glip af 46 millioner kroner.
Det store tab af indtægter til lokalsamfundet er en følge af Tangeværkets spærring for laksenes og havørredernes videre færd mod gydebankerne opstrøms.
Hvis Tangeværket blev fjernet – eller der blev etableret et brugbart omløbstryg, så laks og havørreder kunne nå åens øvre løb, ville de årlige indtægter til lokalsamfundet imidlertid stige til op mod 53,7 millioner mod blot 7,7 millioner i dag.
Sagen er nemlig den, at et kilo lystfiskerfanget laks i Gudenåen kun repræsenterer en indtægt på 1600.- kr.
I andre danske lakse-åer er tallet noget større, konkluderer Cowi i rapporten.
Her er kilo-prisen (indtægten til lokalsamfundet) 2500-3000.- kr.
Samtidig betyder laksene i Gudenåen blot 5-9 fuldtidsjobs, hvilket er langt mindre end det antal jobs, laksefiskeriet i eksempelvis Skjernåen genererer.
Nordmanden, Olaf Solbergs fluefangede laks på 20,4 kilo fra Skjern Å sidste år, har en værdi af 50.000-60.000.- kr. i indtægter til lokalsamfundet.

Sammenligner vi tallene med fangsterne i Tuse Å, repræsenterer lystfiskernes bidrag til lokasamfundet i Holbæk med flere hundrede tusinde (minimum 320.000.- kr) om året i indtægter alene ved fangsterne. Dertil kommer de miljømæssige afledte effekter (bløde økonomiske miljø-værdier), idet TØS og vores virke bidrager med et desto større beløb via restaureringer, registrering af gydegravninger etc.

23.500 smolt til Tuse Å
30. april 2013.
 For god ordens skyld, binder vi lige knude på ugers urolighed, neglebidende adfærd og konflikt-trusler hængende over hovedet…….-bliver Tuse-fiskene sat ud i tide? Det gjorde de, sidste onsdag kom Ole med Fiskebilen og satte 23.500 stk. smolt ud i Tuse Å. Vel at mærke flottere fisk end vi har set i årevis fra Fyns Laksefisk, Elsesminde. De har gjort en stor indsats, ikke blot under lockouten, men i det hele taget har Linda Bollerup Høeg og co. formået at opdrætte betydeligt ”blankere” smolt end tidligere. De har formået, ved hjælp af dels sænkning af temperaturen, dels ovenlys fra naturens hånd, gennem plexiglasplader i loftet af hallen, at levere mere natur-tro smolt til Tuse Å. Det takker vi for. Samme dag blev omkring 50.000 smolt udsat i Lammefjordskanalerne, og sidste torsdag fulgte dernæst 16.000 smolt til Elverdamsåen. Den sidste rest, ca. 20.000 stk. kom fra Ole Bjørn, Hvilested Dambrug og blev leveret i søndags til bl.a. Ejby Å. What a happy ending!!!!!!!!!

600.000 fisk undgår konflikt-død
23. april 2013.
Lockouten af landets lærere stod en overgang til at betyde en grusom død for 600.000 fisk på Elsesminde, heriblandt 85.000 fisk til Isefjorden.
Men nu har Linda Bollerup Høeg fået lov at arbejde igen og dermed redde ørredernes liv. Linda var ellers blevet nægtet adgang til sin arbejdsplads af Uddannelses-forbundet.
– Vi har hele tiden haft den opfattelse, at man kunne få private til at hjælpe med opgaven. Det har der været god tid til, men det er ikke sket før nu, siger Hanne Pontoppidan, som repræsenterer lærerne på landets erhvervsskoler.
– Vi vil ikke risikere, at der sker noget med fiskene, fordi der ikke er tilstrækkelig faglig viden, så vi har undtaget én til at bistå med opgaven. Hun har ansvaret for fiskene til daglig, så med hendes bistand er der ingen tvivl om, at opgaven kan løses, siger hun.
Kun en af de tre har altså fået lov at se til, at fiskene bliver sat i åerne på forsvarlig vis. Det sker sammen med skolens lærlinge og frivillige.
Lærernes organisation har indtil nu sagt nej til at lade de tre ansvarlige lærere stille op, selvom Moderniseringsstyrelsen har sagt god for det.
– Vi vil hverken have, at fiskene skal lide eller dø, siger Hanne Pontoppidan.
– Når man vælger at søge om undtagelse fra konflikten, så er det på grund af nogle fisk og ikke på grund af de unge mennesker, som får problemer på grund af lockouten. Det virker meget kynisk på os, tilføjer Hanne Pontoppidan til Dagbladet i Roskilde.

TØS glæder sig naturligvis over, at Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet har valgt at støtte op om sin direkte modpart, Moderniseringsstyrelsens vurdering af Linda Bollerup Høegs uerstattelige viden og erfaring i fiskeopdrættet på Elsesminde. Moderniseringsstyrelsen havde jo netop fritaget de tre medarbejdere bl.a. Linda Bollerup på Elsesminde for lockout.
TØS har ved flere lejligheder, igennem den nu tre uger lange konflikt, sendt breve og pressemeddelelser til Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet for at tale hende til rette.
Der er ingen tvivl om, at Elsesminde, TØS, DTU, Fyns Vandplejeudvalg, frivillige sportsfiskere med flere, igennem vores samlede samarbejde for sagen, har haft afgørende indflydelse på, at Linda Bollerup nu igen kan møde på arbejde.
Linda mødte på arbejde i fredags, til stor glæde for alle.

Fisketrappe skal restaureres
21. april 2013.
Fisketrappen ved Tadre Mølle skal restaureres.
Det sker i maj måned på det værst tænkelige tidspunkt for smolt-udvandringen.
Vi har dog i samarbejde med Lejre Kommune og Roskilde Museum, der ejer Tadre Mølle og skal foretage en del af restaureringen vurderet, at foretager de ”indgrebet” så sent i maj som overhovedet muligt, vil det ikke få indflydelse på udvandringen.
Restaureringen af selve trappen er et kommunalt anliggende, og i den forbindelse bliver der gravet et fint omløbsstryg ned over den eng, hvor vandet i vinter selv fandt et alternativt løb.
Ifølge Søren Moses, der er Museumsinspektør, vil Tadre-folkene begynde med det nænsomme arbejde omkring møllesøen, og først sidst i maj måned, gå i gang med den fredede opstemning umiddelbart efter Fisketrappen!!!!
I TØS glæder vi os naturligvis over, at både Kommune og Roskilde Museum i den grad har vist forståelse for ørredbestanden i Tadre Møllebæk.

