Forårsfiskeri

Forårsfiskeri

Forårsfiskeri med orm

Sten Christiansen er én af de garvede lystfiskere ved åen. Sten har utallige havørreder på samvittigheden, og fisker ofte meget i forårsmånederne.
Her fortæller Sten, hvordan han lurer de træge forårsfisk i Tuse Å.

Sten fortæller : Mit fiskeri i Tuse Å foregår udelukkende fra premieredagen 1. februar og frem til ca. medio marts måned, alt efter vejret og vandstanden i åen. Det er her i forårsmånederne jeg støder på de fleste og de største fisk. Tidspunktet for fiskeriet har vist sig at være underordnet, for fiskene hugger såvel morgen, som middag og aften, men jo tidligere på dagen, – jo færre andre fiskere er der at tage hensyn til.
Jeg fisker fortrinsvis i hovedløbet og udelukkende med store haveorm, da det har vist sig at være ret så effektivt. Jeg affisker konsekvent hele hovedløbet fra Nykøbingvej til slusen, da det er usikkert fra år til år, hvor fiskene står henne.
Jeg lader flåddet drive med strømmen og har 2,5 – 3 m. line fra flåd til orm. Den lange line er med til at sænke flåddets fart med strømmen. Blyet fæstner jeg max. 0,5 m. fra ormen. Ormen bumper så hen over bunden, og synker ned i de huller hvor fiskene står. De fleste og største fisk har jeg fået i slutningen af februar, – start marts og min bedste fisk fra åen var en nedfaldsfisk på 96 cm. Den blev efter en herlig fight, sat ud igen.

5 kg overspringer fra Tuse Å

Det er trods alt ikke hverdagskost at fange en lynende blank overspringer på 5 kg i Tuse Å. Men det var præcis, hvad Sten Christiansen fra Holbæk gjorde den 29. februar 2009. Dagen blev indledt med en pæn nedgænger på ca. 60 cm, som efter en kort fight selvfølgelig blev genudsat. Derefter skiftede Sten plads og fik igen hurtigt endnu en nedgænger i samme størrelse. Derefter fulgte et kvartér uden hug, hvorefter Sten besluttede at gå længere ned af åen….! Just ankommet til den nye plads havde Sten umiddelbart en efterfølger, som vendte lige foran fødderne på ham. Et par kast senere fik han et tungt hug og straks skød en pæn blankfisk ud af vandet og en intens fight med flere lange udløb og luftture på 10-15 minutter fulgte. Det lykkedes dog, trods en modhageløs krog, at lande fisken.
Efter en kort betænkningstid besluttede Sten sig for, at dette skulle være den fisk, han ville hjemtage fra Tuse Å i år, idet man kun må hjemtage én forårsfisk om året. Havørreden vejede præcis 5 kg og var 73 cm lang.
Sten fortæller videre, at han igennem en kort periode fra slutningen af februar til begyndelsen af marts har haft en række bemærkelsesværdige ture til Tuse Å.
Turene har typisk været af få timers varighed, og blandt de mange fisk, har han kun fanget en enkelt under 50 cm. Den største af dem alle, var en nedgænger på 90 cm, der vejede mindst 7 kg. Yderligere har Sten fanget en anden nedgænger, der var usædvanlig fed og tem’lig blank på 78 cm, omkring 6 kg tung. Sten troede i første omgang, dette også var en overspringer, men diskrete flossede finner afslørede, at den havde været på gydevandring, trods sin genvundne storhed. På gydevandring var også den havørredhan på 50 cm, som var fyldt med mælk og huggede på Stens agn i slutningen af februar!!!!! I alt har Sten fanget en snes havørreder i Tuse Å siden slutningen af februar til medio marts.

En premiere-beretning!

