Fangster 2012

Fangster 2012

Fine fangster sidst på sæsonen

30. oktober 2012

Afslutningen på dette års sæson i Tuse Å gav en del havørreder til medlemmerne. Vandstanden var konstant faldende de seneste uger op til afslutningen, søndag i uge 42.
Poul Johansen fangede flere gode fisk med den største på lidt over 60 cm. Ligeledes gik det for formanden, der fangede flere fisk, også med den største omkring 60 cm. Det var en fin han, der huggede på en Vibrax-spinner. Også Jan Larsen fangede havørred. Den største på 65 cm, som huggede på HC’s strækning én af de sidste dage.

Grøden er væk, men det er fiskene gudskelov ikke.

20. september 2012

Det er nu muligt igen at fiske på strækningen opstrøms for Tuse-broerne, da Holbæk Kommune har været forbi og har skåret grøde. I sidste uge, var det ikke rigtig til at fiske, da grøden lå pakket massivt på flere hundrede meter lange strækninger, men det er efterhånden drevet ned til grødefanget. Formanden var forbi for at kigge, og foruden grøde i grødefanget, lå der kun en enkelt grødesamling nogle hundrede meter ovenfor Tuse-broerne.
Nedstrøms for broerne er der dog stadig meget grøde, og dette bliver jo ikke skåret, jf. regulativet.
De to del-strækninger, henholdsvis ovenfor og nedenfor Tuse-broerne, holder stadig mange fisk, trods grødeskæring.
Der er fanget enkelte fisk i den sidste uge. Blandt andet en garnskadet havørred på 45 cm. Garnet har lavet en grim ring omkring fisken (hvoraf man på billedet lige kan skimte overkanten i nakken på fisken), der dog overlever og forhåbentlig deltager i gydningen om nogle måneder. Denne fangst fortæller os, at vi til enhver tid skal være årvågne overfor både det lovlige, såvel som det ulovlige garnfiskeri i Fjorden.
Ser du noget mistænkeligt, er du velkommen til at ringe til formanden på telefon 2536 4280.

Ingen vand, trods regn

26. august 2012

Fiskeriet i åen er stadig svært oven på sidste weekends hedebølge med temperaturer omkring 30 grader. Vandstanden faldt, og grødevæksten eksploderede.
I den seneste uge har vi dog fået en del nedbør, men den er slet ikke nået ud i åen, men derimod blot sunket i jorden.
Men fiskene er dog i åen, og med snilde og list, kan man fange fisk trods de noget svære forhold.
Formanden var af sted i denne weekend, og havde tre hug, -uden dog at lande nogle af dem. Den ene var en god fisk omkring et par kilo. Den huggede nærmest i samme sekund, som spinneren ramte vandet, og blev ikke kroget ordentligt naturligvis.
En anden fisk, midt på sommeren huggede hidsigt og blev efter en kort fight, hurtigt genudsat efter en lille fotoseance i vandoverfladen. Den var 48 cm lang.

 

Fine fangster

10. august 2012

Sommerferien er nu slut for de fleste og sensommeren nærmer sig med raske skridt.
Dermed begynder også den egentlige højsæson i åen.
Flere medlemmer har dog allerede taget forskud på glæderne og har fanget en del fisk i sommerferien.
Specielt i juli måned, var der flere af vores medlemmer, der oplevede et fint fiskeri i nogle uger.
Nu venter vi spændt på opgangen i resten af sæsonen, for der er endnu et par måneder tilbage inden de øvre stræk lukker for fiskeri.
Vandstanden er for tiden noget lav, hvilket giver meget sky fisk, som ikke lige lader sig overliste. Grødevæksten er også steget kraftigt med den lave vandstand, da sol-faktoren desværre har en meget positiv virkning på væksten af specielt pindsvineknop.
Det er med andre ord lidt svært for tiden, -men fat mod. Pludselig en dag hugger den store…….!

 

Syv fluer med et smæk

22. juli 2012.

“For mig selv er det en omskrevet version af den tapre skrædder”, skriver Lars Høpfner.