70.000 havørreder udsat i Isefjorden, trods Lockout!!!
18. april 2013.
Det var med et lettelsens suk, at 70.000 havørreder blev sat ud i levedygtig stand i Tuse Å og Lammefjordskanalerne i går.
Tuse Å’s Ørredsammenslutning og de mange tusinde lystfiskere, der fisker efter havørred i Isefjorden kan takke elever og øvrige medarbejdere på Produktionsskolen, Elsesminde i Odense for, at de små havørreder har klaret sig under lockouten.
Med en enestående indsats, og stor velvilje fra Elsesminde i Odense, der har passet de små havørreder til Isefjorden, lykkedes det i dag at få udsat 23.500 havørreder i Tuse Å og knapt 50.000 havørreder i Lammefjordskanalen.
Ikke blot elever og øvrige medarbejdere på produktionshøjskolen i Odense, men også frivillige lystfiskere og Vandpleje Fyn, har deltaget i pasningen af de små ørreder, og flere offentlige institutioner bl.a. DTU Aqua og Fiskerikontrollen i Roskilde, har vist velvilje og engagement i sagen om de lockoutede ørreder, der skulle sættes ud i Isefjorden.
Pasningen af de små ørreder har været sat på en gevaldig prøve, da de faste medarbejdere på skolen var lockoutede, -ikke af Moderniseringsstyrelsen, men af deres egen fagforening.
Uddannelsesforbundet nægtede ganske enkelt at lade de tre faste medarbejdere passe deres arbejde under lockouten i en politisk twist med Moderniseringsstyrelsen.
I Tuse Å’s Ørredsammenslutning har vi været dybt frustrerede over Uddannelsesforbundets holdning til pasningen af de mange tusinde ørreder, og har gentagne gange rettet henvendelse til fagforbundet og manet til besindighed.
Det er ikke blevet hørt!!!

Det var derfor en glædens dag, da ”fiskebilen” dukkede op med ørreder til Isefjorden.
Det var gudskelov den sædvanlige lastbil og chauffør, der transporterede og siden satte de mange tusinde ørreder ud i mundingen af Tuse Å og Lammefjordskanalerne. Chaufføren har et indgående kendskab til stress-faktoren og er dygtig til at få udsætningen til at foregå så skånsomt som muligt.
De små ørreder vil nu i en kort periode opholde sig i mundingerne af Tuse Å og Lammefjordskanalerne, inden de vil vandre ud i Isefjorden for at leve et helt normalt ørred-liv. Nogle vil blive spist af skarver, andre fanget af lystfiskere, og forhåbentlig vil en stor del af dem, siden vandre op i vandløbene omkring Isefjorden for at gyde.
I de kommende dage vil de sidste ørreder blive udsat på Sjælland, og i næste uge følger udsætningen af 500.000 ørreder til udsætning på Fyn.
Dermed er den ene ørred-generation på Elsesminde kommet godt af sted.
Tilbage er knapt 1 million ørreder, der for ganske kort tid siden er klækket i anlægget.
Pasningen af dem er stadig lagt i hænderne på elever, frivillige lystfiskere og andre ildsjæle på Elsesminde.
Det er næste års udsætnings-fisk, der stadig lever livet farligt, så længe lockouten kører.
Tuse Å’s Ørredsammenslutning kan på vegne af flere tusinde sjællandske lystfiskere, kun opfordre Uddannelsesforbundet til at lade de faste medarbejdere komme på arbejde og dermed sikre den fagligt kompetente pasning af ørrederne på Elsesminde Produktionsskole.

Lockout uden løsning
14. april 2013
Foranlediget af TØS’ pressemeddelelse og siden indslag i både TV2 Øst og i den trykte presse, blev flere lystfiskere i området forargede over den behandling, fiskene på Elsesminde risikerer at få. Det fik bl.a. Jan Johansen fra Slagelse til at skride til handling og forfattede et skarpt læserbrev i Sjællandske Tidende.
Desværre er der ingen afklaring endnu, men at dømme efter det seneste link, herunder, er sagen nu så varm, at Uddannelsesforbundet, der nægter Linda Høeg Bollerup og andre at sætte fiskene ud, risikerer politianmeldelse for overtrædelse af dyreværnsloven.
http://www.tv2east.dk/artikler/laererforening-siger-nej-til-redde-600000-fisk

Flot dag, men skidt sag, på Fjorden
7. april 2013
Der er stadig ingen afklaring om de mange tusinde ørreders skæbne, og lige nu er der ikke blot 600.000 smolt i anlægget på Fyn, der er også omkring 1 mill. nyklækkede ørreder. Den kedelige lockout kan derfor få meget store konsekvenser for ikke blot Isefjorden, men også Fyn og Nordsjælland, hvor fiskene fra Fyns Laksefisk sættes ud.
Medierne har taget historien til sig, og den voksende bekymring fra TØS’ side.
http://www.nordvestnyt.dk/article/20130405/ART/130409919/1022/isefjords-fisk-er-lockoutede-
http://www.tv2east.dk/video/2013-04-05/lockout-kan-koste-fisk-livet
http://www.tv2east.dk/artikler/lockout-kan-koste-fisk-livet

100.000 Isefjordsørreder lockoutet
5. april 2013
Produktionshøjskolen Elsesminde i Odense er blevet lockoutet, og mere end 100.000 ørreder, der skal sættes ud i Isefjorden, er blevet gidsler i slagsmålet om overenskomstforhandlingerne.
Som formand for Tuse Å’s Ørredsammenslutning og én af koordinatorerne for udsætningen på Isefjorden, er jeg dybt bekymret over sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Konsekvensen af lockouten kan blive, at mere end 100.000 ørreder ikke bliver sat ud i Isefjorden.
Fyns Laksefisk på Elsesminde Produktionshøjskole er nemlig vores leverandør af de mange tusinder ørreder til Isefjorden.
Udsætningen af alle fiskene skal ske den 17. april, og er der ikke fundet en løsning inden da, kan det vise sig umuligt at sætte de mange fisk ud i Isefjorden.
Fiskemester Linda Bollerup Høeg, samt to andre medarbejdere på produktionshøjskolen blev i første omgang lockoutet af moderniseringsstyrelsen, præcis som tusindvis af andre lærere.
Denne lockout blev siden ophævet, således at de kunne passe de mange ørreder. Dispensationen blev dog ikke accepteret af medarbejdernes egen fagforening, Uddannelsesforbundet, som meddelte Moderniseringsstyrelsen, at man ikke kunne acceptere denne særlige fritagelse, som i stedet burde gælde generelt for alle. Linda Bollerup Høeg er dermed ikke i stand til at passe de mange tusinde ørreder på produktionshøjskolen.
Pasningen varetages under lockouten af praktikanter og frivillige, der (med al respekt) ikke har den fornødne erfaring og ekspertise til at kunne varetage enhver tænkelig situation, endsige sætte disse fisk ud, når den tid kommer.
Sagen er den, at anlægget på Produktionshøjskolen er fyldt til bristepunktet. Ikke blot med de fisk, der skal sættes ud i april i år, men også med den yngel, der skal sættes ud som etårs-fisk næste år.
Derfor er hele anlægget særligt følsomt lige nu, og selv små ændringer (og uheld) kan få store konsekvenser for overlevelsen af de mange ørreder.
De tre medarbejdere har den erfaring og kompetence til at kunne imødegå den slags små ændringer, og arbejder professionelt og dybt engagerede med opdræt og udsætning.
Pasning af tusindvis af ørreder er ikke kun et spørgsmål om at give dem mad, det kræver indsigt i adfærdsforhold, fysiologi og mange andre fintfølende mekanismer.
I bund og grund taler vi om dyrevelfærd, da et anlæg som Produktionshøjskolen ikke kan køre ”på pumperne” ret længe, uden det får konsekvenser for ørredernes overlevelse.
Forhåbentlig overlever ørrederne den sidste tid i anlægget inden de skal sættes ud. For det skal de i april, for at følge en normal adfærd for ørreder.

