Nyheder 2011

Nyheder 2011

Elverdamsåen mishandlet af landmand
16. november
På en 2-300 meter lang strækning i den øvre del af Elverdamsåen, tog en landmand for nylig sagen i egen hånd, og oprensede en vedligeholdelsesfri strækning med rendegraver. Landmanden gravede ganske enkelt en halv meter af bunden. Gydegrus, grøde og skjulesten blev lagt på brinken. Få uger efter var bunden igen i samme niveau som tidligere, men da var det grove bundsubstrat med grus og sten erstattet med sand og slam, der lagde sig i den nu stille strøm. Gyde- og opvækstvandløbet for laksefisk var ødelagt. Lejre Kommune har taget affære og vil pålægge landmanden at reetablere strækningen.

 

 

 

 

Hundrede havørreder på én tur!
15. november
Elfiskeriet efter moderfisk i Tuse Å gik over al forventning. På en kort 1½ km lang strækning fangede Arbejdsgruppen i Tuse Å’s Ørredsammenslutning, 102 havørreder og en laks på en formiddag.
Vandstanden var lav, og det var derfor muligt at dyppe elektroderne i hovedløbet. Strækningen, Tuse Å’s Ørredsammenslutning gennemfiskede, er også én af fiskestrækningerne for medlemmerne. Derfor var der særlig opmærksomhed fra tilskuerne. 15 mand var mødt op, og der blev sukket flere gange, da 8-9 kg tunge havørreder pludselig dukkede op af åens dybe huller.Udover de mange fisk til opdræt, slap en snes stykker fra elektrodeføreren, da flere havørreder gik i brinken og derfor var umulige at få ud.
Årets levering af æg til Fyns Laksefisk på Elsesminde blev derfor opfyldt på kun denne ene tur. Det er med stor glæde, Tuse Å’s Ørredsammenslutning kan være med til at sikre udsætningen af vilde havørredsmolt på Isefjorden med fisk tilpasset lokale forhold.

 

Er der forskel på tidligt og sent gydende havørreder?
28. oktober

TØS har taget initiativ til en undersøgelse af, om tidligt og sent gydende havørreder har forskelle i de arvelige egenskaber.
I danske havørredåer ser vi ofte, at gydetiden strækker sig over flere måneder. De første gydegravninger ses i oktober og de sidste graves langt hen på vinteren i februar. Det er også tilfældet i Tuse Å. Her ser vi det også ved, at de opfiskede moderfisk modner over en tilsvarende lang periode.
Hos de foreninger, som varetager fiskeplejen, er praksis ofte den, at moderfisk opfiskes først i november, når tætheden og fangbarheden er størst. De strygers så sidst i november eller først i december. På det tidspunkt er der ofte ganske mange fisk, som ikke er modne og ofte enkelte, som er meget langt fra at være modne. De ryger så ud igen uden afstrygning. Men hvad nu hvis de forskellige ”gydetyper” bærer forskellige arvelige egenskaber? I så fald er vi med til at påvirke bestandens samlede arvemasse.
TØS blev for nylig opmærksom på, at tankerne ikke er ren teori. En undersøgelse i Skjern Å viste, at en lille oprindelig bestand har klaret sig her, fordi de gyder væsentligt senere end udsatte dambrugsørreder. Damørrederne er åbenbart blevet fremavlet til at gyde tidligt, hvorfor der er en langt større andel dambrugsegenskaber i de tidlige sammenlignet med de sene gydere i Skjern Å.
Og her kommer tvivlen så snigende. Gør det forhold sig også gældende andre steder? Kan det tænkes, at vi på den måde kaster barnet ud med badevandet, når vi kun stryger midt på sæsonen og hælder de umodne tilbage? Kan det tænkes, at de forholdsvist tidligt modne fisk har flere dambrugs egenskaber sammenlignet med de ret sene eller meget sene, som ikke blev strøget. Burde vi i virkeligheden prioritere de fisk, som først er modne en måned senere? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at ældre beboere langs Tuse Å faktisk beretter om, at de oprindelige ørreder i 1950´erne faktisk ofte var på leg i januar.
Det er et forhold, der er vigtigt at få belyst for det praktiske arbejde med fiskeplejen – ikke bare i Tuse men i hele landet.
TØS har derfor talt med DTU Aquas fiskegenetikere om at lave en undersøgelse, hvor vi indsamler vævsprøver fra havørreder i Tuse Å systemet. De fandt problematikken så interessant, at de gerne vil udføre sådanne undersøgelser, hvis vi kan skaffe vævsprøver fra ca. 30 meget tidlige og tilsvarende meget sene gydere. TØS vil derfor i den kommende sæson tilrettelægge fiskeriet efter moderfisk sådan, at der el-fiskes tidligt og prøver udtages fra meget modne og/eller udlegede fisk i primo november. Der skal så igen fiskes og tages prøver fra ikke udlegede fisk ca. 2 måneder senere i januar.
Året er perfekt til undersøgelsen, idet vandføringen har været så stor i hele opgangssæsonen, at der ikke har været fysiske hindringer for opgang og gydning. Hvis der er arvelige forskelligheder, så vil de komme til udtryk i tidspunktet for gydning.
Resultaterne af en sådan undersøgelse kan herefter bruges til at tilrettelægge den praktiske fiskepleje – ikke bare i Tuse Å men også i andre vandløb.
PWH

