Fangster 2013

Fangster 2013

Lukketid

11. november 2013

Det har været en svær sæson i år, og mange af de fangster, medlemmerne plejer at få i løbet af sæsonen, udeblev.

Lav vandstand, ekstreme mængder grøde i varmt vand er ikke befordrende for fiskeriet. Tillige blev ”det sikre stykke” i forsommeren fyldt op med jord, og en genslynget Tuse Å var en realitet. Det nye stykke vil i de kommende år blive stadigt bedre, men i år har det været uden det mindste skjul.
Formandens fiskeri var ikke som det plejer at være, før den absolut sidste dag i sæsonen.
Under morgenfiskeri søndag i uge 42 på kirkestykket, var der endelig ”Tuse Å-normalitet”!!!!!!
Fem havørreder blev landet og med en anseelig størrelse flere af dem. Største fisk var en havørredhan på 68 cm, der huggede forsigtigt opstrøms for kirken. Alle fem havørreder blev forsigtigt genudsat, og kun en mindre han på 47 cm blev fotograferet inden genudsætning.
En fin afslutning på en svær sæson.

Svært svært sommerfiskeri

25. september 2013.

Det ellers sublime sommerfiskeri i åen, har været uendelig svært denne sommer. I begyndelsen af august måned, blev der målt temperaturer i åen på over 23 graders celcius, og ørrederne gispede efter luft. Fuld sol, grødevækst og lav vandstand gjorde derfor fiskeriet nærmest umuligt det meste af sommeren. Kun de nederste strækninger var fisk-bare, og kun enkelte fisk blev landet i en lang periode. Formanden fangede en enkelt havørred omkring 50 cm, der huggede i begyndelsen af august og Mads Bjerre Jensen fra Arbejdsgruppen fangede en enkelt havørred, -også omkring en halv meter, i forrige weekend. Det var på de absolut nederste strækninger. Det er først nu, hvor vi har fået lidt vand, er der kommet nye fisk og mulighed for at fiske efter dem.

Årets første store bækørred!

30. april 2013.

Så er den første af sæsonens store bækørreder fanget og naturligvis genudsat, da vi jo har totalfredet bækørrederne i Tuse Å. Og det er ikke mange danske ørredvandløb, der kan præstere vilde bækørreder i en størrelse som Ole Dynnesen fangede i weekenden.
Ole fortæller: ”Lørdag den 20. april klokken 10.30 fik jeg en ørred på flue nedenfor motorvejsbroen. Den poserede kort for kameraet, men var ivrig efter at komme tilbage i vandet. Jeg målte den derfor kun “nødtørftigt” med fluestangen til ca. 60 cm!!!”
”Men jeg er forvirret. Er havørrederne begyndt at forklæde sig som bækørreder, -hvilket jeg til fulde forstår, da disse er totalfredede…. -eller er der tale om en bækørred af en størrelse, som jeg ikke før har haft fornøjelsen af at fange?”, fortæller Ole, der er nyt medlem af TØS. ”Forvirringen startede allerede under fighten, -der var typisk bækørred-agtig”, fortsætter han.

Vi har naturligvis nærstuderet billedet af fisken, og i vores øjne er der ingen tvivl om, at Ole har fanget én af åens gamle, bækørreder. En fantastisk flot bækørred, og i den forbindelse skal man lægge mærke til det lille hoved, der bestemt kun er typisk, for meget velkonditionerede bækørreder. Normalt kan bækørrederne godt være meget grove, et stort hoved og en slank krop, da fødemængden i åen ikke modsvarer artsfældernes ædegilde i Fjorden. Det glæder os derfor, at se denne bækørred, der har et lille hoved, men en trind figur!!!!

Årets (måske) største, -indtil nu!!!!

27. april 2013.