De vandrer nemlig ud i havet for at æde, præcis som laksen også gør det.
Det kan ørreder naturligvis ikke af sig selv i et anlæg, og de er derfor afhængige af, at nogen sætter dem ud.
Det sker i april, hvor ørrederne fysiologisk er tolerante overfor saltvand.
Hvis ørrederne ikke sættes ud i april måned, vil de ikke være i stand til at vandre ud i havet. Det er med andre ord ekstremt vigtigt, de bliver sat ud nu.
Det er også vigtigt, de bliver sat ud i det vandløb, hvor deres ”forældre” oprindeligt kom fra. I Tuse Å skal der eksempelvis sættes 23.500 stk. ørreder ud.
Alle disse ørreder er afkom af forældre fanget under elektrofiskeri i Tuse Å i november 2011.
Ørrederne er nemlig genetisk tilpasset livet i netop Tuse Å, og vender siden tilbage hertil for at gyde, præcis som også laksen gør det.
Derfor kan man ikke blot få ørreder fra andre anlæg i Danmark.
Ørrederne i anlægget på Produktionshøjskolen er med andre ord hjemmehørende i netop Tuse Å.
Koordineringen af udsætningen af disse ”bestande” er derfor livsvigtig for ørrederne i anlægget, og de tre medarbejdere, bl.a. Linda Bollerup Høeg, har også her kompetencerne til denne koordinering, som de har været ansvarlige for i mange år.
Ørrederne til udsætning er alle betalt af Fisketegnsmidlerne, og i den forbindelse er det værd at nævne, at alene udsætningen i Isefjorden koster den nette sum af 500.000.- kr. der udelukkende er betalt af lystfiskerne, der er pligtige til at betale en årlig afgift via Fisketegnsmidlerne på 140.- kr.
Udsætningen er med andre ord finansieret af de lystfiskere, der siden kan fiske efter ørrederne i bl.a. Isefjorden.
Hvis ørrederne ikke bliver sat ud, får det naturligvis konsekvenser for de mange tusinde lystfiskere, der hvert år fisker langs Isefjordens kyster.
Der vil naturligvis være færre fisk at fange, da ørredbestandene i vandløbene, som løber ud i Isefjorden, ikke kan kompensere for denne store udsætning.
I Tuse Å’s Ørredsammenslutning er vi derfor meget bekymrede over lockouten og de konsekvenser, den vil få, nemlig:

1. At der er stor risiko for, at ørrederne lider overlast eller dør i anlægget på Produktionshøjskolen, da de tre ansvarlige medarbejdere ikke er til stede i anlægget.
2. At ørrederne ikke kan sættes ud på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted, men må destrueres.
3. At lystfiskerne ikke vil få valuta for de penge, de har betalt via Fisketegnet til udsætninger i Isefjorden.

I Tuse Å’s Ørredsammenslutning er vi naturligvis også bekymrede for, at det store frivillige arbejde, både bestyrelse og menige medlemmer har lagt i det miljømæssige arbejde, vil være spildt, hvis ørrederne ikke sættes ud i adfærdsmæssig levedygtig stand.
Tuse Å’s Ørredsammenslutning har rettet henvendelse til Fødevareminister Mette Gjerskov (S) for at hente hjælp til at løse denne sag.
Ligeledes har Tuse Å’s Ørredsammenslutning rettet henvendelse til de tre medarbejderes fagforening for at få dem til at tænke over, om det er dyre-etisk korrekt, at forhindre medarbejderne i at passe de mange tusinde ørreder, der lige nu lever et risikofyldt liv i anlægget på Produktionshøjskolen i Odense.
Lad os håbe, der kan findes en løsning så ørrederne kan lukkes ud, i stedet for at være lockout’et.

Skarvobservationer i Danmark
30. marts 2013.
De seneste års kolde vintre har tvunget skarven til at søge føde andre steder, typisk i vandløbene, når søer og fjorde fryser til. Derfor har facebook-gruppen Skarvgruppen lavet et oversigtskort over skarvobservationer i Danmark.
Kortet er oprettet for at skabe overblik over skarvens færden ved danske vandløb, søer og fjorde. Det er gået hårdt ud over fiskebestandene, som flere steder har nået et kritisk lavt niveau.
Skarvforvaltningsplanen skal revideres i 2014, og det skal ske på et oplyst grundlag. Derfor har Skarvgruppen kontakt til to af de forskere, Thomas Bregnballe, seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og Niels Jepsen, seniorforsker, PhD, ved DTU Aqua, der sidder med ved bordet, og som ved mest om skarvens påvirkning af fiskebestande her i landet.
Begge forskere kigger med og bruger kortet som et værdifuldt redskab for at forstå, hvor skarven opholder sig gennem året.
Du kan hjælpe ved at fortælle om dine skarvobservationer. Alt er relevant, også selv om du bare ser en enkelt.

Indberet følgende:

• Hvor har du set dem. Suppler meget gerne med koordinater, så vi kan sætte markeringen helt præcist. Men ellers en grundig angivelse af sted.

• Dato og tid.

• Antal fugle. Kan du ikke nå at tælle, så angiv et anslået tal.

• Hvad lavede fuglene. Fouragering, rast, overnatning eller overflyvning. Ved overflyvning – fortæl gerne hvilken vej de fløj.

• Suppler meget gerne med billeder.

Det er meget vigtigt, at der kun indsendes seriøse indberetninger. Ellers har kortet ingen værdi, og en hel masse arbejde er spildt. Så hellere lidt forsigtig, hvis du er i tvivl.
Af samme grund kan dine observationer ikke skrives direkte ind på kortet. I stedet bedes du kontakte folkene bag initiativet, som så skriver dine oplysninger ind.
Kontakt dem på email: skarvobservationer@gmail.com .

2500-3000 gydende ørreder i Isefjorden
26. marts 2013
Det har længe været et ønske for Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS), at få et samlet overblik over gydebestanden af ørreder i vandløbene til Isefjorden.
Det ambitiøse projekt blev officielt tilkendegivet på et møde i ”Havørred Sjælland” i Ringsted i efteråret, hvor der blev indgået aftaler mellem TØS, og sportsfiskerforeningerne i Odsherred og Hornsherred.
Langt over 100 km vandløb skulle registreres for gydegravninger.
Odsherred Sportsfiskerforening indgik samarbejde med Odsherred Kommune om de nordvestlige vandløb, og i hele den sydlige del af Isefjorden huserede Tuse Å’s Ørredsammenslutning.
I den østlige del tog Hornsherreds Sportsfiskerforening sit slæb med bl.a. Vejlemølle Å.
Nu er alle vandløb, med få undtagelser (Svinninge, Gislinge, og øvre Ejby Å), optalt i de seneste måneder og de foreløbige beregninger tyder på en samlet gydebestand på mellem 2500-3000 ørreder i vandløbene med tilløb til Isefjorden!
Et helt igennem fantastisk resultat, og vi kan alle være stolte af det frivillige arbejde, der er blevet gjort i denne vinter.
Vores foreløbige beregninger på 2-3000 ørreder, der gyder i tilløbene til Isefjorden, skal nu ud og ”arbejde” for en endnu mere målrettet strategi, så vi kan optimere vandløbene yderligere.
Gydegrus, fjernelse af svære passager, sandfang etc. er vejen frem for en bedre ørredbestand i Isefjorden og dermed også et bedre fiskeri.