TØS-Regler brudt
17. august.
Vi har igennem sommeren desværre oplevet et par situationer, hvor vores regler brydes.

Det ene tilfælde drejer sig om et medlem, der har hjemtaget en havørred på ca. 75 cm i den periode, hvor havørrederne er fredet.
Vi prøver at beskytte sommerfiskene med et krav om genudsætning af disse værdifulde fisk.
Det er fisk, der bærer på arvemasse for tidlig opgang og er derfor meget vigtige for de kommende generationer. Hvis de vel at mærke får lov til at gyde.
Det eneste gode ved historien er dog, at Tuse Å leverer sommerfisk i den størrelse.

I det andet tilfælde er der fisket med levende agn ved Tuse-broerne, hvilket også er stik imod reglerne for fiskeri i Tuse Å.
Levende agn er kun tilladt nedenfor Åkalvebroen under ørredfiskeri, idet ørreder ofte bliver skadet i munden, når de sluger en lokkende ormekrog.
De kroges dybt, og overlever sjældent genudsætningen.
Det vil i særlig grad gå ud over bestanden af bækørreder, da de jo opholder sig i åen hele livet.

Begge brud på vores regler er helt uacceptable.
Reglerne er tilpasset bestanden af ørreder i Tuse Å-systemet igennem vores snart 30-årige virke. Reglerne er affødt af mange års miljøarbejde, bestandsanalyser og etiske holdning til fiskeriet.

I Arbejdsgruppen er vi fuldt ud klar over, der er tale om to enkeltstående tilfælde, og at vores medlemmer i årevis har udvist en overordentlig god moral.
Det kan vi være stolte af, for det er én af årsagerne til, at Tuse Å er Sjællands bedste havørredvand.
Vores fiskeriopsynsmænd har naturligvis intensiveret opsynet med Tuse Å, og opdager de uregelmæssigheder bliver man naturligvis smidt ud af TØS.

TØS har fået ny P-plads
31. juli
TØS’ mangeårige parkeringsplads ved Åkalvebroen er nu flyttet nogle få meter ”ned ad gaden”. Den nye parkeringsplads ligger umiddelbart ved siden af ”standeren”. Den nye P-plads er markeret med skilte, der giver TØS-medlemmer lov til at holde på P-pladsen. Ikke desto mindre skal du stadig huske at lægge din egen parkeringstilladelse i vinduet, præcis som tidligere. Den nye P-plads er lidt mindre end den gamle, hvorfor det er i orden, hvis den nye er optaget, at holde ned ad vejen inde i kanten. Den gamle parkeringsplads må ikke længere benyttes.