Morten Birch er også fast at finde i begyndelsen af sæsonen, hvor han ofte svinger fluestangen på de nedre dele af åen. Morten sendte os sidste år følgende beretning fra februar 2009.
Søndag den 1. februar 2009: Ankom v. 8.30 tiden til P-pladsen v. Åkalvebroen, der holdt vel en 6-8 biler, så jeg gik ud fra, at de ”kendte” pladser var affiskede, og valgte at gå i gang med fiskeriet lige nedstrøms standeren, og så slavisk fiske strækket igennem ned til sivene for enden af hestefolden. Vandstanden var lidt under middel for normal ”premiere-stand” Det var bidende koldt med frisk vind og et par minus grader, dog med lidt bleg sol ind imellem. Den kolde vind gjorde sit til, at øjerne på fluestangen jævnligt skulle ”bankes” rene for is. Imens jeg gjorde grejet klar, kom der en fyr som lige ville tage en pause i fiskeriet, han havde ikke hørt eller set noget var kommet på land. så det var sløjt, hvis så mange var ude!

Efter at have fisket mig ned gennem det lange stykke ud for folden havde jeg ikke mærket et eneste nap, rørfluen blev fisket på en synke 3, med fastsink polytip, og jeg havde jævnligt kontakt med bunden, mistede da også en enkelt flue i et gedigent bundhug.
Jeg besluttede at trave en tur op til jernbane-hullet for at give det en chance, heldigvis var der ledigt, så fluen blev sendt ud i hullet, et lille forsigtigt nap var alt, hvad det blev til, formentligt en aborre. På vej tilbage kom der et par spinnefiskere som gik opstrøms på modsat side, De havde heller ikke set eller mærket noget. De sagde at det var deres første sæson som medlemmer, de ville videre op og prøve ”hullet” – her hørte jeg senere, at den ene havde fået en 4-5 kg på spin-flue.

Efter at have indtaget et par humpler og en tår kaffe, begav jeg mig ned til slusen, her overraskede jeg en skarv, som var i fuld sving med ”tyvfiskeri”. Slusen er åbenbart under renovation, da denne var afspærret og nycementeret, så det var svært at fiske fluen ordentligt, og efter 10-15 kast uden resultat gik jeg videre, igennem sivskoven, ud mod mundingen, her var der en hel del skarv som sad og lufttørrede vinger. De var nok, de eneste, der havde haft en udbytterig dag!! Heller ikke her var der bud efter fluen, nu var klokken over fire og det begyndte at blive mørkt, så tilbage mod bilen, her holdt også kun en enkelt bil tilbage, men ingen at se. Dette var slutningen på en noget sløj premiere, måske det var de mange fiskere, det halvklare vand, samt den ringe vandstand, der havde trykket eller skræmt fiskene.. Dejligt var det dog at komme ud og lufte grejet og snakke med de andre medlemmer. p…. koldt var det også!!
Søndag den 22. februar 2009: Endelig tid til en tur i åen igen, vejret var rigtigt fint, med forår i luften. imens jeg riggede til, kom der en flok viber flyvende over engen, et hint om, det går den rigtige vej. Jeg lagde ud på samme måde som sidst, og havde vel kun fisket 5 minutters tid, før fluen stoppede sit drev midt i åen. En lille ilter grønlænder gik i luften, herligt at mærke fisk. Den fightede bravt, men måtte til sidst bide i græsset, fed og spejl blank, men dog under målet. Den fik friheden igen, med håb om gensyn til næste år!
På den igen – fiskede stykket igennem, men der skete ikke mere. Så tid til lidt kaffe, og flueskift, -en skrigorange sag, med en lang flagrende kanin strip, og faktisk i andet kast kom der et hårdt hug inde ved egen bred, fisken gik tungt ved bunden, men kom efterhånden op til overfladen, hvor jeg kunne se det var en noget slank ”dame”, der havde forgrebet sig på kaninen, ca. 60 cm, men dog blank. Fisken havde ment det alvorligt, for den var kroget langt inde i gabet, men heldigvis har jeg altid krogløseren med, når jeg fisker i åen. Efter lidt ”roden” kom krogen ud, og fisken blev nænsomt, sat tilbage, i sit rette element.
En god dag med godt vejr, og fisk på land…!!! Herligt, sæsonen er i gang.

Af Morten Birch