Vandsyns-møde
25. marts 2013

Der er i Holbæk Kommune tre vandsynsgrupper,

  1. Ét for Landkanalen, Gislinge og Svinninge Å (Odsherred Sportsfiskerforening, DN, Ålaug og Landboforeningen).
  2. Ét for Tuse Å-systemet, Elverdamsåen og Truelsbækken (TØS, DN, Ålaug og Landboforeningen), samt,
  3. Ét for Åmose Å (Holbæk og Omegns Lystfiskerklub, DN, Ålaug og Landboforeningen).

Under det første årlige møde i Vandsynsgrupperne, ønskede politikerne i Klima og Miljøudvalget, at høre om vores erfaringer med kommissoriet for disse vandsynsgrupper og vores erfaringer med mødernes afholdelse, hvor der deltager en-to medarbejdere fra Holbæk Kommunes afdeling for Natur og Miljø.

Formålet med disse møder i vandsynsgrupperne er:

1. at føre tilsyn med (red. blev på mødet ændret til besigtige) den udførte vandløbsvedligeholdelse herunder overholdelse af de eksisterende vandløbsregulativer

2. at medvirke til at forebygge problemer og finde løsnings-forslag for vandløb og vandløbsstrækninger, hvor der enten er problemer med vandafledningsevnen eller med overholdelse af målsætningen for vandløbet

3. at planlægge restaurerings-projekter m.v., som forbedrer den økologiske tilstand i vandløbs-systemet samtidig med at den nødvendige vandafledningsevne sikres.

Der var bred enighed om, blandt både DN, Ålaug og sportsfiskerne fra de øvrige vandsynsgrupper, at man ikke havde nogle ønsker om at ændre kommissoriet, da det fungerer fint, som det er nu. Man syntes det er godt at komme ud og se vandløbene, og der er en god tone på møderne.
TØS fremlagde en noget anden vinkel på dette, end de øvrige deltagere, da vi mener, at kommissoriet er ok, men at vægtningen på møderne er skæv.
På møderne går Ålauget så meget op i at diskutere vedligeholdelsen af vand-løbene, at der ikke bliver tid til at opfylde kommissoriets andre formål:
ad 2) ….at medvirke til at forebygge problemstrækninger i vandløb og
ad 3) …..at planlægge restaurerings-projekter.
Derfor bliver vandsynene sjældent visionære. TØS opfordrede desuden til, at de mindre sager, klares i samarbejde med kommunen på et andet tidspunkt.

På mødet fremlagde DN og Holbæk og Omegns Lystfiskerklub et ønske om at restaurere øvre Tåstrup Å i Åmose Å-systemet. Det blev positivt modtaget fra Holbæk Kommune, da Kommunen har erfaring med samarbejdsprojekter med TØS. Kommunen udfører i forbindelse med sagsbehandlingen vandspejls-beregninger m.v. og Kommunen tilkendegav, at man er positive overfor nye projekter.
Det er vi i TØS meget glade for, og vil naturligvis følge op på denne velvilje fra Kommunens side.

Modhageløse kroge i fremtiden
24. marts 2013
I forbindelse med den nært forestående smoltudvandring, henstiller vi fra Arbejdsgruppen til, at I fremover fisker med modhageløse kroge for at sikre en nænsom håndtering af de små udvandrende havørreder.
Husk på, det er disse fisk, der skal komme tilbage om et-tre-fire år for at sikre ørredbestanden og dermed det gode fiskeri i Tuse Å.
Nogle dage kan de små hidsige fyre kaste sig over alt, hvad der bare minder om føde.
På disse dage, beder vi jer tænke på, om ikke det blot var bedre at tage hjem og lade fiskene få fred til at vandre ud!!!!!
Modhageløse kroge er betydeligt nemmere at tage ud, og de skader ikke fisken mere end højst nødvendigt.
Man tager ganske enkelt en tang, og presser modhagen ind til selve krog-bøjningen, -så er det klaret.
Fisker du med tre-krog, gøres det naturligvis på alle krogspidser.
Vi har gransket lidt i litteraturen, og der er ikke nogle steder noget, der tyder på, man mister flere fisk end ellers, selvom man fisker med modhageløse kroge.
Vi vil gerne i Tuse Å’s Ørredsammenslutning fastholde vores høje moral og bæredygtige fiskeri og regler.
Derfor denne henstilling til jer medlemmer i første omgang.
Kravet om modhageløse kroge vil dog blive indført fra næste sæson, -så hvorfor ikke begynde allerede nu?????!!!!!

Spændende tur til Vintre Møllebæk
21. marts 2013
I midten af februar var TØS ude for at tælle det sidste gyde- og opvækstvandløb for ørreder, der løber til Tempelkrogen. Nemlig Vintre Møllebæk.
Det blot én kilometer lange vandløb har en forbløffende stor produktion af yngel viser undersøgelser foretaget af DTU Aqua.
Det blev undersøgt for år tilbage, og vi har derfor fulgt op på dette med en registrering af gydegravningerne.
27 gydegravninger var der i det lille vandløb.
Den korte tur blev ualmindelig begivenhedsrig.
Vi lettede en stor havørn ude på engene i bunden af Tempelkrogen, hvor Vintre Møllebæk løber ud. En havørn på kort afstand er dæleme en stor fugl, skal vi lige hilse og sige……!
Der var et par andre ting, TØS fandt bemærkelsesværdige. I røret under vejen i selve byen, var en mindre spærring, og lidt nedstrøms for byen, havde åen selv fundet en alternativ vej mod Tempelkrogen.
Flot så det ud, og vi vurderer ikke, det har nogen negativ indflydelse.
Det har den opgravning af brinken nede ved udløbet til gengæld, hvor foretagsomme lodsejere har gravet åen dobbelt så bred, som resten af strækningen.
Sjov mani, -og vi har afleveret vores observationer til Lejre Kommune, der vil vende tilbage, når de har kigget på det!!!!

 

 

Genetik sladrer om fiskens oprindelse
17. marts 2013
Professor Einar Eg Nielsen, Sektion for Marine Levende Ressourcer holder foredrag om fiskegenetik.
Moderne DNA-metoder har et stort potentiale for at afgøre, hvilken fisk der ligger på tallerkenen, og fra hvilket område fisken stammer.
Fordi der findes DNA i alle celler i alle typer væv, kan metoderne anvendes på alt fra hele fisk over slim og blodrester til den stegte filet i din fiskeburger.
I foredraget præsenterer professor Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua, hvordan man foretager DNA-analyser af fisk og identificerer fiskearter samt afslører, fra hvilket område nytårstorsken stammer. Han viser, hvordan metoderne kan anvendes til kontrol af ulovligt fiskeri og til at sikre sporbarheden af fisk og fiskeprodukter i fødevareindustrien.
Dermed kan man sikre sunde og bæredygtige fisk til forbrugerne.