Første Garnbuster-tur
31. juli
TØS har nu foretaget den første af en lang række ture i åen, og i bunden af Holbæk Fjord for at lede efter ulovlige garn og ruser. Det viste sig gudskelov, at der ikke var nogen at finde. Det vil dog ikke få TØS til at minimere opsynet med åen, og der er planlagt adskillige ture efter ulovlige garn og ruser i den nærmeste fremtid. Opsynet med åen og mundingen vil naturligvis fortsætte sensommer og efteråret igennem.

TØS går til Folketinget
17. maj
Det lykkedes ikke Holbæk Kommune at nedklassificere vandløbene for at spare penge. Det satte Karen Ellemann en stopper for i december.
Nu forsøger Holbæk Kommunes Klima- og Miljøudvalg så at spare penge på anden vis.
Udvalget vil have lodsejerne til at vedligeholde dele af de offentlige vandløb, -gratis……..!!!!!!
Forslaget blev bragt i Venstrebladet den 29. april, under overskriften: ”Holbæk håber på flinke lodsejere”!!!!!
Øjensynligt skulle udvalgsformanden, John Harpøth (Dansk Folkeparti) holde møde med lodsejerne og med ”hatten i hånden” (!!!!) bede lodsejerne om hjælp til vedligeholdelse af vandløbene for at spare en million kroner på vedligeholdelseskontoen.
Besparelsen er allerede budgetteret og det virker på os som om, politikerne fuldstændig har tabt sutten i panik.
Vil politikerne lade ræven vogte gæs!!!???

Ifølge John Harpøth vil lodsejerne nok tage imod tilbuddet, da lodsejerne i forvejen ikke er tilfredse med vedligeholdelsen!!!!!!!!
Vi er målløse over forslaget og undrer os, idet fastsættelsen af ansvaret for overholdelse af regulativer ikke er fastsat i forhold til forslaget fra udvalget.
-Eller sagt på en anden måde, kan lodsejerne drages til ansvar for vedligeholdelsen og dermed overholdelse af regulativer, hvis de gør det gratis?
Skal Holbæk Kommune give lodsejerne bøder eller kræve vandløbsstrækninger genetableret, hvis lodsejerne ikke overholder regulativerne, når selv samme kommune i første omgang har ”tryglet”
lodsejerne om hjælp til at spare på vedligeholdelsen?

TØS er derfor gået til Folketinget for at hente hjælp. Mette Gjerskov, der er klima- og miljøordfører for Socialdemokratiet har taget sagen til sig og har kaldt Miljøminister, Karen Ellemann i samråd på følgende spørgsmål:

“Vil ministeren redegøre for kommunernes forpligtelser i forhold til vedligeholdelse af vandløb, herunder om det er lovligt, at Holbæk Kommune fastholder en besparelse på vandløbsvedligeholdelse, idet de håber, at lodsejerne selv vil stå for det, jf. Holbæk Amts Venstreblad d. 29 april 2011 ”Holbæk håber på flinke lodsejere”?”

Vi takker naturligvis Mette Gjerskov i den forbindelse, og venter spændt på Miljøministerens svar

Affald langs åen
14. maj
Specielt på de nedre strækninger af Tuse Å har vi set en del affald ligge og flyde. Det drejer sig om flasker, chips-poser og meget andet, -primært emballage.
I Arbejdsgruppen er vi sikre på, affaldet ikke kommer fra TØS-medlemmer. Det er affald, der er smidt fra broerne eller driftet ned ad åen i forbindelse med høj vandstand.
Men, men, men, -der er faktisk også fundet lidt fiskeline på HC-strækningen, hvilket er ganske utilstedeligt.
Det skal ikke finde sted.
Derfor opfordrer vi til, man tager adgangen til Tuse Å meget alvorligt, og lever op til det ansvar, vores fiske-ret kræver.