En dugfrisk historie fra åen kommer fra Mads Bjerre Jensen, der er en del af Arbejdsgruppen.
”Fluestikket var i aktion igen, og jeg fik bundet et par fluer efter eget mønster. Det er ellers 10 år siden, det sidst var i brug, så den ene flue skulle selvfølgelig prøves i dag”, fortæller Mads om sin tur i midten af april. ”Fluestangen så også dagens lys, -igen. Den havde ligeså stået i skabet i en halv snes år”, fortsætter Mads sin beretning.
”Jeg havde fem hug, samt en fisk, der blot vendte efter fluen.
Desværre mistede jeg tre af fiskene, eftersom jeg lige skulle i gang igen, kombineret med den modhageløse krog. To fisk blev dog siddende, hvoraf den største var en fantastisk flot, men udleget grov havørredhan på 80 cm.
Hvad der mere hører til historien er noget nær en sensation, -min far, Ole var med og fiskede!!
Han gjorde endda dagens største fangst, da han krogede en ordentlig krabat af en cykel!!!!! Den vandt desværre kampen mod linen på 0,235 mm og gled tilbage til friheden”, afslutter Mads sin fine beretning.

Nøglefisker med fangst!!!!

23. april 2013.

Morten Birch var en tur ved åen 2. april. På de absolut nederste strækninger af åen, fik Morten det første hug. En fisk gik dybt og ruskede noget sløvt, lidt efter kom en fuldfarvet hanfisk til overfladen. Havørreden var i god kondition, og var omkring 60 cm lang. Den fik hurtigt friheden igen. Standsede i et nyt hul i sivene, og kastede nogle kast nedstrøms, dog uden resultat.
Pludselig ringede en fisk lidt opstrøms ved modsatte bred. Kastede til fisken, og lod fluen gå hurtigt lige under overfladen. En bule rejste sig bag den og et kontant hug forplantede sig op gennem stangen. En blank fisk gik totalt fri af vandet, -en god fight begyndte, med flere gode udløb…..!
En fed oplevelse, spejlblank fed fjordfisk på 47 cm, som selvfølgelig blev genudsat. Fjorden var isdækket, men der var dog et fodboldbane-stort hul ved udløbet, hvor en ung havørn jagtede rundt med en flok hvinænder, hvilket fantastisk skue, afslutter Morten sin fine beretning.
Morten fandt en nøgle på p-pladsen ved Åkalvebro.
Vedkommende, der har tabt den, kan kontakte Rune Hylby.

Fem flotte fisk!!

19. april 2013.

7. april skinnede solen fra en klar himmel, og temperaturerne var endelig til at tage og føle på.
Det foranledigede Lars Høpfner til at tage en tur til åen.
Det gjorde han klogt i, for inden dagen var gået, havde han fanget fem flotte fisk.
Alle fem havørreder var mellem 50-60 cm lange, og hvad bedre var, -de fire fisk var blanke havørreder.
Den sidste var farvet.
Én af havørrederne var endog finneklippet, så det er altså én af de mærkede fra efteråret, da vi lavede et mærknings-genfangstforsøg for at vurdere bestandens størrelse!!!!!!

Umulige forhold på en kold dag

18. april 2013.

Poul Johansen var i slutningen af marts af sted med ikke bare ét, men to medlemmer på en guidet tur.
Det var vores eneste kvindelige medlem, Gerd, og hendes søn, Phillip. Temperaturen lå på daværende tidspunkt lige over frysepunktet, og der blæste en kold vind med enkelte snebyger iblandt. Kort sagt, -var det umulige forhold.
Belønningen for denne ulige kamp udeblev da også.
Ingen kontakt på klingerne, men der blev dog set en håndfuld fisk, der afslørede deres tilstedeværelse med trykbølger. Men de ville heller ikke noget!!!!
Ikke desto mindre, blev det en fin tur med masser af stof til de to medlemmer, der formegentlig kan spares for en masse nul-ture, da Poul som sædvanligt kunne øse af sin lange erfaring i Tuse Å.
Og Gerd havde faktisk selv overlistet sin første Havørred i Tuse Å!! Hun fik den på en wobler nede omkring slusen tidligere på sæsonen. Den målte ca. 50 cm og hun mente den var ganske blank!