“Min kone havde arrangeret tøseaften i midten af juni, så jeg fortrækker, og det er jo meget nærliggende at slappe af med en tur til åen.
Det var et kedeligt vejr, overskyet med mørke skyer, der indimellem gav nogle heftige regnbyger fra sydvest. Normalt er det først mørkt ved 23-tiden på denne årstid, men denne aften ville det være mørkt kl. 22. Desuden ville vandet først begynde at stige ved 18-19 tiden, hvor jeg havde planlagt at komme (og som I ved, så fisker jeg helst når vandet falder, når der er lidt strøm i vandet).
Jeg besluttede at tage leen med, så der kunne blive lavet nogle nye gode huller i rørerne, som er vokset høje nu. Det var jo lavvande i åen og dermed optimale betingelser for at nå de yderste generende rør.
Godt belæsset, i strid vind og regnbyger, med leen over den ene skulder, ketsjeren over den anden, fiskestangen i hånden, spinnere i den ene lomme og lidt regnorm og en prop i den anden. Jeg havde også taget en øl med, som jeg ville nyde når arbejdet med leen var overstået. På vej forbi de første dyrefolde, blev jeg nødt til at lægge fiskestangen fra mig, da både kvier og heste kom løbende ned til mig, –de kan godt lide at blive kløet i panden! Nede på det efterfølgende åbne stykke, rejste jeg et par rådyr, –jeg kunne ikke lade være med at snige mig hen, hvor de rejste sig. Der lå 2 søde rålam og trykkede sig i det høje græs, –det var ærgerligt at jeg ikke havde taget fotografi apparatet med.
Klokken var blevet ca. 18:30 og jeg var nået ned til de steder, hvor jeg skulle bruge leen. Jeg lagde stang, jakke og vest fra mig, og gik i gang med arbejdet. Det var godt det var lavvande, det gjorde det hele meget nemmere. Så efter ca. 3 kvarter var jeg færdig og trængte til min velfortjente øl (det giver varmen, selvom det var vådt og koldt, at arbejde med le).
Jeg gik tilbage til mit grej, for lige at smide en prop med orm ud i det fuldstændigt stillestående vand, inden øllen skulle nydes. Jeg havde dog ikke nået at få øllen frem, inden proppen hoppede og dansede lige ud for mig, og op kom den 1. fisk. En aborre, et øjeblik efter måtte en stor rudskalle- og lige herefter en strømskalle en tur på land, –jeg blev nødt til at stoppe fiskeriet for at nyde øllen.
Det var stadigvæk meget gråt, og man kunne overhovedet ikke se, hvor solen skulle gå ned. De første ung-stære-sværme kom strygende hen over engen, på en måde, som fik én til at tænke på efterårets sort-sol-oplevelser.
Jeg gik hen til et af mine andre nye huller, som havde fået fred efter min rumsteren med leen. Ud med proppen igen. Et godt hug, hvor proppen bare forsvandt i et drev på tværs af åen. Modhug, men jeg kunne intet mærke, og man kunne heller ikke se på ormen, at der havde været bid. Ud med ormen samme sted igen, og det samme skete, nu var jeg dog heldig at se, hvad der var neden under, –en flot ål, som desværre forsvandt igen, inden den var kommet på land. Jeg blev lidt bidt af det her. Et nyt hul blev prøvet, og sørme om jeg ikke fik en god ål her, desuden flere aborrer, inden jeg gik videre til det næste hul. Her fik jeg først en fin bækørred (over 40 cm), og et øjeblik efter huggede en flot let farvet havørred på 2,3 kg – årets 1. opgænger.
Det var ved at blive mørkt, og jeg havde ingen pandelampe med, så jeg skiftede proppen ud med en spinner, og begyndte at gå tilbage (med en regnbyge i ryggen). Undervejs var der lige et par huller yderligere, hvor min spinner skulle bades (2 huller jeg bevidst havde sprunget over). I det 1. hul huggede en gedde (årets 6.), i det efterfølgende hul, stod der en håndfuld aborre, som ikke kunne stå for spinneren.
Resultatet blev – 7 forskellige fiskearter på land, –6 forskellige arter fanget på ”havefluen”.
1 rudskalle, 1 strømskalle, 13 aborrer, 1 ål, 1 gedde, 1 bækørred og 1 havørred på ca. 2 timers fiskeri. Det er aldrig før lykkedes mig at fange så mange forskellige arter på en enkelt tur. Dette fortæller mig, at vi har en meget sund å. Jeg ved oven i købet, at åen indeholder endnu flere arter (har fanget flere af dem, på andre hyggelige ture).
Alt blev genudsat, bortset fra ålen, som jeg glæder mig til at sætte tænderne i. Ål fangede jeg mange af som knægt, hvor Munkholmbroen, Vellerup Vig, Holbæk havn, Audebo- og Siddingedæmningen altid var gode pladser om sommeren, om vinteren foregik det med ålejern syd for Munkholm broen. Nu er der godt nok langt mellem ålene. Gad vide hvornår USA og EU generelt forbyder fiskeri efter glasål – først da, vil vi igen se et bæredygtigt ålefiskeri”.

