Fangster 2010

Fangster 2010

Bækørred på kursus.

22. juni 2010.
I begyndelsen af juni var Claus Beck-Petersen et smut ved åen med sin fluestang.
Det resulterede i fangsten af en flot bækørred på intet mindre end 55 cm, som huggede på en Wolly-Bugger.
Fjorten dage senere var formanden, Rune Hylby også et smut ved åen.
På samme strækning fangede han en flot bækørred på 55 cm, som ikke kunne stå for en Vibrax 3 spinner.
Mon ikke, det var den samme bækørred……????
Skulle det være tilfældet, var det på sin plads at sende netop denne bækørred på kursus, så den i fremtiden kunne lære at kende forskel på føde og fangst. Både Claus og jeg har gjort vores til, at denne bækørred burde være krog-sky i fremtiden. Bækørreder af denne kaliber er værd at værne om, og fisken blev også behørigt genudsat, som reglerne foreskriver.

Rekord-bækker!

31. maj 2010.
Én af de største bækørreder i nyere tid er blevet fanget i Tuse Å i sidste weekend. Det var Ole Sørensen, der fangede en 64 cm lang bækørred. Den vejede 3,2 kg!!!!
Ole fiskede med en 7 cm led-delt Rapala, hvor han havde afmonteret den forreste krog. Den store bækørred var ude at slå til wobleren, og efter en omdrejning på hjulet, tog den Rapala’en hårdt.
Den blev genudsat efter endt fotografering, idet Ole i øvrigt håndterede den meget nænsomt. Gjorde hænderne våde inden han tog den op af vandet og lagde den siden på det våde net. Ole fortæller yderligere, at den havde en gammel skade på snuden.
Ole var i øvrigt i tvivl om det var en havørred, men i Arbejdsgruppen er vi ikke i tvivl om, at der er tale om en bækørred. Ganske vidst har den ikke markante røde pletter, men det der ikke noget mærkeligt i, idet de røde pletter ofte forsvinder efterhånden som bækørreden bliver stor og grov. Til gengæld er den gullige farve og det forholdsvis store hoved i forhold til resten af fisken, yderst kendetegnende for store bækørreder.
Premiere-is.

1. februar 2010.
Det var med stor spænding, at kursen blev sat mod Tuse å den 1. februar 2010. Var der åbent vand eller bare en lille rende, man kunne dyppe fluen i.

Ved Åkalvebro var der is, så langt øjet rakte. Videre til Tuse kirke, hvor der forhåbentligt var lidt strøm i vandet, som kunne holde åen isfri. Der var isfrit, så fluestangen blev rigget til. Flydeline med sinktip, samt et hurtigtsynkende forfang og en lille rørflue i rød og sort. Det måtte kunne gøre det. Men det hurtigtsynkende forfang, blev efter et par kast, erstattet med almindeligt forfang, da vandstanden var lav.

Det var en fornøjelse at være ved åen igen. Selvom det var koldt og der lå sne i store driver, som gjorde det vanskeligt at komme frem langs åen. Efter et par timer uden at have set fisk, fik jeg øje på en stor bule i vandet, som var på vej ned mod mig…..!!!! Der kommer s.. en stor fisk, tænkte jeg og ventede på, at fisken skulle stoppe. Men op af vandet kom en skarv, som forskrækket fløj væk. Efter yderligere en times fiskeri var der endelig fast fisk, ikke den store fighter, da vandet var meget koldt, men dog en fisk på ca. 65 cm. Den blev afkroget i vandkanten, da jeg var bange for, at fiskens øjne ville tage skade i frostvejret.

Efter denne oplevelse var det på tide at kæmpe sig gennem sneen tilbage til bilen.

Skrevet af Jan Larsen.

Brav fight

20. februar 2010.
Poul Johansen har været et smut i Tuse Å. Det var dejligt at være ved åen igen efter vinterpausen, fortæller han. ”-Og, at der vankede en fin dame på ca. 65 cm -ovenikøbet i fin form- det var jo heller ikke at foragte”. Den blev snuppet på en Rapala, mellem Tuse-broerne. –”Og da den absolut ville opstrøms, så gik jeg en lille tur med den og landede den under den øverste Tuse-bro”. Det var meget lavvandet, så Poul gik ud i åen og afkrogede den. To slag med halen og havørreden returnerede nedstrøms igen.
Ud over denne nedgænger, så var der to andre, der lige var henne og smage på wobleren, -dog uden at inhalere den. Tunge, langsomme hug, der vel er et resultat af de lave varmegrader.
Poul havde kameraet om halsen og tog et par billeder af fisken, mens den lige brændte lidt krudt af. Poul fortæller yderligere, at godt nok, er vandet koldt, men havørreden var fightmæssigt ved særdeles godt mod og kæmpede bravt. Desuden så han en håndfuld andre gode fisk opstrøms Tuse-broen, der fra tid til anden afslørede deres tilstedeværelse.