“De første to”

31. marts 2013.

”De første to timer, -de første to fisk. Jeg er nyt medlem i Tuse Å’s Ørredesammenslutning, -og jeg tog min første tur til åen på en halvkold tirsdag i starten af marts.
Postbudet var sent på den med mit medlemskort, og da han endelig dukkede op med det, sad jeg klar på den anden side af døren med grejet i tasken og stænger i posen. Jeg skulle dog lige kæmpe mig igennem to en halv times offentlig transport, før jeg nåede frem til åen. Men hvad betyder det, når man nu kan fiske i et af Danmarks fineste vandløb.
Klokken var 16.00 og solen kiggede frem, da jeg endelig ankom til åen.
Jeg så ryggen af den første fisk lige efter ankomsten og jeg var selvfølgelig ved at t… i bukserne af spænding og skyndte mig at rigge til med en lille flydende wobler.
Jeg begyndte at fiske opstrøms Åkalvebroen.
Lidt for meget spænding, -og fem minutter senere sad wobleren pænt i sivene, og der sidder den nok endnu!!?
Jeg fortsatte fiskeriet med en ny wobler, og så 2-3 fisk vise sig i overfladen, men ingen bid.
Da jeg nåede den nye motorvejsbro vendte jeg om og fiskede nedstrøms tilbage til Åkalvebroen, hvor det var tid til kaffe og en bid mad.
Da jeg var klar til at fortsætte fiskeriet, stod solen lavt, men himlen var blå og jeg bestemte mig for lige at give wobleren en chance mere.
Det første hug kom ud af det blå.
Én meter fra stangspidsen, kom en fisk op af mørket og slog til wobleren, -men tog den ikke helt. Jeg kastede igen, og igen var fisken helt oppe og slå til wobleren. Men stadig ikke noget ordentligt hug.
Dette gentog sig en gang mere, før fisken åbenbart fik lidt medlidenhed med det rystende nervevrag, der stod oppe på land.
Den huggede med et ordentligt brag og gav mig en heftig fight. Da jeg endelig fik den landet, viste det sig at være en havørred på 40-45 cm. En han-fisk i gydedragt, men i en fantastisk flot kondition.
Den havde alle 6 cm wobler i munden. Den var åbenbart voldsomt sulten efter vinterens strabadser.
Fisken blev genudsat.
Fem minutter efter, at jeg havde genudsat min første Tuse Å-ørred, bankede det på igen.
Denne gang uden tøven eller smagsprøver.
En flot sølvblank havørred på +45 cm smækkede kæberne hårdt om min lille bækørred-wobler og stak af med den. Fighten var lidt kortere end den første. Men noget mere intens og fisken gav mig fuld valuta for kontingentet.
Fisken havde på trods af sin sølvblanke farve en ret stor krog. Men i pæn kondition.
Den blev genudsat og krævede ikke mere end et par sekunder til at sunde sig, før den svømmede videre.
Alt i alt en perfekt fisketur.
De første to timer og de første to fisk i Tuse Å, er nogen jeg aldrig glemmer.
Håber vi ses derude”.

Thor Koldborg

”Drømmen…..