Oplevelser ved Tuse Å, fredag den 15. juni 2012, Lars Høpfner

Fine bækørreder
17. juni 2012

TØS har netop modtaget en fin beretning fra ét af vores mangeårige medlemmer, Lars Høpfner. ”Jeg har længe tænkt på at skrive lidt om, hvordan jeg oplever situationen med vores bækørreder. Jeg har været medlem af TØS i en del år. Min oplevelse er, at selve bestanden er meget konstant.
I ”gamle dage”, -for ikke så længe siden, kunne man nemt fange 10 bækørreder på 2-3 timers fiskeri, hvis man specifikt fiskede efter bækørreder. Det kan man stadigvæk.
Vi har dog i en lang årrække manglet de store bækørreder (over 1 kg), og Arbejdsgruppen indførte i 2008 en total fredning, for at ophjælpe bestanden af større fisk.
Denne fredning har haft en god indflydelse. År for år har jeg fanget større og større bækørreder, og foråret 2012 (februar til maj) har været fantastisk, hvor det er blevet til mange bækørreder, med 6 stk. på den gode side af 40 cm. Som et kuriosum kan jeg skrive, at jeg i år også har fanget den mindste bækørred nogensinde….! En lille hidsigprop på 8 cm, som ikke kunne stå for en 5 grams sort spinner med gule pletter, den bed rent på krogen”, skriver Lars!
”Når jeg nu er i gang, så har jeg hen over årene en gang imellem fanget en gedde, men aldrig mere end én om året. I år har jeg indtil nu fanget fem! De har dog alle været små, men det er en udvikling, vi skal være meget opmærksomme på, da de er meget glubske (jeg har prøvet at fange den samme gedde 2 gange indenfor 1 time på samme eftermiddag – samme sted), og vil kunne gøre et drabeligt indhug i ørredbestanden,” skriver Lars.
Lars fortæller yderligere, at i maj-juni måned, har han flere steder langs åen set plettet gøgeurt.
Den vilde danske orkidé, som kun vokser få steder i området. Hvis du støder på dem, skal du lade dem stå, for de er naturligvis fredet. Nyd dem, –det er en vidunderlig oplevelse og tag et billede eller to og lad dem stå.

Fyldig havørred til Ole Sørensen

22. april 2012.

Ole Sørensen har været på flere ture til åen i foråret. Én af turene gav en meget flot blank havørred, der huggede nedstrøms slusen. Den huggede på en to-delt Rapala på 7 cm. Den flotte fisk vejede 2,6 kg og var blot 56 cm lang.
Den flotte havørred var én af de efterhånden sjældne fisk, med blot få prikker. Dem så vi betydeligt flere af i ”gamle dage”.
Som man kan se på billedet, er der dog ikke tale om en dambrugsfisk, da brystfinnen er fuldstændig intakt og flot ”lige”.
Det tyder derfor på, det er en fisk, der ikke er udsat.

 

 

 

Ny PR-havørred

23. marts 2012.

Den 18. marts satte vores kassér, Poul Johansen personlig rekord i Tuse Å. På de nedre stræk huggede en egenrådig og meget modvillig ”dame”, på ikke mindre end 90 cm.
Nedgænger, og naturligvis genudsat.
Derudover havde Poul kontakt til endnu en pæn fisk, inden han fangede en tromle-tyk og særdeles hidsig regnbueørred på 1-1½ kg. Den iltre fisk blev ligeledes genudsat.