 

Stigende fangster og vandstand

27. februar 2010.
Fangsterne i Tuse Å er støt og roligt stigende, da temperaturen i de seneste uger i dagtimerne har bevæget sig over frysepunktet. Ole Andy Sørensen har været ved åen og taget en nedgænger på 2,4 kg, der var 63 cm lang. Fisken blev naturligvis genudsat. Jan Larsen har endnu engang været afsted og denne gang blev det til en fisk “på lidt over halv-meteren” Denne fisk blev ligeledes genudsat i de stride strømme, for den seneste tids varmegrader, har i den grad fået åen til at flomme. Det tunge skyts skal derfor i brug, hvis du skal have en chance for at få fiskene i tale, for de trykker sig ved bunden for tiden.

To nedgængere til Franz.

4. marts 2010.
Franz Thomsen har sendt os følgende fangstrapport fra Tuse Å, som han besøgte for første gang i den nye sæson, den 3. marts. Vandstanden var ekstrem høj, og der skulle en 200 grains line og en god tungstensbelastet rørflue på forfanget, for at fiske effektivt i det kolde vand. Franz fiskede med en 10-fods fluestang kl. 6 på strækningen nedstrøms Tuse-broerne.
Franz fangede to nedgængere. Den mindste på 55 og den største på 74 cm. Begge fisk havde ferskvands-igler på siden og på bugen, hvilket er meget normalt for de lidt svækkede fisk efter gydningen.

En anden sjov lille detalje vedrørende de to nedgængere er, at den mindste af dem, er en fisk fra klækkeriet, og altså afkom af en elektrofisket moderfisk. Den har nemlig krøllet brystfinne, mens den anden har en perfekt og skarp kant, hvilket fortæller, der er tale om en fisk, der er klækket og opvokset i Tuse Å.

Endnu en fisk til Franz.

6. marts 2010.
”Netop hjemvendt efter endnu et par solrige timer ved åen. Landede og genudsatte i al beskedenhed endnu en rimelig blank (nedfalds-) fisk på 66 cm, -men uden igler denne gang.
Fisken huggede fluen lidt opstrøms jernbanebroen” skriver Franz.
”Så på tilbageturen til bilen også to spinnefiskere lande og behørigt genudsætte en havørred umiddelbart opstrøms Tusebroerne”.
Der er tilsyneladende ikke alene meget vand, men også en del hugvillige fisk i åen for tiden, fortæller Franz!

Nedgænger på 94 cm

7. marts 2010.
Ole Sørensen har også haft et par ture i åen på det seneste. I begyndelsen af februar fangede Ole en fisk på 64 cm, 2,3 kg, som selvfølgelig blev genudsat. Tilbage ved åen igen den 6. marts fangede Ole den foreløbig største fisk i år. En fantastisk stor og grov havørred på ikke mindre end 94 cm, og med en vægt af 7,6 kg. Som man kan se på billedet, er der tale om en nedgænger, og resterne af en flot kæbekrog viser, det er en hanfisk. Ole fangede den på en to-delt 9 cm rapala wobler (fire tiger) lidt ovenfor Tuse-broerne. Ole fortæller, at den naturligvis blev genudsat.

 

 

 

Forsigtigt hug ved egen bred

10. marts 2010.
Det lykkedes Poul her i weekenden at overmande en enkelt nedgænger efter blot 5 minutters fiskeri på det øvre Tuse-stræk.
Det var en havørredhun, der huggede meget forsigtigt inde ved egen bred. Derefter opførte den sig som en vaskeægte Tuse-ørred. Kamplysten og modvillig. Fremragende, fortæller Poul!
Vejret fremstod heldigvis fra sin lidt mildere side, med 2-3 plusgrader og næsten ingen vind.
En fantastisk dag, med høj kameraføring, og en havørred, der bestemt ikke behøvede kunstigt åndedræt, for den fræsede nedstrøms, just som den blev genudsat.