24. marts 2013

….om den store overspringer er stadigvæk intakt. Jeg har nemlig kun fanget nedgængere i Tuse Å indtil nu i denne nye sæson.
Vinteren har været hård indtil nu, og det er derfor vi endnu ikke har set ret mange blankfisk, som forfølger skalleyngel og hundestejler i åen.
Jeg har både fisket med spinner og orm, men det er udelukkende spinneren, der har resulteret i fisk på land.
De havørred-spinnere, jeg bruger om foråret, er altid størrelse 3 og 4 og altid meget blanke med f.eks. perlemors-krop og blankt spinnerblad.
For mig er det essentielt, da spinneren gerne skal imitere blankt forårs-yngel.
I forbindelse med Motorvejs-brobyggeriet har vi fået flere nye spændende HOT-SPOTS i åen. Både lige før og lige efter broen, er der kommet nogle fremragende pladser, som for mit vedkommende har resulteret i følgende fangster:
Den 18. februar fangede jeg to havørreder på henholdsvis 55 cm og 60 cm.
Den 2. marts fangede jeg yderligere to nedgængere, -den ene på 60 cm og derefter en meget flot havørred på 75 cm.
Jeg har endnu ikke fået fisk under selve broen.
Den 9. marts fangede jeg så den første havørred nedstrøms Nykøbing-broen.
Den var også 60 cm.
Alle mine fisk er fanget i den sidste time inden vandet begynder at falde i fjorden, dvs. på det tidspunkt, hvor der er mest vand i åen”.

Lars Høpfner.

Ole Sørensen tog hul på sæsonen

15. marts 2013

Ole Sørensen har også været en tur i åen, -og Ole gjorde det med manér.
Den 7. marts, hvormed også han fik taget hul på sæsonen i Tuse Å.
Ole fiskede fra Åkalvebroen og begav sig nedover mod Slusen med sin led-delte Rapala-wobler på 7 cm.
Først huggede to nedgængere, -den ene på 43 cm, mens den næste var en anelse større og var 52 cm lang. Begge fisk var hanner. Dernæst fangede Ole en grønlænder på 43 cm, og lynende blank. Til slut mistede Ole endnu en nedgænger på mellem 55-60 cm, der huggede tre gange i samme kast, dog uden at kroges. ”Den sidste gang denne fisk huggede, var lige før jeg hev wobleren op af vandet, så jeg kunne se hele fisken vende i overfladen lige foran mig”, fortæller Ole videre.
”Fiskene huggede jævnt fordelt nedover hele strækket, og de blev selvfølgelig sat ud igen. Der er desværre ingen billeder, fordi jeg syntes det var for koldt”, slutter Ole sin fine beretning.

Tre af en slags i Tuse Å

14. marts 2013

Efter ganske få ture til vores å, har Poul Johansen rundet en halv snes fisk.
I sidste uge, inden Kong Vinter igen lagde sin kolde hånd over det ganske land, var Poul en tur i åen.
Med mere end 8 graders varme, var forventningerne rimelig høje!!
Det blev en minderig tur, for Poul fangede nemlig både en nedgænger på 60 cm, en overspringer på 54 cm og sluttede dagen af med en grønlænder på 45 cm. Tre havørred-typer på samme dag. Alle fisk blev naturligvis genudsat.
Foreløbig er der fanget forholdsvis flere overspringere i Tuse Å end i de seneste mange år, og det giver forventninger til et godt fiskeri efter opgangsfisk senere på året.

OdsherredSportsfiskerForening i Tuse

8. marts 2013

De mødtes klokken 08.00 til briefing, hygge og udlevering af Dagkort på parkeringspladsen ved Åkalvebroen, søndag den 3. marts.
Fem håbefulde lystfiskere fra Odsherreds Sportsfiskerforening til årets tur til Tuse Å. Turleder, Søren Clement fiskede med spin, men ellers dominerede fluestængerne.
Karl Erik havde sat en Mickey Finn på forfanget, imens Casper havde sat en rejeimitation på en intermidiate.
Vejret var strålende, men det viste sig desværre hurtigt, at fiskene ikke havde samme forståelse.
De ville ingenting.
Sidst på dagen huggede dog en ørred på Karl Eriks flue, men den blev aldrig siddende.
Odsherreds Sportsfiskerforening måtte derfor notere en 0-tur.

Dagen før havde Henrik jo taget en havørred under den guidede tur med Poul, og et andet medlem fangede en havørred på 49 cm.
Fiskene er der altså, men nogen dage er blot sværere end andre.

Guidet tur med fangst, igen.