Held ved Tuse Å

Min første tur onsdag d. 29. februar 2012.

Igennem mange år havde jeg flere gange været dybt misundelig på mange af de jyske lystfiskere, som har alle de dejlige åer inden for rimelig kørerafstand. At jeg selv en dag skulle komme i den situation, havde jeg ikke i den vildeste fantasi forestillet mig.
Indgangsvinklen til at få øjnene op for Tuse Å kom sig af, at jeg over interternettet havde fået kontaktet til en lystfisker, der bor oppe i Fårevejle, idet jeg skulle købe nogle flueliner af ham. Da jeg havde købt et par liner til den forestående Mørrums-efterårstur, kom vi i snak om, hvor han fiskede. Herunder kom snakken til at gå på Tuse Å, som jeg absolut intet kendte til. Han anbefalede kraftigt, at jeg skulle melde mig ind, da han mente, at jeg bestemt ikke ville blive skuffet. ”Ja ja – Tuse Å, en lille kanal med lidt småørreder, hvis man er meget heldig” tænkte jeg. Men et kontingent på 400kr pr. år, kunne man vil nok overleve – også selvom fiskeriet evt. ikke var det helt store.
Vinteren gik og foråret var lige om hjørnet, da jeg igen kom til at tænke på Tuse Å. Nu skulle det altså være, og jeg skulle en gang for alle have bekræftet, at Sjælland absolut ikke kunne byde på noget nævneværdigt havørredfiskeri, og så kunne jeg ligesom slå den tanke ud af hovedet. Kassereren Poul blev kontaktet og skrev meget hurtigt tilbage, og forsikrede, at jeg inden for et par dage havde papirerne. Og ganske rigtigt havde jeg et par dage efter indmeldelsespapirerne. Da jeg læste papirerne, blev jeg lidt opsat på at komme til åen hurtigst muligt, for det lød faktisk som om, at der godt kunne hentes en god havørred eller to, og det ville faktisk ikke være så ringe endda.
En dag sidst i februar var vejret fantastisk, og jeg havde mulighed for at tage et par timer fri fra arbejde. Jeg havde ikke de store forventninger til åens udseende og specielt ikke fangstmulighederne, men Poul havde forsikret mig for, at jeg ikke ville blive skuffet, så forventningerne steg lidt i bilen på vej ud til åen. Jeg havde fundet en 11 fods kl. 8 stang og en hurtigsynkende line frem, og valgte en gul flue, der var vægtbelastet, så jeg var sikker på, at jeg kom ned til bunden. Jeg gik opstrøms Tuse Bro, og mens jeg gik langs åen, steg forventningerne betydeligt. Det var jo en å med mange fine oplagte standpladser, og frem for alt var vandstanden så høj, at fluen kunne få et fornuftigt drev.
Da åen så langt opstrøms som bekendt ikke er særlig bred, var der ikke tale om at kaste fluen ud, men nærmere dappe den ud. Det fungerede ganske fint, og fluen drev fint gennem strømmen.” Tænk at stå her i den sjællandske muld ved en dejlig å med solen skinnede fra en skyfri himmel – ja så kan man vel ikke forlange så meget mere, måske bortset fra en fisk” tænkte jeg, mens jeg bevægede mig ned mod broen. Pludselig flexede stangen og jeg gav instinktivt tilslag, men fisken slap. Et nyt kast blev lagt samme sted, og så sad den der. En lille ilter blank havørred på ca 45cm blev hurtigt fightet og genudsat. For fanden da hvor var jeg tilfreds. Efter mindre end en times fiskeri, havde jeg min første Tuse Å ørred, og det var langt mere, end jeg havde forventet.
Jeg fortsatte nedstrøms med en god portion fiskeiver. Da jeg var kommet forbi den nedlagte bro, så jeg en pæl midt ude i åen,(som desværre nu er væk pga. oprensning!!) som noget grøde havde samlet sig om. Det er altid en fantastisk følelse at udforske en ny å og gå og gætte på, hvor der bør stå ørreder. Dette sted var et oplagt sted for en ørred, så jeg plantede min flue lige foran grødebusken og resultat udeblev ikke. En fin lille 43-45 cm brun-gul havørreder gav en kort men fin fight. Den blev hurtigt genudsat, og så var jeg jo overhovedet ikke til at skyde igennem. Men det skulle blive endnu bedre.
Nu kom jeg til et sving, hvor åen blev smallere og strømmen stærkere. Dette var også en klassisk standplads, tænkte jeg, da jeg firede fluen ned i den smalle strøm. Midt i strømmen standsede fluen, og jeg strammede op. Øv – nu sidder jeg sgu i bunden, men nej nej. Der forplantede sig de dejligste dunk gennem stangen. Det her var en noget større fisk. Den rullede et par gane i overfladen. Jeg blev hurtigt klar over, at det måtte være en lidt bedre nedfaldsfisk. Fisken kom hurtigt ind. Den blev hurtigt foreviget på mobilen, og målt til ca. xxcm. Totalt i orden oplevelse. Nu syntes jeg ikke, at jeg på nogen måde kunne forlange mere, så jeg pakkede sammen, og satte kursen hjemad, som en meget meget tilfreds mand. Jeg havde haft et fiskeri, der langt oversteg mine forventninger på en fantastisk smuk dag. Tænk sig at jeg bare 15min. kørsel fra min bopæl, havde fundet et så dejligt fiskevand, hvor der tilsyneladende stort set ikke var noget fisketryk. Jo jo – heldig har man vel lov at være.
Opfølgning fredag d. 2. marts 2012.