Vandplaner utilstrækkelige.
12. april.
I begyndelsen af april skulle de meget omdiskuterede vandplaner kigges efter i sømmene. Det gjorde vi naturligvis også, og sendte vores høringssvar til Naturstyrelsen. Vi er meget enige med de fleste andre grønne organisationer, at vandplanerne slet ikke er tilstrækkelige til at bringe Danmark tilbage på sporet, endsige tilbage til blot noget der ligner anstændighed overfor de forpligtelser vi skal efterkomme. Ikke kun i forhold til EU, men i højere grad overfor vores efterkommere. De næste generationer skulle gerne kunne få samme oplevelser i naturen, som vi har glæde af i dag. Det vil ikke ske, hvis der ikke bliver gjort en større indsats for miljøet end beskrevet i vandplanerne.
Klik på linket for at læse hele høringssvaret

Ørreder til Isefjorden
10.april
Den 4. april var der besøg af ”fiskebilen” fra Fyn. Over 100.000 stk. smolt skulle sættes ud i mundingerne af vandløb til Isefjorden. Ørrederne, der alle var af superb kvalitet, kostede den nette sum af 400.000 kr. betalt af fisketegnsmidlerne.

Vandløb Antal

Tuse Å 23.000
Sydkanal 23.900
Nordkanal 23.900
Elverdams Å 10.000
Ejby Å 10.000
Vejlemølle Å 6.000
Fuglebæks Å 3.500

Sum 100.300

I timerne efter udsætningerne, er vandløbene levende af springende, ringende ørreder, der skal have svømmeblæren fyldt med luft igen. Det forholder sig nemlig således, at når ørrederne bliver stressede, som f.eks. under transport i ”fiskebilen”, tømmer de svømmeblæren, for at trykke sig til bunden…..!!!
23.000 smolt til Tuse Å.
3. april.
Det er altid en festdag i TØS, når ”Fiskebilen” kommer til Tuse med årets afkom af ørreder. Ørrederne skal nemlig sættes ud i åen og det sker mandag den 4. april klokken ca. 13.00 ved Tuse-broerne. De små 15-20 cm lange ørreder stammer fra moderfisk fanget ved elfiskeri i Tuse Å i efteråret 2009, og er siden klækket og opdrættet på Fyns Laksefisk i Odense. Overlevelsen har været meget fin og der skal i alt sættes 23.000 stk. etårs-smolt ud ved Tuse-Broerne.
De små ørreder vil i den kommende tid, stille og roligt ”sive” ud af åen, for at vokse sig store og frygtindgydende i Isefjorden. Derfor er det en god idé, at fiske med stor ansvarlighed i den kommende tid, idet de små ørreder let kan komme til skade, hvis de hugger på en lille trekrog med modhager.
Det samme gælder i øvrigt for den naturlige smolt, der naturligvis også er begyndt at vandre mod havet. Det er små ørreder, der ikke lige nu forbindes med en stor blank opgænger. Men det bliver den en dag!!!!!!!
Arbejdsgruppens råd til fiskeriet i den kommende måned er derfor, at indstille fiskeriet, hvis de små smolt hugger.
Smolten vandrer ikke regelmæssigt mod Fjorden, men i etaper. Nogle dage er der en stor udvandring, mens andre dage er der få.
Peter W. Henriksens smoltundersøgelser viser, at de små ørreder oftest trækker ud af åen, når nedbørsmængden og varmen stiger.