6. marts 2013

Poul Johansen fra Arbejdsgruppen mødtes med to TØS-medlemmer, lørdag den 2. marts til årets første guidede tur. Efter lidt snak om grej, og havørredbiologi, -var det så i gang med at fiske !!
”Det var dog ikke den store bidelyst hos de fisk, vi fiskede efter”, fortæller Poul! ”Faktisk var det uhyre trægt, og forløsningen var derfor stor, da en havørred huggede på Henriks Rapala. Det var en mindre havørred-hun, der dog fightede det bedste den havde lært.
Det var dog en nedgænger, viste det sig, da den blev nettet”, fortsætter Poul!
”En behørig fotosession blev indledt, men fisken var stadig aktiv og valgte at forlade Henriks greb og havnede i det element, den kort forinden, modvilligt havde forladt. Den blev derfor ikke målt!
Undervejs blev der snakket standpladser, strategi ved å-fiskeri efter ørred, -om det praktiske fiskeri, forår, sommer og efterår, samt naturligvis en masse andet”, slutter Poul!

Grønlænderne kommer

24. februar 2013

Der er ingen tvivl om, at de stigende temperaturer den kommende uges tid vil byde på gode fangster i åen. Fjorden er stadig is-lagt, og med høje temperaturer fra 5-8 plusgrader om dagen, bliver å-vandet hurtigt betydeligt varmere end fjord-vandet. Det sætter skub i fiskenes bidelyst.
Stig Larsen fra Arbejdsgruppen har allerede taget forskud på glæderne, og har endnu engang været ved åen i sidste uge. Også denne gang med fluestangen, og ligeledes med en god fangst.
En blank havbasse (grønlænder) på 49 cm kunne ikke lade Stigs flue være.
Fisken blev genudsat.

Flot fluefanget regnbueørred

17. februar 2013

Stig Larsen fra Arbejdsgruppen har også været ved åen. Først fiskede han nedover et stræk med spinnestangen, -uden resultat. Men da fluestangen så kom i aktion, skete der noget.
Stig satte en tigerstribet zonker på forfanget. Fluen bliver brugt en del i Skjernåen, og Tuse Å har jo ikke meget at lade Skjernåen efter…..!!!!
Fluen er fem centimeter lang, og må have tirret en fisk midt ude i strømmen, for den huggede med et brag. Det var en regnbueørred på 52 cm, og vejede 1,55 kg. Efter en god regnbue-fight, med spring og udløb til højre og venstre, måtte den lade livet, for disse fisk (regnbueørreder), er vi ikke specielt glade for. Regnbuen havde intet i maven, kun en stor lever. Fed, og med næsten hele finner.
Senere fangede Stig også en lille havørred-han på 42 cm, som selvfølgelig blev genudsat.

Fine fluefisk

14. februar 2013
“Efter en total fiasko på premieren på grund af forkert synkeline, (synkeline 2 var ikke nok) og for små fluer, måtte jeg bare af sted igen, og denne gang med en synke 3-line. Det blev så onsdag den 6. februar. Var ved Åkalvebroen klokken 09.30 og startede med at gå nedstrøms på nord siden. Der var stadig meget vand i åen, men vandstanden var faldet ca. en halv meter. Efter 2 timer uden kontakt, til trods for mange flueskift, -var det tid til lidt mad og kaffe. Flueæskerne blev rodet godt og grundigt igennem og valget faldt på en rørflue som blev bundet til laks i Norge 2012. En stor rørflue, skrigende grøn/gul med stor sort vinge ca. 10 cm, bundet på en vatpind. På strækket efter jernbanen var der så kontakt med den første fisk. Der gik desværre kun 10 sekunder, så var fluelinen slap, -øv.
Turen gik videre opstrøms og ved motorvejsbroen var der så igen bud efter fluen, og denne gang sad krogen, hvor den skulle. Det var en 65 cm lang havørred-hun, -lidt slank, men ellers i fin form. Let rosa med fine finner. Efter et par billeder og en forsigtig genudsætning, så var det videre opstrøms. Forbi alle de nye bakker af opgravet å og ud på det lange lige stykke på engen. Efter 10 kast blev fluelinen stoppet midt i strømmen, -endnu en fisk havde angrebet fluen. Igen var det en havørredhun. Lidt større og omkring 70 cm lang. Også lidt slank, men med hele finner. Hun blev naturligvis også genudsat. Disse 3 kontakter med fisk skete inden for en halv time, -lige da solen besluttede sig for at kikke frem inden den kort efter forsvandt i horisonten ud på eftermiddagen. Nu ser jeg frem til at møde alle 3 havørreder til maj, hvor de gerne skulle være lidt større og i super topform”.

