Fiskearter

Fiskearter

Fiskearter i Tuse Å

Aborre
Aborren optræder i hele Tuse Å systemet, dog fortrinsvis på den nedre del, når det gælder de større fisk. Der er nogen usikkerhed om hvorvidt der findes en brakvandsstamme i Holbæk Fjord, men der synes at være aborre fra Tuse å, som søger føde i den inderste del af fjorden i kortere eller længere perioder.

Aborren fanges oftest på spinner eller orm på strækningen nedstrøms Åkalvebro, ved Nykøbingvejen. Aborren kan blive over 3 kilo, men i Tuse Å ligger de fleste omkring et kvart til et halvt kilo. Hvert år fanges der aborrer over kiloet.

Brasen
Særligt i maj-juni måned kan man se grupper af brasener i Tuse Å. Der er fanget brasener på op til fem kilo.

De kan fanges på kogte kartofler, majs og orm.

Bækørred
Bækørreden, havørredens søskende. Tidligere regnede man den for en særskilt art, men nu ved man, at havørreden og bækørreden har samme forældre. Af en generation ørreder vælger en del at forblive i vandløbet i bækørred-formen, medens en anden del søger mod havet og bliver til havørred-formen. Hvad der er udslagsgivende for, om det bliver en hav- eller bækørred, det ved man ikke. De seneste undersøgelser viser, at bæk- og havørredforældre gyder og får afkom. Der er endda forskningsresultater der tyder på, at de små bækørredhanner er meget vigtige for videreførelse af gener (se under artikel om TØS´ avlsstrategi og opdrætsteknik).

Bækørredfiskeriet i Tuse Å foregår oftest med flue og spinner. Den største der er fanget var 65 cm, og har formentligt vejet over 3 kilo. De fleste ligger dog mellem 25-35 cm.
Bækørreden er fredet i Tuse Å og skal genudsættes.

Gedde
Den glubske rovfisk, gedden lever også i Tuse Å. Fra moseområderne øverst i bi-åerne tilflyder der hvert år en del gedder, som trækker ned gennem vandløbet efterhånden som de vokser til. De små gedder på et til tre leveår fanges ofte på de øvre stræk i selv Tuse Å. Enkelte individer overlever hejre og lystfiskere, og når ned til engene nord for Tuse Kirke. Under elfiskeri er set gedder på indtil 4-5 kilo.

Gedden er fredet for fiskeri i april måned.

 

 


Havørred

Der er i Tuse Å en opgang på omkring 1000-1500 havørreder. De optræder i en størrelse fra 35 cm til knap en meter, dvs. fra lige under kiloet til over ni kilo. Middelvægten ligger et sted mellem 2 og 3 kilo. Fra vandløbet kommer der årligt en smoltproduktion på henved 5-6.000 stk. Mellem 50-70% af disse smoltificerer efter blot 1,2 ferskvandsår.

Et stort og hårdt arbejde med vandløbsrestaurering og ikke mindst kampen for en udvidet fredning på Holbæk Fjord, har resulteret i en voksende havørredbestand. Tidligere var opgang i størrelsesordenen 200 stk, hvilket er langt under den bestandsstørrelse, som kan sikre en bæredygtig og selvreproducerende ørredbestand.

Fiskeriet efter havørreder er på sit højeste i sæsonens første tre måneder. Da er det grønlændere og de såkaldte overspringere. Der fiskes med flue, spinnegrej og orm. I sommermånederne er det særligt fluefiskere, som forsøger sig med aftenfiskeri efter tidlige havørreder. Under sæsonens sidste måned er det hovedsagelig spinnefiskere, som fisker de nederste stræk efter de store opgangsfisk.

Mindstemålet er 40 cm.
Havørreden er fredet fra 1. juni til 31. august, begge dage inklusiv.
Der må hjemtages én havørred fra 1. februar til 31. maj og yderligere én havørred fra 1. september til 16. november.