Ørred-garn i Tuse Å
15. marts
Ét af vores medlemmer ringede tirsdag aften i sidste uge og fortalte, han havde fundet et ørredgarn ved Åkalvebroen. Onsdag morgen kørte vi til Åkalvebroen for at se, hvad det var.
Det var ganske rigtigt et ørredgarn, et 55 mm monofilgarn, som lå ved bredden af Tuse Å neden for parkeringspladsen.
Senere på dagen ringede vi naturligvis til Fiskerikontrollen. De kunne ikke hente garnet, men bad os om at køre til politigården i Holbæk med det. Det skulle indleveres som hittegods.
Det vidste vi nu godt, -det plejer vi at gøre.
Vi er naturligvis yderst chokerede over fundet af garnet.
Det har utvivlsomt ligget et stykke tid ved åkalvebroen, sandsynligvis under sneen, hvilket har gjort, at det ikke er blevet fundet før nu.
Det lå i en sort affaldssæk, og der lå en del skæl fra en stor karpe i netmaskerne.
Der var ikke ørredskæl i garnet, men det fortæller os i virkeligheden ikke ret meget.
Der er en lille bestand af karper i Tuse Å, så det kan godt have fisket i åen.
Det kan naturligvis også have fisket i eksempelvis Lammefjordskanalerne, hvor bestanden af karper er større, for så at være smidt som affald ved parkeringspladsen ved Tuse Å.
Vi ved det ikke, men under alle omstændigheder, er der tale om et garn brugt til ulovligt fiskeri, idet det er ulovligt at fiske med nedgarn i ferskvand.
I TØS vil vi naturligvis intensivere overvågningen af åen, så ulovligt fiskeri ikke finder sted. Det er altoverskyggende ødelæggende for ørredbestanden, hvis der fiskes med nedgarn i åen. Det vil kunne ødelægge mange års arbejde.
I den forbindelse beder vi også, jer medlemmer, om at være særdeles agtpågivende og opmærksomme på mistænkelig adfærd eller pæle i brinken, vandkanten, der kunne indikere, at der finder noget ulovligt sted.
Præcis som vores medlem gjorde i dette tilfælde, hvilket vi selvfølgelig takker for.
Ser I noget mystisk, skal I øjeblikkeligt ringe til Rune Hylby på nummer 2536 4280.
Åben Å den 26. marts.
11. marts
Lørdag den 26. marts slår Tuse Å’s Ørredsammenslutning dørene op for offentligheden. Under mottoet: ”Åben Å”, kan alle fiske gratis i Tuse Å’s nedre dele, denne ene dag fra klokken 10-13.00.
Arrangementet er foranlediget af den landsdækkende ”Lystfiskeriets dag” i maj måned. Vi har dog tidligere erkendt, at fiskeri i Tuse Å på denne dag i maj, er uhensigtsmæssigt af flere årsager. Smoltudtrækket er i fuld gang, og både mundingsfisk og naturlig smolt hugger ukritisk. Derfor afholder vi ”Åben Å” tidligere på sæsonen, hvor der ofte er store blanke havørreder og små grønlændere at fange.
Vi mødes kl. 10.00 ved Åkalvebroen (Nykøbingvejen), hvor ”basecamp” er placeret.
I løbet af de tre timer arrangementet varer, vil der være mulighed for at fiske på de nederste strækninger af åen, samt naturligvis tale med folk fra Arbejdsgruppen og andre lystfiskere.

Stor gydeaktivitet i Svinninge Å
4. marts
Allerede for et par år siden, var TØS opmærksom på, at der muligvis kunne være en vis gydeaktivitet i Svinninge Å. Det store antal smolt, der hvert år sættes ud i Lammefjordskanalerne, burde give en vis havørredopgang. Vi kiggede derfor forbi åen sidste år, og fandt enkelte gydegravninger på en kort strækning.
Vi besluttede derfor, at gennemgå hele Svinninge Å i år for at få et endegyldigt svar på, om der egentlig foregår gydning af betydning.
Lad det være sagt med det samme, -vi var målløse i denne weekend, da vi gik åen igennem.
Ethundredotteogfirs gydegravninger (188 stk.) blev der talt i Svinninge Å!!!!!!! Fuldstændig fantastisk.
Gydegravningerne lå som perler på en snor på en 2½ km lang strækning, hvor vandet risler henover, en i øvrigt også uopdaget, grusbund i hovedløbet ved Stigs Bjergby.