Den danske laks, -den negative udvikling for de danske laksebestande blev vendt

Sektionsleder Anders Koed, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi, fortæller om laksebestandens udvikling i Danmark.
Foredraget handler om, hvordan det historisk er gået med laksebestanden i Danmark, bl.a. hvorfor laksen er uddød i visse danske vandløb og var tæt på at uddø i andre.
Det fortæller historien om, hvordan den negative udvikling for de danske laksebestande blev vendt:
Hvordan det lykkedes at redde en truet art, endda i en sådan grad, at der i dag kan tillades et lystfiskeri efter laks i Danmark.
http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx?guid={9EA0703D-9CE8-4742-AD2F-E17DB4C4B9B1}

Gydeaktivitet i Hornsherred
14. marts 2013
I efteråret indgik vi i et samarbejde med folkene i Hornsherred Sportsfisker-forening, der har ”hjemmevand” i Skibby. Samarbejdet bestod i at hjælpes ad med at registrere gydegravninger i vandløbene nord for Munkholmbroen.
Først og fremmest Ejby Å og Vejlemølleåen, men også nogle af de små vandløb, der ikke syner af meget i landskabet.
Vi stillede erfaring og kort til rådighed, mens Hornsherredforeningen travede vandløbene igennem.
Foreningen har nu optalt gydegravninger i alle potentielle vandløb i Hornsherred, med undtagelse af den øverste del af Ejby Å.
En fantastisk indsats, der virkelig sætter ørredens instinkter i perspektiv, da flere af vandløbene er ganske små.
I Ejby Å blev der talt 30 gydegravninger fra udløbet til Åvej i de øvre dele. Hovedsageligt store gravninger.
I Vejlemølle Å med tilløbet Bækkerenden, der overraskede meget positivt, blev der registreret 12 gravninger i hovedløbet, primært store og mellemstore, mens Bækkerenden kvitterede med 22 gravninger, hovedsageligt små bækørred-gravninger!!!
I alt altså 34 gravninger i Vejlemølle Å.
I Skarndal Grøft blev der registreret 4 gravninger i alt, mens den sidste af de mindre vandløb, Orebjerg Renden gav et fantastisk resultat af 17 gravninger, hvoraf ca. halvdelen var små gravninger.
I alt er det altså blevet til omkring 80 gravninger i vandløbene nord for Munkholmbroen med udløb i Isefjorden!!!!
Fantastisk og vi har dyb respekt overfor den indsats Hornsherred Sportsfisker-forening har ydet i den forbindelse, hvor Nicolai Kristiansen har været promotor for foreningen.

Projekt i Ellerenden/Garverenden
8. marts 2013
Da TØS var i Ellerenden for at registrere gydegravninger, blev vi opmærksomme på nogle triste bunker af gydegrus langs vandløbet. Vi rettede derfor henvendelse Lejre Kommune om dette, og der blev aftalt en besigtigelse ved åen.
Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at de opgravede bunker af materiale på strækningen umiddelbart opstrøms Elverdamsvej indeholdt nogle større sten og en del mindre sten og grus.
Bunkerne indeholdt også en del sediment i form af sand.
Ved oprensning i vandløb må sten og grus ikke graves op og tilstanden må ikke ændres. Lejre Kommune nævnte, at forholdene kan retableres ved at udlægge sten og grus i åen igen, frasorteret sediment.
TØS foreslog i stedet for, at samarbejde omkring retablering af forholdene ved, at TØS bidrager med ca. 5 m3 rent gydegrus, leveret på lokaliteten.
På baggrund af dette forslag blev det aftalt:
• TØS leverer ca. 5 m3 gydegrus ved Elverdamsvej efter nærmere aftale
• Lodsejer sørger for transport af gydegrus til åen og udlægning i åen
• Der oprenses eventuelt sand før udlægning
• Der etableres ca. to gydebanker på strækningen, hvor der er egnet fald på åen
• TØS sørger for den nærmere tilretning og etablering af bankerne nede i åen
Lejre Kommune vurderer, at udlægningen af gydegrus som aftalt vil medføre retablering og lokalt forbedre de fysiske forhold i åen. Da der er opgravet sand, sten og grus, og eventuelt opgraves sand efter behov inden genudlægning af gydegrus, betragtes det aftalte som retablering af forholdene, og det vurderes, at det aftalte ikke vil medføre væsentlige ændringer af vandløbets dimensioner og koter.

Truelsbæk i frit løb
6. marts 2013
Så er der skabt fri passage i Truelsbækken, der er ét af de fineste gyde- og opvækstvandløb i hele Isefjorden.
Først var det stigen, der blev fjernet. Dernæst var det stammen og krydsfinér-pladen, der blev samlet op af Holbæk Kommunes afdeling, for Vej og Park på foranledning af en henvendelse til Natur og Miljø-afdelingen fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning.
Ikke blot er der skabt passage mellem træerne, der er også dukket det fineste gydegrus frem under den opstemning, der var skabt af de to på hinanden følgende spærringer.
En gydebanke på mange meter med fint gydegrus, der er skyllet fuldstændigt rent af strømmen, der nu pulser mod Isefjorden.
Gydebanken er 10-15 meter lang, og halvanden meter bred!!!!!!
I TØS er vi rigtig glade for, det lykkedes for Holbæk Kommune at fjerne både stige og stamme (ganske vist i to forsøg), og som et gammelt ordsprog lyder: Den, -der ager med stude, kommer også frem…..!!!

 

Gode vandløb er guld værd
5. marts 2013
Miljø- og Vandpleje, Danmarks Sportsfiskerforbunds miljømagasin, sætter denne gang fokus på vandløbsrestaurering og på værdien af de gode vandløb.
Miljøministeriet har netop frigivet 390 millioner, som de kommende år skal bruges på at fjerne spærringer, åbne rørlagte vandløb og til at udlægge sten og gydegrus i åer og bække.
Hvis denne store satsning – den største nogensinde i vandløbene – skal lykkes, er det vigtigt, at den bedst tilgængelige viden benyttes.
En god investering
Det store beløb skal bruges på at gøre vandløbene så gode, at de kan leve op til kravene i Vandrammedirektivet.
Danmarks Sportsfiskerforbund har større ambitioner, for vi mener, at vandløbene skal være endnu bedre; faktisk så gode, at de vilde fisk kan klare sig uden udsætninger.
Det mål skal vandløbene først leve op til i 2021, men det giver god mening allerede nu at designe projekterne, så fiskene har det godt. Først og fremmest, fordi alle andre dyr i det strømmede vande så også vil få gode forhold, men også fordi den store investering vil komme tilbage i form af øgede turistindtægter.
Artiklen ”Sølv er guld værd i de fynske vandløb” viser meget tydeligt, at investeringen i naturen er af stor værdi for det danske samfund. En havørred, fanget af en lystfisker, giver en øget omsætning på 4.300 kr.
Gratis viden
Men fiskene kommer ikke af sig selv. De mange penge skal bruges med omtanke. Men det er heldigvis noget, man ved meget om i Danmark. Og den viden kan blive din.
Læs dette nummer af Miljø- og Vandpleje og bliv meget klogere på, hvad der skal til for at gøre Danmark til landet med de fine vandløb og det unikke fiskeri.
Miljø- og Vandpleje udgives af Danmarks Sportsfiskerforbund og kan læses og downloades på:
www.sportsfiskeren.dk/pdf/miljoe-vandpleje-37