Fredagen er kort arbejdsdag for mig, så da vejret stadig var dejligt, kunne jeg ikke dy mig for at se, om jeg kunne følge op på onsdagens fine fangster. Jeg startede igen ved den gamle Tusebro og gik nedstrøms. Der var ikke gået 20min, før den første lille blanke havørred sad der. Jamen det startede jo særdeles godt. En halv time senere tog den anden lille blanke havørred fluen. Det var jo nærmest put & take tilstande!! Jeg var rigtig godt tilfreds, så jeg tænkte så småt på at vende snuden hjemad, da jeg så en fisk bryde vandet. Jeg gik ned mod stedet, mens jeg tænkte på, om det overhovedet var en havørred. Det kunne vel også have været en gedde eller en eller anden fredsfisk. Jeg havde en helt præcis pejling på, hvor den havde været oppe, idet det var lige ud for en pæl. Fluen blev lagt ud ved pælen, og resultat udeblev ikke. Endnu en lille blank havørred nappede fluen, og så var det alle gode gange tre. Også den blev nænsomt afkroget i vandkanten og hurtigt genudsat. Alle fiskene var mellem 40-42cm men på det lette grej, var det en fed oplevelse. At det kun tog halvanden time at få 3 fisk, gjorde bestemt ikke oplevelsen dårligere.

Guidning langs Tuse Å

søndag d. 11. marts 2012.

Ved et tilfælde havde jeg set, at TØS havde arrangeret en guidet tur langs åen. Hvem siger nej til sådan en mulighed. Jeg ringede omgående til Poul, som stod for guidningen, og tilmeldte mig. Da søndagen oprandt artede vejret sig med en skyfri himmel og 7-10 grader. Det måtte da give fisk, men jeg var godt klar over, at mit held de foregående dage, ikke kunne blive ved. Kl. 10 mødtes jeg med Poul, og jeg fik forevist mange fine standpladser til havørrederne. Vi begyndte med at fiske ca. 400m opstrøms Tusebroen. Poul anviste de steder, hvor han mente, at der var størst chance for fisk, og var så venlig at lade mig fiske pladserne af først. Vi gik systematisk nedstrøms, men hverken så eller mærkede fisk. Efter 2 timers koncentreret fiskeri uden det mindste tegn på liv, var det tid til lidt frokost. Mens frokosten blev indtaget, gik snakken lystigt om Tuse Å, Mørrumsåen og Skjern Å, og de oplevelser vi havde haft der.
Selvom åen nærmest virkede død i forhold til de foregående dage, var vi stadig fast besluttede på, at vi skulle fravriste åen bare en enkelt ørred. Efter sammenlagt 3 timers fiskeri, fik Poul et hug på sin gule leddelte Rapalawobler. Det var ganske rart at vide, at der var hugvillige havørreder i åen, og humøret steg. Kort efter var jeg nået til endnu en rende, som blev dannet mellem bredden og nogle af de træer, som vokser ud fra bredden. Da fluen var midt i renden huggede en ørred. Uha da da hvor det lunede efter ca. 4 timers fiskeri uden det mindste hug. Jeg piftede til Poul, og han kom for at tage et par billeder. Det var en lille fin trind fisk på ca. 43-44cm. Den havde lidt bækørred-look over sig, idet den var lidt brun/gul og havde antydning af røde pletter. Poul gjorde opmærksom på, at brystfinen var klippet, hvilket jeg slet ikke havde lagt mærke til.
Da Poul havde lidt familiemæssige forpligtigelser, tog vi afsked omkring kl. 14. Solen var nu brudt frem igen efter at have glimret med sig fravær de sidste par timer. Det lunede og jeg havde vildt meget lyst til at fiske mere, så jeg fiskede indtil kl. ca. 16. Jeg havde den sidste time en fin blank efterfølger og et enkelt hug, så lidt skete der til sidst. Dog måtte jeg erkende, at jeg var kommet lidt ned på jorden efter de 2 første ture, men jeg ved, hvor uforudsigeligt havørredfiskeri kan være, så det kunne slet ikke lægge en dæmper på min glæde ved at været ved åen igen.
Jeg kan garantere, at i kan finde mig ved åen en af de nærmeste dage igen, hvor jeg skal have mit Tuse Å-fix.