 

 

Poul i baljen

18. marts 2010

Poul Johansen har igen været en tur i åen i dag på de nedre strækninger. Han fortæller, der var forhøjet vandstand, men trods alt med forbavsende god sigtbarhed. Poul fangede ikke blot én, men to flotte havørreder. Den første huggede, -ligesom sidste gang, uhyre forsigtigt og kæmpede så på livet løs. Poul måtte en tur i baljen for at tæmme den sprælske ørred, der var 62 cm lang. Den anden ørred huggede ligeså forsigtigt og var betydeligt mere godmodig af sig, hvorfor Poul hurtigt kunne kane den ind til bredden. Denne havørred var 58 cm lang. Begge fisk blev naturligvis genudsat.
Dejlige fisk på et par timers fiskeri.

Aftentur til Tuse Å

23. marts 2010.
Efter at have været hjemme i to dage og passet syge børn, var jeg onsdag aften mere end klar til bare at komme ud af huset og tænke på noget andet end forkølelse og feber. Der var lige to timer til, det blev mørkt, så en hurtig tur til Tuse Å var oplagt. Vejret var, op ad dagen, blevet klart og solrigt, så åen var smuk i vinterlandskabet. Turen opstrøms med spinner var ganske uden kontakt til fisk, og efter en time vendte jeg om for at tage turen nedover med wobler. Knap var de første 10 meter af-fisket, før jeg fik et solidt bundhug, -pokkers, så dybt fiskede wobleren da heller ikke!!??……Men så begyndte bunden langsomt at røre på sig og ruskede tungt i linen. Det tog nogen tid at få fisken til syne i overfladen, fighten var dog ikke hidsig, men til gengæld vedvarende. Jeg kunne til sidst kane fisken ind mellem vandplanterne og tage krogen ud af en næsten blank, men afmagret, nedgænger på 85 cm. Flot fisk, men tænk, hvordan den måtte have taget sig ud ved opgangen i Tuse Å… -Nå, så havde jeg nok ikke haft mange chancer for at få den på land.
Den blev behørigt afkroget i vandet og søgte snart mod sin gamle standplads. Jeg søgte videre nedstrøms og fik senere endnu en let farvet 50 cm havørred i jernbanehullet, inden stang-øjerne frøs helt til og jeg vendte hjemad efter en herlig aften ved åen i begyndelsen af marts.
Skrevet af Morten Hentzer.
Blankfisk hugger med varmen

24. marts 2010
Med den bratte temperaturstigning, tog Poul Johansen et smut til åen for at fiske i weekenden. Vandstanden var stigende og det var bidelysten hos blankfiskene også. Billedet retfærdiggøre desværre ikke, den lynende blanke fisk, men det var en fisk, der ville noget. Huggede midt i vandlaget i den ”brølende flod”. Den flotte 60 cm lange fisk, blev naturligvis genudsat efter endt posering. Poul fik også en mindre ”sniger-han” på 44-45 cm. Dagen igennem, var der nogenlunde jævn regn – og ikke skyggen af andre fiskere på trods af det gode fiskeri.
Kvartet til Poul

24. marts 2010
I går var Poul endnu engang ved åen. Vandstanden var steget siden weekenden, der allerede på det tidspunkt, var forbavsende høj. Men det gjorde nu ikke noget, for efter 2,5 timers fiskeri kunne Poul med glæde konstatere, at han havde fanget fire flotte havørreder, og mistet yderligere to. Den ene af de to mistede, var desværre en fin blankfisk på et par kilo. Af de fire fisk, Poul rent faktisk fik på land, var en fin ”dame” på 60 cm, absolut den sjoveste at fange. Den tog nemlig wobleren forbavsende aggressivt, helt inden ved bredden og gav en fin fight.
Poul fortæller, det var ganske underholdende i åen, når nu folk står som sild i en tønde i Tempelkrogen, da isen brød i weekenden. Poul kunne gå ganske alene langs ”Tuse Flodens” bredder. Alle fisk blev naturligvis genudsat.

Heftig fight på 7’ stang

25. marts 2010
Morten Hentzer kunne ikke modstå fristelsen i går, onsdag og tog atter til Tuse Å på en hurtig aftentur til åen. Rapala’en slog til igen med fangst af en meget blank nedgænger på 68 cm og en fed overspringer på 45 cm. Trods sin udlegede tilstand, gav nedgængeren en heftig fight på den lille 7 fods-stang, Morten havde taget med i dagens anledning.

Én af de dage!!!!!!