Gydegravninger i Tadre Møllebæk
28. februar 2013
TØS har nu gennemtravet hele Elverdamsåen, og dermed også Tadre Møllebæk.
Vi begyndte registreringen af gydegravninger helt oppe ved Hvalsø Rensningsanlæg, og blot få meter nedstrøms for udløbet, lå den første lille gydegravning.
Fra top til bund lå den ene gydegravning efter den anden, og i alt blev det til omkring 150 stk.
Årets gydning i Tadre Møllebæk er dermed rekordstor, og hænger bl.a. sammen med, at der har været meget nedbør i netop gydeperioden, så fiskene har kunnet passere fisketrappen ved møllen.

Gydetælling Ellerenden/Garverenden
22. februar 2013
Vi vidste godt, der var en fornuftig opgang af gydevandrende ørreder i Ellerenden/Garverenden, der munder ud i Tempelkrogen ved Munkholmbroen. Men at opgangen viste sig så massiv som antallet af gydegravninger på årets gyderegistrering viste, havde ingen i Arbejdsgruppen turdet håbe på. Få meter fra selve strandkanten lå de første gydegravninger, og selv helt oppe i Rye Skov blev der registreret gravninger. Glædeligt var det også, at bunden på store dele af vandløbet, var det fineste gydesubstrat, og det lover jo også godt for overlevelsen af både æg og siden yngel.

Planer for fiskeplejen 2013
18. februar 2013
I efteråret 2013 skal “Planer for Fiskepleje” revideres for udvalgte vandsystemer og det er nu besluttet, hvor det skal foregå. I praksis betyder det, at nogle foreninger ikke skal udsætte ørredyngel i foråret 2013. For disse foreninger får det den naturlige følge, at de skal indtage en mindre mængde ørredrogn til klækkeriet.
Hvert år undersøger DTU Aqua i samarbejde med lystfiskerforeninger forskellige vandløb. Arbejdet bliver udført for at kunne lave en plan for fiskepleje. I dag foreligger der en plan for stort set alle danske vandløb, som er egnede som levested for ørred.
DTU Aquas planer indeholder også anbefalinger af, hvor der kan sættes ørreder ud, og har derfor tidligere været kaldet for ”udsætningsplaner”. Fra og med 2011 blev de omdøbt til at hedde ”Planer for fiskepleje”, idet vi ønsker at fremhæve, at man får bedre bestande og en bedre natur ved at forbedre eller genskabe mulighederne for ørredens gydning og opvækst i stedet for ‘kun’ at sætte fisk ud de steder, hvor ørredens gydeområder er blevet ødelagt.
Det år, hvor planen bliver fornyet, bliver der ikke udsat ørredyngel, da det netop er den naturligt producerede ørredyngel, som er særlig interessant. Forekomsten af naturlig ørredyngel er en indikator på, hvor godt ørredbestanden klarer sig, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem naturlig og udsat ørredyngel.
Det år, hvor planerne revideres, skal der ikke udsættes yngel om foråret. Det er en forudsætning for at vi ved elfiskeri kan undersøge forekomsten af naturligt produceret yngel. I stedet udsættes ½-års fisk på de yngelpositioner, der er nævnt i planen. Udsætningen af ½-års kan ske når vores elfiskeri er slut, og skal ske i en mængde svarende til 1/4 i forhold til det yngelantal, der er opgivet i planen.
Foreninger, der udsætter afkom fra opfiskede moderfisk, får tildelt en rognkvote, svarende til den mængde fisk, som de udsætter ifølge planen. Når planen bliver revideret, udsætter man som nævnt ikke ørredyngel. En mindre udsætningsmængde af yngel kan derfor normalt betyde, at der er brug for mindre rogn.
Umiddelbart efter at undersøgelsen er færdig, kan foreningerne udsætte ½-års-ørreder som erstatning for den mængde ørredyngel, der ikke bliver udsat det forår, hvor vandløbet bliver undersøgt.
Det praktiske omkring udsætningerne er beskrevet i det brev, som de berørte foreninger modtager i forbindelse med revideringen af plan for fiskepleje.
For at foreningerne kan indarbejde dette i opdrætsarbejdet kan DTU Aqua nu meddele navnene på de vandsystemer, hvor man påtænker at revidere planerne i efteråret 2013. Vandløbene er følgende:
Udsætningsplan for sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord

Udsætningsplan for vandløb til Isefjord

Udsætningsplan for vandløb til Karrebæksminde Bugt

Udsætningsplan for Sneum Å

Udsætningsplan for Kongeå

En mere detaljeret beskrivelse af forløbet bliver sendt til de berørte udsætningsforeninger og kommuner.
http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx?guid={2EBD7E4D-FA6D-4ACC-B044-E61940D97392}

Daglige observationer af gydestrækning
17. februar 2013
Helt unikt og fuldstændig enestående i TØS’ virke, har Stig Larsen igennem gydesæsonen fra oktober til februar haft én af gydestrækningerne under daglig observation. Det drejer sig om gydestrækningen ved Askov i Kobbel Å, hvor der har været havørreder i en meget lang periode for at gyde. De første fisk dukkede op i slutningen af oktober og de sidste fisk forlod først strækket i begyndelsen af februar. I den sidste del af perioden var der dog ingen gydning. Fiskene opholdt sig kun på strækket.
Stig har ført en enestående dagbog over antallet af fisk på strækningen, samt hvordan og hvorledes gydebankerne har været benyttet.
Dette statistiske materiale er nu sammenfattet, og kan blandt andet bruges, når vi skal estimere antallet af gydende havørreder i det hele taget. Det giver også en enestående indsigt i havørredernes adfærd på gydestrækningen, over for hinanden og parvis.
I alt anslår Stig, at der har været 75-85 fisk på gydestrækningen igennem gydeperioden fra oktober til februar. Tallet skal naturligvis tages med forbehold, for hannerne kan godt opholde sig i en længere periode på strækningen og deltage i mange gydninger.
Der er blevet talt 27 gydegravninger på strækningen, hvilket giver en Faktor 3, hvis antallet af fisk passer nogenlunde. Dette tal er meget vigtigt, da vi kan bruge det som indikator for, hvor stor gydebestanden er i forhold til antallet af gravninger.
Antallet af gydegravninger skal også tages med forbehold, da flere af gydebankerne blev brugt flere gange. Eksempelvis fortæller Stig, at han har observeret 8-10 forskellige hunner på samme banke.
Dagbogen giver os med andre ord en fornemmelse, der er helt enestående, og vi er allerede gået i gang med at forfine og udvikle metoden således, at vi i de kommende år kan blive endnu bedre til at vurdere havørredernes opgang og adfærd.
Du kan læse dagogenb over observationerne her.