Hundestejle
Både tre- og nipigget hundestejle udgør et vigtigt fødegrundlag for ørreder og aborre i vandløbet. I foråret kan man opleve små flokke af grønlændere og smolt jagte stimer af hundestejler.

Karpe
Der er få karper i vandløbets nedre del. Der er en lille skare af fiskere, som fisker målrettet efter karperne, der her bliver 2-4 kilo.

Laks
En sjælden gæst. Strejfere fra laksebruget Brusgård ved Randers har i enkelte år søgt op i Tuse Å.

Regnbueørred
En strejfende gæst, som kan søge op i Tuse Å i sæsonens første måneder. I midten af firserne blev der lavet en række udsætnings- og genfangstforsøg i Isefjorden, hvorfor der dengang blev fanget en del regnbuer i vandløbet. Sådanne kystudsætninger af regnbuer, sker ikke længere. Derfor kommer regnbuerne, som fanges i Tuse Å, udenfjords fra.

Skalle og Rudskalle
Skaller og rudskaller findes der masser af på de langsomt flydende vandløbsstrækninger. Skallerne kan også mødes på strækninger, hvor vandet løber lidt raskere og åen er smal.

De kan fanges på orm, majs, dej og brød. Da skallerne og rudskallerne også tager insekter, kan de også fanges på både vådflue og tørflue.

Suder
Der er ihærdige medefiskere ved Tuse Å, som har fanget nogle af de få suder. Den smukke grønne flanke, gule bug og røde øjne hos suderen, samt dens kraftige og vilde fight, gør den til en yndet sportsfisk. Suderen holder til på de langsomt flydende stræk, hvor den søger føde i vegetationen. Den lever af snegle, larver, insekter og muslinger.

Suderen kan fanges på både driv- og bundkroge med orme, fluelarver, samt forskellig slags brødmadding. Det er bedst at fiske den på tidlige, varme morgener omkring solopgang.

Ål
Ålen optræder i hele vandløbet. Der er enkelte lodsejere som sætter lovlige ruser efter ål. Ålen er aktiv i den varmere del af året. Vinteren tilbringer den i dvale på bunden.

Ålen giver et meget spændende medefiskeri om natten med død agnfisk på krogen. Orm giver i reglen mindre ål. Der er en mindre gruppe af medlemmer som bedriver et egentligt ålefiskeri i sommernætterne.

Skaldyr og muslinger
Der findes krebs i den centrale del af Tuse Å. Der er tale om signalkrebs fra asien, som givetvis er kommet til åen gennem dræn fra en udsætning i en dam i oplandet. Om der også er flodkrebs i vandløbet er meget tænkelig, men de er ikke fundet i nyere tid.

I den nederste del af vandløbet findes uldhåndskrabben. En immigrant i den danske fauna, som har sin oprindelse i Kinas floder og kyster. Den blev uforvarende bragt til den tyske nordsøkyst omkring 1920. Siden bredte den sig til store dele af de danske kyster og blev blandt andet fundet i Susåen og Køge Å. Efter hårde isvintre i 1940-42 har den været yderst sjælden. Men den blev altså fundet i en åleruse i Tuse Å.

Der er en stor bestand af dammuslinger i vandløbet, og særligt i Regstrup Å omkring Løvenborg Gods. Dammuslingen er Danmarks største ferskvandsinvertebrat. Med sine op til 20 cm i længden er den til at få øje på, når den sidder med skallerne skråt ned i bunden, så den bagerste halvdel ad dyret rager op over bunden. Muslingerne kommer sandsynligvis fra godsets voldgrav og andre søer i larvestadiet. Det særlige er, at som larve snylter muslingen på fisk, som den sætter sig fast på, indtil den udvikler skaller til voksenstadiet. Da falder den af værtsfisken og sætte sig på vegetationen, for senere at søge til bunden.

Af Michael K. Bay