 
Vi estimerede det samlede gydesubstrat til at dække 1220 m2.
Størstedelen af gydestrækningen er vedligeholdelsesfri og vi var så heldige, mens vi talte gydegravninger, at støde på en lodsejer, der var meget tilfreds med den manglende vedligeholdelse. Lodsejeren kunne godt lide natur, og han mente nok, der måtte være lidt fisk i åen, for både fiskehejrer og skarver var jævnligt på besøg på strækningen. Lodsejeren fortalte yderligere, at kun to gange siden 1960, havde der været oversvømmelser på markerne, og det var ikke indenfor de senere år.
Både ovenfor, ved Stigs Bjergby og nedenfor gydestrækningen ved Marke bliver Svinninge Å meget påvirket af sandvandring. Der er derfor et meget stort behov for, dels etablering af et sandfang eller to, og dels restaurering i form af varige skjul for den yngel, der vil dukke op i løbet af foråret.
TØS vil tage kontakt til både Holbæk Kommune og Odsherreds Sports-fiskerforening, der har fiske-retten i Lammefjordskanalerne, for at få påbegyndt en holdningsændring til Svinninge Å, der for nuværende kun er målsat som karpefiskevand.

Trist høring
4.marts
Holbæk Kommune inviterede til borgermøde den 22. februar i anledning af fristen for høringssvarene af vand- og naturplanerne, der udløber i begyndelsen af april.
Derfor ville Kommunen gerne have nogle input til deres høringssvar!
Der deltog 50-60 personer, primært utilfredse lodsejere, foruden Kommunens klima- og Miljøudvalg, afdelingen for Klima- og Miljø, Holbæk Forsyning (vandværk, kloak, mm), landboforeningen Gefion og Danmarks Naturfrednings-forening.
I den forbindelse undrer TØS sig igen over, at vi end ikke havde fået en invitation.
Ikke desto mindre sad vi med på tilskuerpladserne, og kunne uden omsvøb konstatere, at der burde have været uddelt tudekiks ved deltagelse af arrangementet.
Afdelingen for Klima og miljø lagde ud med at forklare, hvorfor man ikke var gået i gang med at forbedre vandmiljøet endnu.
Flotte powerpoint-diagrammer (som vi har set for et år siden) blev endnu engang vist frem.
Afdelingen lagde endnu engang ansvaret fra sig, og proklamerede, at det sørme ikke var HK’s ønske, men et pålæg fra Miljøcentrene (og staten) at forbedre vandmiljøet!!!!!!