 

 

Mod dumhed kæmper selv guderne…..
16. februar 2013
Forrige fredags var TØS lige forbi Truelsbækken for at se på bækken, nu da spærringen var blevet fjernet.
Troede vi, for det syn, der mødte os var alt andet end forventeligt.
Vi troede ikke vores egne øjne!!!!
Stigen var ganske vist fjernet, men i guder……mod dumhed kæmper selv Holbæk Kommunes forvaltning for Natur og Miljø forgæves.
Vej og Park-afdelingen var blevet sat på opgaven at fjerne spærringen, -og øjensynligt er ordet stige blevet brugt, for den var fjernet.
Det var RESTEN til gengæld ikke….!!!!!
Vi har derfor, endnu engang rettet henvendelse til forvaltningen.
Det er ikke svært at forestille sig, hvor lang tid, der går før stamme og krydsfinérplade (ligger under stammen) igen vil spærre for vandets frie bevægelse!!!!
TØS følger naturligvis op på denne føljeton, og håber at kunne fremvise Truelsbækken UDEN spærring!

 

 

Gylle-truslen
14. februar 2013
I denne tid, hvor temperaturerne konstant ”drifter” over og under frysepunktet, er der overhængende fare for, at landmændenes gylle-spredning på markerne kan forurene vores vandløb. Selvom der er strammet op på reglerne, beder vi fra Arbejdsgruppens side om, at I er årvågne og øjeblikkeligt ringer 112 eller til formanden for TØS, Rune Hylby på nummer 2536 4280, hvis I ser landmænd bringe gylle ud på frossen jord.
Det er nemlig forbudt, og kan forårsage total fiske-død, hvis det ender i vandløbene.
Et opkald kan redde tusinder af fiskeliv.
Der er, trods forbuddet stadig enkelte landmænd, som ikke holder sig tilbage.
I Hjørring Kommune er en landmand allerede blevet meldt til politiet, efter det i sidste uge blev konstateret, at landmanden havde kørt gylle ud på frossen jord. Teamleder Knud Suhr, Hjørring Kommune, er meget opmærksom på problemet og fortæller, at det kan koste op til 37.000.- kr. hvis landmanden f.eks. driver 100 hektar jord.
Reglerne for udbringning er skærpet siden sidste år og gjort entydige.
Eksempelvis er bevokset jord defineret som frossen, indtil den er optøet i mindst 15 cm under terræn.
Det er nu også forbudt at køre gylle ud på vandmættet jord, og den situation kan let opstå i øjeblikket, hvor snesmeltningen giver store vandmængder på markerne. ”Marken kan være frossen i dybden og optøet i overfladen”, udtaler Knud Suhr.

Uhæmmet gydning i Elverdamsåen
10. februar 2013
Årets registrering af gydegravningerne i Elverdamsåen har været én stor rus.
Overalt i det 13-14 kilometer lange hovedløb er der registreret gydegravninger. Få hundrede meter opstrøms fra udløbet ligger de første gravninger, og der er registeret gravninger helt oppe ved Hvalsø, hvor Elverdamsåen løber ud af bakkerne via rørledninger.
TØS har taget turen fra top til bund og har registreret et uhæmmet stort antal gydegravninger.
Enkelte steder var dog umulige at tælle, da isen lå tyk over åen, men det var gudskelov kun få hundrede meter, det drejede sig om.
Til gengæld blev ét af de små ”udspring” i bakkerne ved Hvalsø, meget illustrativt for gydeaktiviteten. En lille 30 meter lang ”grøft” løber til hovedløbet fra en rørledning i bakkerne ved Jerndal lidt nord for Smidstrup.
Blot få meter nedstrøms for dette ”udløb”, lå den første store gydegravning. I alt blev der talt 8 gydegravninger i dette lille bitte tilløb.
Fantastisk at tænke sig, at ørredernes instinkt er så stærkt, at de tager turen helt op i tilløb med få centimeters vanddybde!!!!!!

 

 

Hertil og ikke længere
8. februar 2013
Den seneste registrering af gydegravninger i Truelsbækken, der munder ud i bunden af Tempelkrogen, blev estimeret til 166 gydegravninger. Et fantastisk antal på blot få kilometer, og et klart bevis på betydningen af de små bække, der ikke syner af meget. Det var derfor med store forventninger, Poul Johansen fra TØS gik i gang med dette års registrering. Men ak…..!
Blot få hundrede meter opstrøms udløbet, var der en grim spærring af bækken, da en metal-stige sad på tværs, kilet ned mellem to træer.
Opstemningen var en meter høj, og ville kun ved store vandmængder være passabel for optrækkende ørreder.
Registreringen blev da også meget nedslående i forhold til den seneste optælling. Sølle 53 gydegravninger, hvoraf kun 23 blev talt oven for opstemningen.
TØS reagerede prompte og fik Holbæk Kommunes afdeling for Klima og Miljø til at fjerne spærringen allerede få dage efter.
Spærringen i Truelsbækken er et klart eksempel på, at den naturlige ørredbestand er meget sårbar overfor ganske små, men altødelæggende, forhindringer på vej til gydestrækningerne og vil naturligvis få konsekvenser for bestanden af små ørreder i år, og dernæst antallet af udtrækkende smolt til Isefjorden næste forår.

Kunstig belysning forstyrrer laksefisk under vandring
8. februar 2013
En undersøgelse har vist, at laks udviser en ændret adfærd, når de skal passere vandløbsstrækninger, hvor vandløbet er eksponeret for gadelys.
En ny undersøgelse påpeger, at laks ændrer adfærd hvis vandløbene belyses om natten og dette kan påvirke fiskens risiko for at blive ædt og dermed påvirke bestandenes størrelse.
Fænomenet med at inddrage vand og vandløb som kunstkulisser er stigende. Projekter, som har haft til formål at forbedre fiskepassager, er i større grad end tidligere fokuseret på, at fiskepassagerne har et arkitektonisk og kunstnerisk udtryk og her er kunstig belysning i nogle tilfælde en del af projektet. Dette kan være stærkt problematisk.
Mange lyskilder spejler sig i fiskepassagen i de timer, hvor vandløbet naturlig ville være helt mørkt.
Undersøgelsen fra England foregik ved at mærke laks med såkaldte pitmærker og undersøge deres vandring ned over nogle opstillede pitantenner. For at sammenligne med og uden lys satte de ganske enkelt en gadelampe op ude ved vandløbet. Lyset blev efterfølgende henholdsvis tændt og slukket, så man kunne sammenligne vandringen.
Undersøgelsen viste, at smolt fra atlantisk laks fik ødelagt døgnrytmen i deres vandring, når de skulle passere en strækning med kunstigt gadelys tændt. Både ørred- og laksesmolt foretager primært deres naturlige vandring til havet om natten og denne proces igangsættes bl.a. af lav lysintensitet.
Derfor kan netop en ændring i lysintensiteten ved kunstig belysning på vandløbsstrækninger forstyrre den naturlige nedstrøms vandring, som er essentiel for at fiskene når frem til havet, mens de endnu er i smoltificeringsstadiet og dermed er i stand til at kunne overleve i saltvand.
Endvidere bliver vejbroer også brugt til lysudsmykning og disse lyskupler over åen er unaturligt, og det kan påvirke fiskens adfærd.
Tidligere studier har vist, at smoltene netop foretager deres vandringer om natten for at undgå at blive spist af rovfisk, fugle mv. På den baggrund skal man være opmærksom på, at kunstig belysning, som belyser vandløb, kan forstyrre denne vandring og dermed øge risikoen for, at smoltene bliver mere synlige og dermed øger risikoen for at smoltene blive ædt.
Man skal desuden være opmærksom på at smoltene forsinkes og dette kan forværre situationen idet smolt kun vandrer i en relativt kort periode.
Artiklen konkluderer også, at der vil være behov for yderligere studier for at kunne lave praktiske anbefalinger indenfor dette område.
Ovenstående er uddrag fra denne videnskabelige artikel: “Street lighting disrupts the diel migratory pattern of wild Atlantic salmon, Salmo salar L., smolts leaving their natal stream” af W.D. Riley, B. Bendall, M.J. Ives, N.J. Edmonds og D.L. Maxwell