Det er ved åen man møder de rigtige venner.

Jan Larsen

Overspringer på 5 pund

9. februar 2013

Morten Birch var af sted igen mandag den 4. februar. Morten var igen både dygtig med fluestangen og heldig, da han fangede en havørred på 59 cm, der vejede 2,2 kg. Det var en flot blank overspringer, og i meget fin kondition. ”Den skal dampes og nydes sammen med familien”, fortæller Morten. ”Det er mere end to år siden, jeg sidst tog en fisk med hjem, så denne her kommer til at smage dejligt”!!!!
Vi ønsker Morten tillykke med den flotte fisk, og kan naturligvis kun glæde os over, at der bliver fanget lynende blanke overspringere i Tuse Å.
Premieren, og det fine fiskeri foranledigede i øvrigt TØS til at sende en pressemeddelelse til Nordvestnyt, der prompte kvitterede med en fin artikel i fredagens udgave, som du kan læse her.

Poul var også på weekendfiskeri

8. februar 2013

Poul var også af sted i selve premiere-weekenden, og havde også fisk at berette om. Poul fiskede med sin elskede Rapala-wobler, og havde fornøjelsen af to fisk på land, og en enkelt mistet. Den første på 73 cm, en havørred-han huggede ved Jernbanehullet og strøg nedstrøms. Det var en fantastisk arrig fisk, der gav en brav fight, inden den blev genudsat.
Den anden fisk, var en hun og blev fanget længere opstrøms. Denne havørred-hun kæmpede noget mere afdæmpet. Denne havørredhun var 66 cm lang!!
Derudover mistede Poul en god fisk lidt opstrøms Jernbane-hullet. Han havde den ellers helt inde ved
bredden, men da han ville tage et billede af den i vandet, slap wobleren sit tag i kæben. Wobleren må have siddet yderligt, og havørreden blev derfor ikke fotograferet….!!!
Poul nåede lige at fiske de øvre Tuse-stræk sporadisk igennem, og havde to hug, der dog ikke udmøntede sig i fisk på land. Men en absolut godkendt premiereweekend også for Poul, der også måtte kæmpe med de store vandmasser på trods af en fornuftig spinne-stang.