26. marts 2010
Mads Bjerre Jensen, der er én af TØS’ guider på søndag (se under Nyheder), var forleden en tur ved åen for at prøve nogle af pladserne af inden fisketuren i den kommende weekend. Mads havde dog ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han røg ind i et veritabelt orgie af hug og fangst. I løbet af dagen landede Mads helt utroligt, -elleve havørreder!!!!! Du læste rigtigt, 11 stk. i alt. Mads konstaterer, at det vidst var én af de dage, hvor fiskeriet gik op i en højere enhed. Alle fiskene var i en fin kondition, om end de fleste, trods alt, var nedgængere. Gennemsnitslængden lå på 54 cm, med de tre største på 65 cm, 75 cm og toppede med én på 83 cm og 5,45 kg. Som det fremgår af billedet, bruger Mads sin jakke for at beskytte fisken under afkrogning og fotografering, hvilket er særdeles fornuftigt. Fiskens slimlag bliver ikke på samme måde ødelagt, når fisken ligger på et underlag og bruges i øvrigt ofte af medefiskere.
Kvintet til Poul

28. marts 2010
Poul har igen været en tur i åen og endnu engang fangede han fisk. Ikke blot en enkelt, men hele fem havørreder. En mindre han på ca. 45 cm. Endnu en han, -særdeles stærk, som Poul tog mellem Tuse-broerne på ca. 75 cm! En flot og modvillig dame fra Jernbanehullet på ca. 60 cm. Og så to fisk fra Tuse-strækket på ca. 65 og 70 cm, hvoraf den ene var meget blank. Poul fortæller, der var faldende vandstand med god sigtbarhed. Der er dog fortsat meget vand i åen.

To havørreder på guidet tur

8. april 2010
Der har været livlig aktivitet i påsken ved åen. På TØS’ guidede tur, var Hans deltager på turen. Hans fangede desværre ikke noget, idet hjulet med nyligt påspolet line, lavede knuder og han måtte desværre opgive fiskeri. Til gengæld, fangede dagens guide, Mads Bjerre Jensen fra Arbejdsgruppen, to havørreder på henholdsvis 63 og 80 cm. Sidstnævnte vejede 4,9 kg. Det var fantastisk at lande to fine fisk, selvom det havde været bedre, hvis det var Hans, der havde fanget dem, fortæller Mads.

Et par fisk mere til Poul

8. april 2010
Poul var også et smut ved åen i påsken. Det blev til to mindre fisk fra ”vores” sublime å. En fisk af hver køn, , begge taget nedstrøms Tuse Kirke. Der var stadig usandsynligt meget vand, fortæller Poul. Ud over disse to fisk, havde Poul den store fornøjelse at se en ganske velvoksen farvet fisk, lave et vaskeægte ” Head and Tail ” ganske få meter fra det sted, Poul stod. Fantastisk syn.

To ture til Thomas

9. april 2010
21. marts blev der endelig tid til en tur ved åen, efter en lang og trist vinter, fortæller Thomas Holm.
Han startede ved Åkalvebro allerede tidligt og fiskede opstrøms mod jernbanebroen. -dog uden at mærke noget.
Fiskede et par pladser opstrøms broen, for igen at vende snuden nedstrøms. Her lykkedes det så at overliste en pæn nedgænger på 65cm, fortæller han. Ikke nogen imponerende fight, men skønt igen at mærke lidt flex på klingen. Thomas fiskede alle pladser af hele vejen til slusen, men uden at mærke det mindste. ”Jeg beslutter mig for at give det en sidste chance på det yderste stræk mod fjorden, inden jeg vender næsen hjemad, men igen uden held. Vejret er skønt og solen kigger frem mellem skyerne, så jeg sætter mig ned mellem sivene og nyder foråret. Men hov, hvad var det?
Jeg aner en hvirvel i overfladen. Det må være ønsketænkning. Måske, men ikke desto mindre sandt.
Nu ser jeg, at der ikke bare er én, men mange hvirvler. En mindre stime Ørreder har taget ophold på de yderste 50 m af åen. Nogle i en kaliber, vi kun tør drømme om. Jeg tilbringer den næste time på at fiske til dem på kryds og tværs. Med alle tænkelige redskaber, men desværre uden held og tager til sidst hjem frustreret, men en oplevelse rigere”, fortæller Thomas.

Nogle uger senere, var Thomas endnu engang et smut ved åen. På en aftentur, et par timer, hvor resultatet blev to havørreder. Begge nedgængere. Den ene, en fisk på omkring 60 cm, der huggede under ”Tudsebro” og hurtigt fik sin frihed igen.
Den anden huggede et stykke længere optrøms og skulle vise sig at være i særdeles god kondi.
En rigtig pæn fisk på 78 cm og 5,2 kg. Flot blank og med begyndende løse skæl. Også denne fik naturligvis friheden igen, slutter Thomas.