Af Finn Sivebæk og Kim Aarestrup DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Skaden god igen
7. februar 2013
I Øvre Elverdamså, valgte en lodsejer at tage ”vedligeholdelsen” i egen hånd for lidt over et år siden. Strækningen, som i øvrigt er vedligeholdelsesfri ifølge regulativet, blev gravet dybere på en 2-300 meter lang strækning.
Lejre og Holbæk Kommune reagerede naturligvis på det, og krævede strækningen reetableret.
Dette er nu afsluttet, og lodsejeren har dermed gjort skaden god igen.
De sidste knapt 2 kubikmeter større sten blev udlagt i weekenden, da vi henvendte os til både Lejre Kommune og lodsejer med ønsket om yderligere tiltag på strækningen.
Lodsejeren havde i forvejen udlagt gydegrus og enkelte større sten, men slet ikke i det omfang, der skulle til.
På et møde i sidste uge med lodsejer, Lejre Kommune og TØS, blev der truffet aftale om disse yderligere større sten.
Lodsejeren var meget lydhør, da han så, at strækningen i denne vinter er blevet brugt flittigt af Elverdamsåens ørredbestand som gydestrækning. Ikke mindre end 31 gydegravninger blev der registreret på den reetablerede strækning.
Allerede få dage efter mødet, havde lodsejeren derfor udlagt de ønskede sten i åen og udvist stor forståelse og effektivitet til glæde for miljøet.

Fisk kan klare sig selv uden udsætninger, hvis…
6. februar 2013.
DTU Aqua’s forskning viser, hvordan man kan tage hensyn til fiskene i det kommende vandplan-arbejde med at forbedre vandløbenes miljøtilstand.
Naturstyrelsen havde inviteret fiskeplejekonsulent Jan Nielsen fra DTU Aqua til at holde et indlæg på en konference den 28. september, som blev åbnet af miljøminister Ida Auken. Formålet med konferencen var bl.a. at indsamle gode ideer til, hvordan man kan tage hensyn til fiskene i det kommende vandplanarbejde med at forbedre vandløbenes miljøtilstand.
Jan Nielsen henviste til 30 års gode og dårlige danske erfaringer med vandløbsrestaurering og viste flere videoklip af, hvad der skal til, for at fisk kan klare sig selv uden udsætninger. Der må ikke være ”flaskehalse” for vandrefisk, idet de bådekræver gode gyde- og opvækstområder i vandløbene og frie muligheder for op- og nedstrøms passage.
Konklusionen er, at man kun kan være sikker på et godt resultat, hvis man genskaber naturlige eller naturlignende forhold i vandløb de steder, hvor de er blevet ødelagt. Denne viden skal udnyttes i de kommende år, hvor der skal bruges mange penge på ’restaurering’, ellers kan tiltagene være direkte skadelige for bestandene.
I naturlige vandløb kan der være op til flere ørreder pr. m vandløb, både i den lille bæk og i den store å. Gode bestande kan genskabes som f.eks. i den lille Kvak Møllebæk, tilløb til Vejle Å, hvor der efter udlægning af gydegrus for 21 år siden altid har været en stor bestand af ørreder på ca. 2-7 ørreder pr. meter vandløb.
De største problemer for at skabe bestande af vildfisk i danske vandløb er:
Opstemninger, hvor de fleste fisk ikke kan finde forbi, både når de skal opstrøms og nedstrøms. Der er f.eks. store tab af ungfisk af laks og havørred, når de skal vandre til havet som smolt, og ofte mistes 30-80 % af fiskene ved en opstemning. Opstemninger nederst i vandsystemerne (tæt på havet) har særlig stor negativ påvirkning på bestandene, idet de påvirker hele vandsystemet. Hvis der skal være naturlige fiskebestande i vandløbene, må opstemningerne fjernes, og de naturlige forhold genskabes.
Opstuvningszoner med for høj vandstand og unaturligt langsomt flydende vand opstrøms opstemninger. Her kan de smådyr, vandplanter og fisk, der kræver naturlige stryg i vandløb, ikke klare sig. Opstuvningszonerne er længst og har størst negativ betydning for fiskene nederst i vandsystemerne, hvor faldet på vandløbets bund er mindst, og opstuvningen kan påvirke vandløbet på flere kilometer.
Fisketrapper og fiskepassager med for lille vandføring, så fiskene ikke kan finde dem (fisketrapper duer ikke, og fisk vandrer efter hovedvandføringen – de kan ikke orientere sig, hvis vandet bliver ”delt” som i små fiskepassager).
Unaturligt stejle omløbsstryg og stryg, hvor man har brugt håndsten i bunden i stedet for at bruge gydegrus på størrelse med valnødder. Resultatet er, at fiskene ikke kan gyde.
Nyskabte vådområder, hvor man har anlagt søer direkte i vandløb for at rense for kvælstof men bl.a. har introduceret dødeligheder på 70-90 % af de unge ørreder (smolt), der vandrer fra vandløbene til havet. Man burde have anlagt vådområderne som vandløb, der er i naturlig kontakt med ådalen og oversvømmer i perioder lige som et naturligt vandløb. Det er lavet nogle steder, hvor man har hævet vandstanden med gydestryg, hvilket har genskabt store bestande af fisk. Alternativt kan man lave søer uden for vandløbet og kun lede en mindre vandmængde ind i søen.
Fiskeplejekonsulent Jan Nielsen opfordrede til, at man fokuserer på at fiskene er en indikator for et godt vandmiljø. Fiskene er også en værdifuld ressource, der kan spises, skabe rekreative glæder ved fiskeri og skabe stor omsætning i samfundet via øget turisme m.m.
Flere undersøgelser har bl.a. vist, at det ofte godt kan betale sig økonomisk for samfundet at gøre noget for fiskene. Så det er ikke et spørgsmål om at have råd til det, men om man har råd til at lade være.