Stik imod adskillige andre kommuner på Sjælland, har Holbæk Kommune valgt at se tiden an.
Det vil Holbæk Kommune tilsyneladende gerne fortsætte med.
Dernæst forkastede Holbæk Forsyning vandplanerne, idet miljøvenlig vedlige-holdelse og restaureringer ”uomtvisteligt” ville give oversvømmelser af veje, kældre, villahaver og kloak-systemer!!!!!!!???
Klimaforandringerne blev ligeledes inddraget og i begge tilfælde illustrerede HF de dystre udsigter med billeder af syndfloden (fra de dage, vi fik 125 mm regn i maj 2009).
En anelse positivt var det dog at høre Landboforeningen, Gefion, der faktisk gik til biddet og så fremtiden i øjnene på en konstruktiv facon. Med inddragelse af dobbeltprofilerede vandløb og mini-vådområder, var der en vis realisme i dette indslag.
Danmarks Naturfredningsforening gav afslutningsvis et udmærket bud på fornuftige tiltag og lagde vægt på, at vand- og naturplanerne ikke kun er til for EU’s skyld, men faktisk kan give os alle et bedre miljø og natur at færdes i. Derfor blev også de fjordnære områder inddraget og ikke mindst kvælstof-fjernelsen.
I TØS måtte vi måbende konstatere, at med undtagelse af DN, var der ingen, der lagde vægt på, at vand faktisk er en ressource.
Endda en sparsom ressource.
Vi behøver kun at gå et år tilbage, da landmændene sukkede efter vand til deres afgrøder i forårsmånederne. Klimaforandringerne vil med al sandsynlighed give os meget tørre varme perioder og ikke kun i sommermånederne.
Måske er det alene af den grund ikke smart at skille sig af med overfladevandet så hurtigt som muligt, således som landmænd og Forsyningen ønsker det.
Vi måtte også konstatere, at ingen i forsamlingen, så vandplanerne som et mål for udvikling, men udelukkende som et mål for økonomisk (og for lodsejerne også økologisk) byrde.
Desværre forholder det sig jo nok således, at det kun er de utilfredse lodsejere, der deltog.
Hvor er visionerne, hvor er fællesskabet i den forbindelse.
Landbruget er trods alt kun forvaltere af den danske natur på lige fod med andre danske virksomheder, der naturligvis skal give overskud, men ikke på bekostning af vores fælles arv.
Til glæde for også de kommende generationer.
I TØS kender vi en masse lodsejere, der både kan se deres landbrugsmæssige interesser og miljøet gå op i en højere enhed til fælles glæde.
I den forbindelse er det jo værd at bemærke, at kravene til biodiversitet ikke er lavet for at genere nogen, men er et udslag af, at vores natur bliver fattigere når arter forsvinder, fordi levestederne gør det.
Det er undersøgt og dokumenteret.
Det er også værd at nævne, at kravet til vandplanernes faunaindeks, kun opnås ved reelle miljøforbedringer af bl.a. de fysiske forhold i vandløbet.
Hvis vi ikke foretager forbedringer, kommer vi aldrig over ”basislinien”, der naturligvis ikke opfylder kravene i vandplanerne.
Direkte forskrækkede blev vi, da udvalgsformanden syntes, ”det var interessant”, da formanden for Ålauget foreslog, at man gravede vandløbene yderligere ned for at opnå ”en god økologisk tilstand”.
Ålaugets formand refererede til forsøg fra Sverige, hvor det rent faktisk kan lade sig gøre. Danmark er dog ikke begunstiget af grundfjeld under fodsålerne, der sikrer, at jorden ikke sætter sig, eller to kilometer høje bjerge, der sikrer, at vandet til stadighed løber ned ad bakke.

TØS for bæredygtighed
4. marts.
Endnu engang er der blevet lagt mærke til TØS’ måde at gøre tingene på.
Sjovt nok kommer der en ”buket blomster” fra en flok geddefiskere, der roser TØS for det bæredygtige fiskeri med genudsætning som én af de bærende elementer.
Du kan selv tage et kig forbi deres hjemmeside med adressen: http://bæredygtigtfiskeri.dk/

 

 

 

Ørreder gennemgraver Møllerenden.
4. marts.
Stig Larsen fra Arbejdsgruppen, har været i Møllerenden for at tælle gydegravninger.
Møllerenden blev restaureret for et par år siden, og det har været imødeset med spænding, hvordan ørrederne ville tage imod de nye muligheder i dette lille, men produktive vandløb, der løber ud i Kobbel Å i Tuse Å-systemet.
28 gydegravninger var der i det korte 400 meter lange vandløb.
Da der samtidig er blevet lagt knapt 10 kubikmeter håndsten ud i vandløbet, er der grund til stor optimisme for en stor overlevelse af ynglen, når den dukker frem fra gydebankerne til foråret.

Uvirkelig gydeaktivitet i Truelsbækken.
24. februar.
Ethundredogseksogtres…..-166 gydegravninger blev der talt i Truelsbækken i vinterferien!!!!!!!!!
Fuldstændig fantastisk og en meget kærkommen gave midt i en tid, hvor miljøområdet nedprioriteres. Det lille vandløb, der munder ud i bunden af Tempelkrogen, har i årevis haft potentiale til et to-og endog trecifret antal gravninger. Men ringe vandføring og en fisketrappe, der måske ikke virkede, har ikke givet den opgang, vandløbet har kapacitet til at bære.
Men i år skulle det altså ske, at både vandføring og en nyrestaureret passage ved Holbækmotorvejen, gav havørrederne optimale betingelser.
Trods et styrt på en halv meter ved ejendommen på Roskildevej, er ørrederne vandret op i hobetal. TØS sluttede tællingen ved Nybyvej, hvor den nye bro med faunapassage vidner om, at der trods alt er håb om bedre tider. For to år siden blev der talt sølle 14 gydegravninger i Truelsbækken, så dette års aktivitet er nærmest uvirkelig.
Vi estimerede den egnede gydebund til 2750 m2, så der er altså yderligere perspektiver for det fine vandløb.