Med venlig hilsen.
Steffen Horvath

OSF med fangst i Tuse Å

7. marts 2012.

I søndags var Odsherreds Sportsfiskerforening på besøg i Tuse Å. Fem garvede kystfiskere, var gået i land og fiskede på åens nedre strækninger. Karl Erik havde størst held med fiskeriet, idet han fangede 2 havørreder. Han fangede også to bækørreder på henholdsvis 30 og 32 cm. Havørrederne var begge mindre blankfisk på 40 og 45 cm. De huggede umiddelbart opstrøms Åkalvebroen.

Nedgængere ønskes retur

4. marts 2012.

Poul Johansen var i åen igen i onsdags. På skud-dagen, og der var sørme knald på åen. Ikke alene var der en god vandføring, der var også fem fisk til Poul. Yderligere havde Poul kontakt til to mere, som lige skulle hævde sig. Dagens største var en –fedtfinneklippet- hun på intet mindre end 86 cm. Dagens næststørste var en han på 80 cm, og så landede Poul yderligere tre fisk, som ikke havde nær samme størrelse……!!!
Gudskelov fristes man til at sige.
Fælles for alle fiskene var, at de stod meget dybt og helt inde i brinken!! Ikke så overraskende, fortæller Poul.
Desuden var alle nedgængere, og blev naturligvis genudsat.
Vi er nok mere end flere, der ønsker at fange den store hun, når hun kommer tilbage i efteråret på gydevandring. Til den tid måler hun jo nok over 90 cm…..!!!!!

 

To fine fisk i februar

22. februar 2012.

Poul Johansen har været en tur i åen i dag. Der er ikke længere is på åen, men temperaturstigningen har givet lidt grumset vand. Det skulle dog vise sig, at fiskene trods lidt uklart vand, stadig kunne finde frem til Poul’s Rapala-wobler.
Først havde Poul kontakt til en rigtig genstridig fisk, der desværre ikke kom på land.
Derefter tog Poul en kaffepause ved bilen, og dernæst gik han til ”Jernbanehullet”. I området omkring jernbanen, fangede Poul to gode havørreder. En fin hun på 58 cm, og en han på 50 cm. Begge fisk huggede indenfor fem minutter. ”Fiskeriet er sgu da besynderligt engang imellem!!!!”, slutter Poul sin fangstrapport af.

Is både i øjer og i åen

9. februar 2012.

Poul Johansen var af sted til åen den 2. februar. Det var frysende koldt, og der dannedes is i øjerne på et split-sekund. Der var også meget is i åen, og det var nærmest umuligt at fiske med wobler. Det var svært at fiske i det hele taget.
Poul fangede dog en enkelt havørred-han (nedgænger) på 45 cm, som naturligvis blev genudsat.