Premiere 2013

5. februar 2013

Morten Birch var én af de forholdsvis få lystfiskere, der trodsede de store vandmasser, da premieren i Tuse Å løb af stablen, 1. februar. Han har skrevet en stemningsberetning fra åen.
”Endelig viste kalenderen 1. februar, og en ny sæson havde været ventet med længsel. Premiere-fluerne havde i en lind strøm forladt fluestikket i de sidste par måneder. Med udgangspunkt i forskellige hypoteser om vandføring, vandstand og sigt, så alle tænkelige situationer ville kunne imødegås.
Drejede ind på p-pladsen ved Åkalvebroen, -kun én bil holdt der!!! -Var der virkelig ikke flere, der havde helliget sig denne vejr-mæssige flotte fredag til en tur ved åen? Temperaturer omkring et til to plusgrader.
Ud af bilen, -fiskeren, der var ankommet før mig, kom med sine to stænger traskende over til sin bil, og mente, det var spild af tid. Han agtede sig til Hallebyåen i håb om mere klart vand, da han havde fisket siden klokken 06.00, uden det mindste tegn på liv. -Det var ikke de bedste oplysninger. Men der skulle mere end 10 gale heste til at få mig væk fra åen.
Heldigvis var der masser af rørfluer i boxen til at tackle det mørke åvand. På med en synke 3 og en lille meters 0.28 mm flourocarbon, så skulle fluen nok kunne komme ned i det noget høje vand. -Ned og i gang, og klokken var kun omkring 9.00, og jeg havde hele herligheden for mig selv.
Begav mig nedstrøms og startede fiskeriet. Vandet var højt og uklart, -så en sort kanninzonker med en overdrevet undervinge af sølvflash blev det første valg og markerede sig godt i vandet. Den blev dog byttet ud til én mere hidsig sag i ”firetiger gul/orange”, da en noget bleg sol brød frem. -Skønt, næsten forårsagtigt.
Fiskede ned over folden, og på et stykke, der før har vist sig givtigt, kom de første solide rusk i stangen, og en tung fisk slog sløvt i overfladen -fedt allerede efter små 20 minutters fiskeri. Kort tid efter kunne jeg afkroge en 60 cm lang havørred i vandkanten, -det gik nemt med den modhageløse krog. Den slanke hanfisk kunne glide ud i strømmen igen. Satte mig i græsset og drak en kop glohed kaffe. -Livet er sgu herligt! Fiskede resten af stykket af uden flere kontakter.
Valgte herefter at gå op til Jernbane-hullet. Stoppede lige op ved vejbroen og kiggede ned mellem de 2 broer. Der er en standplads lige ved det lille udløb på højre side nedstøms, men det er meget svært at placere sig, så fluen fisker rigtigt…!!!
-Prøver sgu lige heroppe fra broen! Første drev ind over, var der ingen tegn på liv, andet drev, fluen fisker over og når ind under landevejsbroen, et kontant hug, og en fisk stryger nedstrøms, skydehovedet, og en god sjat skydeline forlader hjulet, fisken stopper, men er langt inde under broen, en stillings-krig er i gang, en spektakulær fight, hvor stangen bøjer i en faretruende kurve i den forkerte retning, hvor stang-øjerne nu er på ”rygraden”!
Efter lidt tovtrækning frem og tilbage, begynder fisken at følge med, mod strømmen og til sidst får jeg den ind til kanten mellem broerne, hvor krogen slipper sit tag i kæben på fisken, lige da jeg skal til at tage fat i fluen og fisken forsvinder væk i det uklare vand. –En halvblank hunfisk på 60-65 cm.
Solen er væk og en snebyge fejer over vinterlandskabet, vinden er kold, en flok sjakker sidder og skutter sig i den lille remisse, ved det gamle spang, -halvejs oppe ved Jernbane-hullet. En flok vildænder går med larm og spektakel på vingerne oppe ved ”hullet”, samt et par skarver, som pisker vandet op i en 20 meter lang ”trave tur” på vandet, inden der kommer luft under vingerne.
-Fandens nu trykker fiskene i hullet nok, tænker jeg. Der sker heller ikke noget, selv efter en ihærdig gennemfiskning.
Sidder og spiser en klemme og drikker det sidste halvlunkne kaffe fra thermokanden, inden jeg begiver mig videre opstrøms. Møder et par gutter, som kommer fra Tuse-broerne. Den ene fortæller, at han lige har landet en havørred på 78 cm på spinner. Vi fisker i en stund i samme ”pool”, hvorefter de traver tilbage, hvor de kom fra.

Fisker de nye fine sving af som ligger under den ny motorvejsbro, i udgangen af sidste sving stopper fluen sit drev midt i åen…!!!
Tunge rusk fortæller, at dagens 3. fisk er blevet en ufrivillig medspiller på denne herlige premiere dag. Det er en 67 cm lang havørred.
En han, i en noget falmet bryllupsdragt, men i god kondition. Må lige posere for kameraet, inden den returnerer ned i det kolde vand. Dagens største og sidste fisk. -Men nu er vi i gang”!

Morten Birch