 

Dobbelt op i Helligrenden
16. februar.
Sne og is gjorde det umuligt at tælle gydegravninger sidste år i det lille, men meget produktive ørredvandløb, Helligrenden i bunden af Roskilde Fjord ved Lyndby. I år lod det sig gøre i midten af februar måned, hvor TØS var af sted på en råkold søndag. Men de mange flotte gydegravninger varmede hurtigt. Selv en med-tællende lille tøs, syntes at nyde turen langs med vandløbet, der løber under Holbæk-motorvejen ved Lindenborg Kro. 67 gydegravninger blev der talt på en kort 1½ km lang strækning igennem skoven. Det er næsten det dobbelte af normalen for det lille vandløb. Gydearealet blev optalt til 740 m2 egnet bund.

Registrering af gydegravninger
5. februar.
I de kommende uger begynder én af TØS’ store arbejdsopgaver, idet vi skal have registreret antallet af gydegravninger i flere af vandløbssystemerne i området.
Det drejer sig om Tuse Å-systemet, Svinninge Å og Elverdamsåen, som de tre store vandløbssystemer. I alt skal vi registrere omkring hundrede kilometer vandløb, der skal traves igennem for på den måde, at få et overblik over gydeaktiviteten og dermed også -bestanden.
Vi har i år indgået samarbejde med Lejre Kommune, der meget gerne vil deltage i enkelte af vores registreringer i vandløbene i Lejre Kommune, således at de selv i fremtiden, kan tælle gydegravninger. Det drejer sig bl.a. om Helligrenden, Ejby Å og flere af de øvrige tilløb til Isefjorden på østsiden.
Igen i år tyder det på, vejret driller os. Først var det frosten, der gav is på flere strækninger, og nu er det den høje vandstand efter en mild januar med snesmeltning og regn. Det er ikke nemt at være TØS-entusiast for tiden.

Ingen nedklassificering af vandløb
26. januar
Årets bedste julegave stod Miljøminister, Karen Ellemann for, da hun fik vedtaget en lov mod Kommunernes nedklassificering af vandløb af sparehensyn. Derfor kan Holbæk Kommune ikke som forventet, overdrage vedligeholdelsen af vandløbene i Holbæk Kommune til private lodsejere. Forslaget blev ellers vedtaget i Kommunalbestyrelsen tilbage i oktober under den første sparerunde. Klima- og Miljøudvalget havde ellers budgetteret med en besparelse på en million kroner fra 2013.

Polarforhold under strygning
17. januar
Det ligner en scene fra en ekspedition på den grønlandske indlandsis!!!! Men det er såmænd bare TØS, der holder store strygedag. Aldrig i TØS´ mangeårige virke har man været ude for lignende vanskeligheder. For at undgå frostskader på fisk og æg, byggede Arbejdsgruppen et telt over kassererens bil og tændte op med olieblus.
Linda Bollerup fra Fyns Laksefisk, hentede æggene og fortæller efterfølgende, at der var 8,9 liter. Nogle æg så (ikke overraskende) ud til muligvis at være overmodne, men TØS-folkene håber det bedste. Situationen er jo den, at ingen andre end TØS har kunnet levere, hvad de skulle til produktionen af smolt til mundingsudsætningerne i 2012. Selvom TØS leverede knapt dobbelt så mange, som der skal bruges til Tuse Å, så mangler der desværre katastrofalt mange æg til både Isefjorden og resten af Sjælland.