En håndfuld premierefisk

5. februar

Lars Høpfner beskriver nedenfor, hvordan han oplevede premieren i Tuse Å den 1. februar 2012. Han fortæller: ”Inden jeg planlægger at tage til åen, ser jeg altid først i højvandstabellen – min erfaring siger mig, at åen fisker bedst på faldvand! Da højvandstabellen viste, at vandet ville starte med at falde omkring klokken 07:45, kørte jeg ned og startede ved Nykøbingbroen på dette tidspunkt. Jeg var ikke alene, 3 minutter efter, jeg var ankommet, kom der yderligere to lystfiskere til åen. Temperaturen var -3,5 grader.
Jeg havde egentlig planlagt at skulle fiske med flue, men efter at have været nede og set, at der var meget lav vandstand, samtidig med, at der flød en del grødis rundt på overfladen, blev jeg enig med mig selv om, at fiske med orm i stedet for.
Så var det bare med at komme i gang. Grød-isen viste sig at give problemer, både med proppen (blev hele tiden dækket med is), og ind imellem lå både orm, lod og prop ovenpå isflagerne, efter der var kastet ud. Jeg besluttede derfor at spadsere ud på den anden side af grødefanget ved slusen, for at se om det ikke var bedre.
Det er nogle dejlige engdrag med masser af fugle og dyreliv, man går igennem på vej ud til slusen. Denne formiddag rejste jeg en enkelt fasan og 2 rådyr. Isfuglen kom strygende hen over rørene. Store flokke af Grågæs og Sædgæs kom også forbi, samt en enkelt Fjeldvåge og et par Hejre – alt sammen op imod en flot blå himmel, så får man fred i sjælen!! Det er jo egentlig det, der er mit formål at tage en tur til åen.
Nedstrøms Slusen var der ingen is, og da jeg stod og kiggede ned i vandet, var der indenfor 3 minutter to mindre havørreder oppe og vende i overfladen, -så ud med snøren. Lige omkring slusen var der intet, der bed. Der var dog en enkelt ørred, der var oppe og vende ved min prop, som har en rød top (det ser jeg tit).
Jeg lod derfor min prop drive 50-75 meter ned af åen, og det gav bonus. Imellem klokken 10-12, havde jeg en del hug, jeg mistede to havørreder, hvoraf den ene vurderer jeg til at være omkring 2,5 – 3 kg. Jeg fik tre havørreder på land, hvoraf den største var på 2 kg, og var 55 cm lang. De to andre var grønlændere. Alle fiskene, jeg havde kontakt til, var blanke! Alle fisk blev genudsat.
NB! Efter at have fisket i Canada flere gange, hvor det er forbudt at fiske med modhager, er jeg begyndt at klemme modhagen ind på min ormekrog. Så skader man ikke fisken, når den bliver genudsat, -desuden fisker jeg med en størrelse 2/0 krog, – så slipper man for at fange de helt små fisk”. Slutter Lars Høpfner sin beretning.

Premiere i streng frost

2. februar 2012.

Thermometeret viste -5 graders frost udenfor mit vindue, da premiedagen i Tuse Å løb af stablen den 1. februar. Kun de mest ihærdige lystfiskere, havde trodset kulden, da lyset langsomt rejste sig på den østlige himmel. Jan Larsen fra Ejby var én af disse ihærdige lystfiskere, der sætter en ære i at være derude, ved Tuse Å på premieredagen. Jan Larsen blev belønnet med en fin fisk på 52-53 cm, som naturligvis blev genudsat. Mads Bjerre Jensen, var også en tur om åen på premieredagen, dog uden at fange noget.
Lars Høfpner fra Svogerslev havde til gengæld et forrygende fiskeri på premieredagen. Tre blanke havørreder, heraf to grønlændere, og en overspringer måtte en tur på land inden de alle blev genudsat. Lars mistede yderligere to.
Senere på dagen kom flere lystfiskere til, og de fleste mærkede fisk, eller så fisk, der var oppe og vende.
Én af vores juniorer, Magnus Suder, mødte jeg ved Tuse-broerne. Han havde i dagene inden premieren set flere fisk ved broerne.
Det var dog uendelig koldt, og med begyndende is-dannelser i åen, håber vi alle på, at vinden snart vender og giver os lidt lunere vintervejr.